Nytår

I Japan fejres nytåret som årets vigtigste begivenhed, men modsat Danmark foregår festlighederne egentlig først omkring og efter årets første solopgang som markerer årets begyndelse. Folk ser solopgangen fra høje bygninger, tager ud til havet eller lejer et fly for at se årets første solopgang! De fleste musseer og mange butikker og restauranter holder lukket i 1-4 dage fra d 30. til 3. januar, og det var lidt sjovt at se japanerne slappe af og holde ferie. Og se hvordan metroen kan se ud når alle sover længe.
Japanerne er gode til det med fyrværkeri, men gemmer alt lysshowet til sommerens festivaller. Så det lykkedes ikke os at opspore et sted hvor der ville blive skudt fyrværkeri af. I år skiftede vi til kaninens år i den kinesiske kalender, og måske fordi japanerne elsker alt med søde, kawaii dyr, er der billeder af kaniner over det hele. I templerne kan man aflevere året lykkebringende genstande, som vil blive brændt for at markere begyndelsen på et nyt år, og købe nye (meget praktisk måde for templerne at tjene penge på). De ting man køber er bl.a. pile (der symboliserer langt liv tror jeg), små gudefigurer og dekorationer med korn, klementiner og bambus. Til nytår spiser japanerne nogle riskager (Kagami mochi læs også om almindelig mochi) som er kogt ris der bliver banket og banket med et træbræt til det bliver en meget klistret masse. Massen formes til to flade boller i forskellig størrelse som sættes ovenpå hinanden med en klementin øverst så det ligner et lille kransekagetårn. Efter nytår rapporteres der om hvor mange der har været så uheldige at blive kvalt i det klistrede stads (ofte er det ældre mennesker som har lidt problemer med at sluge det) i år var der 8 dødsfald redigeret: tallet var fra Tokyo. I hele Japan var tallet 20!.... tragikomisk må man sige.

Vi begyndte nytårsdagen med at se på moderne arkitektur i området omkring Harajuku efterfulgt af en tur i Yoyogi park (hvor vi også hilste på en mand der luftede sin abe) og shopping på Omotesando. Bagefter så vi Meiji templet som hvert nytår (efter kl. 00) er det mest besøgte i Japan med mange millioner besøgende. Der var heldigvis ikke så mange besøgende dagen før det gik løs og vi kunne se forberedelserne til den store helligdag. Der blev også tid til en god eftermiddags-snack; sushi på transportbånd, før turen gik tilbage til hotellet for at shine os op til vores nytårsmiddag. Den blev indtaget på Izakaya i Shinjuku. Vi fik nogle forskellige små retter, bl.a. fritterede lotusrødder som smagte vildt godt. Bagefter fik vi nabe med grøntsager, svampe, tofu og kød. Drikkevarerne var alt fra varm og kold sake til rødvin, japansk fadøl, whisky og malibu med mælk - vi havde nemlig "all you can drink" hvilket ikke er dårligt en nytårsaften. 23.30 (vel nok lidt for sent) tog vi toget mod Roppongi hvor vi ville se nytåret markeret med nedtælling og lys på Tokyo Tower. Det tog dog lidt længere tid end beregnet så 23.56 måtte vi løbe op fra stationen og skynde os hen hvor vi kunne se Tokyo Tower - og vi nåede det heldigvis lige til nedtællingen og det lysende "2011" som kom frem på tårnet. Lige ved siden af os blev nytåret markeret i et tempel med 3000 balloner, som folk sendte i vejret. Meget festligt selvom der ikke var fyrværkeri. Skålen blev gjort i sake.

Lamper som pynter på vej op til templet. Måske med sponsornavne på?

Nytårspyntet tempelport. Læg mærke til kaninerne og pilene.

Shoppegaden Omotesando

Varm sake og lille forret.

Fritterede lotusrødder.

Nabe

Tokyo Tower

Dansk julehygge med Saaya

Risengrød (fungerer fint med japanske ris) med kanelsukker, hyggeligt selskab, kalenderlys, julemusik og Disney's juleshow på computeren og jule-klippe-klistre.

Overraskende meget jul i et land der ikke fejrer jul

Julepynt, Julekager, Julelys, Juletræer, Jule-alt-muligt-kommercielt...

I Japan er juleaften lidt som Valentine's Day - en aften man fejrer med sin kæreste, og der er meget prestige i at kunne fejre aftenen med sin udkårne hvis man har en. Eller man fejrer aftenen med venner. Men egentlig er det bare en almindelig arbejdsdag og kontorer og butikker osv. har åbent som normalt. Det er nemlig kun nogle (og mest den yngre generation) der fejrer jul. Men butikkerne fejrer julen i stor stil - helt siden slutningen af oktober. I NN bygningen er der også pyntet og der er endda et juletræ i NN café/frokostområdet. I dag så jeg også et team af 3 højhus-vinduespudsere der havde taget julemandskostumer på...

Kawaii eller scary?



Juledekoration i NN bygningen.

Julepynt foran Nissato's hus. Lyder lidt som Nisse på japansk?



Pakkekalender

Jeg er en af de mere forkælede 25-årige...jeg får stadig pakkekalender. Selv når jeg er på den anden side af jorden lykkes det min mor at hygge om mig med 4 adventsgaver og pakkekalender til de første 12 dage af december. Ih, hvor er det hyggeligt.

1. søndag i advent var det en skrabejulekalender (hold op hvor er "kunsten" på den i år grim), 1. december var det et kalenderlys (ærgeligt jeg ikke må tænde lys på mit værelse) og ellers har det været "flad" julepynt, og små danske juleslik-lækkerier. Men den bedste ting må være 2. søndag i advent hvor jeg fik cool håndledsvanter som min mutti har strikket - hun er for sej!

Papir 3D mini-juletræ. Så er der pyntet op!

"lunch bag" og bento-boks

Japanske kvinder har ofte en lille ekstra taske ud over deres obligatoriske hånd/skuldertaske; frokost-tasken.
I starten vidste jeg ikke hvad de skulle med en ekstra taske - personligt synes jeg det er uhandy at rende rundt med mere end en taske, specielt hvis man også skal bære en frakke og en paraply osv. Nå, men på NN så jeg at disse små meget japanske tasker altså er til at medbringe frokosten i. Eller til at bære sin make-up og tandbørste ud til "pudre-rummet" efter frokost for at shine sig op. Meget handy og meget japansk.

Japanerne bruger også Furoshiki (en slags tørklæde som man binder om sin bento-boks). Det japanske miljø-ministerium viser her hvordan man kan bruge dem til alle mulige formål. Går ud fra det er fordi det er smart og miljøvenlig flergangsemballage sammenlignet med plastikposer. Origami med tørklæder :)

Tak til: http://www.env.go.jp/en/focus/attach/060403-5.html for lån af billede.

Og så laves de laves i mange flotte designs og er en helkunsthåndværkstradition for sig selv... tror jeg kommer til at gøre lidt japansk shopping på det område også...

Hvis du vil se flere cool japanske madpakke/madkasse/frokost-lir så klik på linket under billederne her:

De 3 ovenstående billeder er fra http://en.bentoandco.com/

Eller nyd de flotte skudte billeder af en  furoshiki i brug her:

Tak for lån af billede til: http://ohjoy.blogs.com/my_weblog/2010/09/furoshiki.html

Eller hvis du er ekstra nysgerrig kan du følge med på diverse (der er virkelig mange, og dette var bare en søgning på bloglovin) bento-boks-blogs...
http://www.bloglovin.com/search/bento

Når alt det her bento-boks-halløj så er nævnt skal det dog siges at de fleste eller over halvdelen? køber deres frokost og hvad det så indebærer af engangs plastikbokse, spisepinde, plastikposer, vandflasker osv. Så man kan godt forstå miljøministeriet opfordrer til den traditionelle "indpakning".

Bon appetit!

~~~¨~¨~~~

Rugbrød, lakrids og julebryg

Jeg var så heldig at mine forældre havde rugbrødsblanding, lakridser og julebryg med til mig.
Torsdag aften bagte jeg rugbrød (det var ellers en længere historie med knapperne på den ovn) og det endte faktisk med et ret godt resultat. Fredag aften havde jeg så lånt gæsterummet på mit kollegie som er en hel lille lejlighed med køkken, stue, toilet og tatamiopholdsstue, og inviteret 7 venner fra uni til dansk-inspireret fest. Ud over at have lavet pastasalat havde jeg også kogt æg, købt ost og skinke, tomat og agurk så vi kunne spise rugbrødsmadder. Havde også et glas marinerede sild fra Ikea. Ellers var der sandwich, edame bønner, fritteret fisk, kartoffel og græskar, og umeshu, isthe, sake og øl.

De kunne godt lide rugbrødet og silden var også et hit. Lakridserne som jeg introducerede lidt senere på aftenen var dog ikke et hit. De syntes det smagte som medicin og nogle var nødt til at spytte dem ud - stakkels dem (ikke lakridserne). Men de var glade for at have prøvet det.
Ellers stod den på japanske drikkespil (minder meget om danske) og god stemning.

Nedtællingen er begyndt...3 uger tilbage...

Ikke til jul som man ellers skulle tro, men til at en vis person, der står mig meget nær kommer og besøger mig. Jubiiii

Konnichiwa Korea

Så har jeg også haft besøg fra Sydkorea. En af mine venner, som læser i Seoul et semester var i Tokyo og jeg mødtes med ham og hans to østrigske veninder to gange hen over weekenden. Første gang mødtes vi i Iidabashi og spiste Sushi på "rullebånd", jeg var turguide i de små hyggelige labyrint-gader og vi endte selvfølgelig på Saryo (som også er nævnt her og her).
Lørdag eftermiddag (efter min frokostaftale) og aften blev det til lidt sightseeing (udsigt fra 45. etage i Tokyo Metropolitan Government Building), izakaya og karaoke i Shinjuku. Hold da op hvor var det sjovt (bl.a. på grund af "all-you-can-drink" for 980Yen på izakaya-kæden Za-Watami). På karaoke havnede vi hos et andet selskab på 15 japanere (de havde forældre-reunion fordi deres 18-årige sønner spiller amerikansk fodbold sammen). Så der var "I will survive" japansk-style med parykker tamborin og det hele... hvor er det ærgeligt for jer at jeg ikke gider at lægge billeder af mig selv på bloggen :)

En dansk forbindelse

Lørdag mødtes jeg med Sophie, som er en dansk pige jeg mødte til J-dag arrangementet. Vi har begge skrevet bacheloropgave for samme danske firma (hvor hun nu har arbejde i deres japanske afdeling som eneste dansker). Så vi havde selvfølgelig en masse at snakke om og aftalte derfor at mødes.
Det gjorde vi så ved Yoyogi station og tog et mindre lokal tog videre til et stop jeg ikke lige lagde mærke til hvad hed, hvor vi spiste frokost på en hyggelig café. Vi talte rigtig godt sammen så vi endte med at sidde der 3½ time tror jeg, før jeg måtte videre for at overholde min næste aftale.

Besøg i et japansk hjem

I tirsdags var det national "labour thanksgiving" helligdag og kontorer og skoler var derfor lukkede.
Jeg var blevet inviteret til frokost hos en af dem jeg har interviewet i forbindelse med min opgave på NN.
Hun er 26 år og hedder Ayoko og bor hjemme hos sine forældre (det gør mange japanere indtil de bliver gift både på grund af andre familietraditionerne men også fordi det er billigere end at flytte hjemmefra).
Hendes far er pensioneret tandlæge og hendes mor arbejder stadig som farmaceut. Hjemme bor også hendes 21 årige lillebror.
Det er vist ikke så ofte japanerne inviterer folk hjem i deres private hjem så jeg følte mig meget privilegeret.
Frokosten var god og der var den hyggeligste stemning. De er simpelthen så imødekommende og venlige, og jeg følte mig velkommen og i godt selskab. Ayoko, moren og jeg sad 5 timer i deres lille køkken og talte om alt muligt og jeg gik derfra meget overvældet over deres åbenhed og venlighed.

Kimono og the-ceremoni

I går var jeg til kimonoprøvning og the-ceremoni. Det var sponseret af "mothers and students association" og foregik på Kodaira International Campus på Hitotubashi University et stykke udenfor Tokyo. Vi var 4 fra Todai, som var kommet med via lodtrækning. I alt var der 80 internationale studerende fra forskellige universiteter og 28 lande var repræsenteret. Jeg var dog den eneste fra Danmark og jeg kendte ikke de andre fra Todai.

Vi kunne selv vælge hvilken kimono vi ville have på. Jeg kom sent (fordi jeg kom til at tage et lokaltog istedet for rapid, og derudover tog et forkert tog videre...) så der var der "kun" 30 kimonoer tilbage at vælge imellem. Jeg valgte en lilla en med hvidt obi-bælte. Da jeg havde valgt gik jeg ind i et andet rum, hvor jeg havde min egen kimono-påklæderske (hun går med kimono 3-4 gange om ugen fordi hun underviser i the-ceremoni, så hun var ret øvet i at binde og sætte alle de forskellige lag). En kimono består af mange lag, og det er stort set umuligt at få den på alene. Kimonoer fås normalt kun i én størrelse, som så bliver tilpasset med bånd og folder. De fleste af båndene sidder i folderne i kimonoen og kan ikke ses, men den yderste, obien, er et helt kunstværk i sig selv.

Det er mig til højre. På billedet kan i også se at jeg havde de specielle tabi-sokker på, hvor storetåen har sit eget "rum" så man kan gå i zôri sandalerne.

Min kimono set bagfra med obi-bæltet. Man fik også noget matchende tingel-tangel i håret.

Bagefter kunne man prøve traditionel the-ceremoni og et japansk strengsinstument kaldet koto. Til sidst (efter kimonoerne var pakket sammen) var der japansk party - det har jeg efterhånden prøvet et par gange. Masser af the, små snacks og let mad.

Der laves gøres klar til the-ceremonien.



Der piskes i den grønne the, så den bliver skummende.



Der bliver poseret.

Kimonoer efter brug. Så fik påklæderskerne ellers travlt med at lægge sammen.

 Der var også en lille bazar, som foreningen havde arrangeret (bazar=meget broget mini loppemarked).

For 300yen købte jeg et par gamle geta-træsandaler, som har to klodser under for at holde kimonoen over gadehøjde.

Læse, læse, læse

Kunne desværre ikke lige overskue sightseeing i dag med mine forældre i Kamakura. Hvad sker der lige for det? Nå, men mente altså at jeg var bagud med min læsning og opgave generelt, så jeg valgte at blive på mit værelse hele dagen for at læse og skrive et interview ind. Nød dog også solen på min altan og en kop grøn the mens jeg læste (og der blev som i ser også tid til lidt blog). I aften skal jeg mødes med mine forældre til en god middag og høre om alt det jeg var så dum at gå glip af.

Japansk undervisning

Som jeg før har nævnt går jeg til japansk 3 gange om ugen i 3 timer. Og det er altså ret sjovt. På mit hold er det lidt forskelligt hvor mange der møder op til timen, men typisk er vi mellem 6 og 8 hver gang. Det er et tilpas småt hold til at man kan følge ordentlig med og til at der er en afslappet og behagelig stemning. Jeg er den eneste pige på mit hold (måske det er fordi det er ingeniør instituttet er udbyder undervisningen?) og de andre studerende er fra Pakistan, Korea, Spanien, Østrig, Californien og Kosovo. Nogle gange har der også været en kineser og nu er der lige begyndt en franskmand.
De 3 undervisere (en forskellig hver mandag, onsdag og fredag) er virkelig søde og rigtig gode til at undervise - på trods af at de ikke er verdensmestre i engelsk. Jeg tror egentlig vi lærer mere af at de taler så meget japansk end hvis de havde været bedre til engelsk.

Her bliver jeg undervist.

Den bedste sensei (lærer); Furuichi-san. Man kan ikke lige se, at hun snart fylder 50... de holder sig altså godt de japanere. Her og de næste par billeder vi taget med japanskholdet til krysantemum festival i det lokale tempel. Dette tempel er også et yndet sted at bede for optagelse på Todai (Tokyo Daigaku. Daigaku=Universitet) og for at eksamenerne går godt. Furuihi-san forklarer om de bønne-tavler der er blevet hængt op. De fjerner dem vist ikke så ofte for de hænger i et lag der er en meter tykt.

Oversigt over min undervisning.

Hovedbogen er kun på japansk. Jeg kan efterhånden godt læse alle hiragana og katakana tegn så det begynder at give mening :) Vi har dog også en tyndere bog med de engelske oversættelser.

Ryokan

Vores hotel i Hakone var et traditionelt japansk Ryokan. En slags "bed-and-breakfast" - med Tatami-rum (de sivmåtter som bruges som gulv og som man går på - kun med strømpesokker - og sover på på en tynd futon.

Da vi ankom efter vores lange transport-dag var der gjort klar med varm grøn the og japansk bønne-pasta-kage på vores værelse.

Vores Ryokan set udefra.

Efter theen iklædte vi os vores Yakata (japansk hverdags kimono/badekåbe) og gik i hotellets Onsen, som er et traditionelt japansk bad - opdelt herre/dame - med naturlig opvarmet (meget opvarmet) mineral holdigt vand. Der var både indendørs bassin og udendørs bassin, hvor man ellers kan sidde og slappe af og nyde den fine sten-, og moshave. 

Man må lige stille sine slippers inden man går i onsen - der er jo tatami i omklædningsrummet.

Dejligt afslappede og iklædt Yakata, gik vi tilbage til vores værelse hvor der nu var dækket op til aftensmad - og her mener jeg virkelig dækket op. Masser af skåle med små retter; sashimi, pickles, krabbe, tempura, ris, miso, nabe, mandariner osv osv.

Sashimi-detalje.

Efter maden satte vi os ud i en opholdsstue (stadig i yakata) og sad og hyggede os. Vi kunne høre der var musik og glade dage oppe i en stor tatami-sal, så min mor og jeg gik op for at se hvad de lavede. Og her mødte os et fantastisk syn; 20-25 midaldrende japanske mænd og damer der dansede rundt (efter at have spist og sikkert også drukket sake) i rundkreds mens nogle sang karaoke! De fik øje på os og så skulle vi selvfølgelig være med... det var ret underholdende at danse rundt der i yakata (til hvad der måske bedst kan beskrives som en slags japansk fortolkning af pyjamas-sake-party) og vi var hurtigt festens midtpunkt og de syntes det var rigtig sjovt at vi ville være med. Så nu er vi foreviget i en del japanske turisters feriealbum :)

Efter et par danse undskyldte vi os, og de bukkede, takkede og bukkede for vores deltagelse...

Tilbage på vores værelse var maden nu ryddet væk og der var redt op for natten på tatami-gulvet.

Morgenmad med fisk over ild. På bakken ved siden af bordet står der ris og udstyr til at lave grøn the.

Morgenmadsdetalje; blæksprutte-sashimi.

Efter en god nats søvn stod den igen på morgen-onsen og en overdådig morgenmad som stod klar efter badet.

Så var vi ellers afslappede, tilpas mætte og klar til endnu en turistdag på bjerget.



Jubii, besøg hjemmefra

Mine søde forældre er taget hele vejen til Tokyo for at besøge mig! (og være turister)
De kom i dag, så jeg tog i lufthavnen og hentede dem. Ville egentlig have stået klar med det typiske "guide-navneskilt" men deres fly landede tidligere end planlagt så de stod faktisk klar med bagage og det hele da jeg ankom. Og det var virkelig dejligt at se dem igen selvom det ikke er forfærdelig lang tid siden jeg tog fra Danmark. Har oplevet så meget her så det føles som meget mere end en måned jeg har været afsted.

Efter at have taget et par tog og tjekket dem ind på deres hotel i Takadanobaba (fedt by-dels navn) tog vi til ikebana (japansk blomsterkunst) udstilling. Jeg havde fået billetter via NN og var måske ikke lige taget derhen hvis jeg skulle have betalt selv - men jeg er glad for at vi gjorde det for det var virklig flot og specielt. Bagefter tog vi på en af Izakaya-kæden Za Watamis restauranter og fik en masse små gode retter. Til slut stod den på lidt city-seeing og kæmpe-undergrunds-mall shopping ved Tokyo station.

Izakaya

I går gik jeg ud og spiste med Saaya, Kuni, K, Lui og Yoshi (dette er deres hurtige navne som deres venner bruger - og som er lettere for en gaijin (ikke-japaner) som mig at udtale) fra mit lab.
Vi tog på izakaya, som på japansk betyder "et sted hvor man kan sidde og drikke sake" - det er en slags japansk kro eller pub, hvor man drikker og spiser. Vi bestilte en 6 retters menu og alt-du-kan-drikke i 2½ time for 3500 yen ~ 220 DKK. Alle de forskellige retter (der var flere end 6 hvis du spørger mig) smagte virklig godt og vi fik masser af Sapporo, sake, japanskinspirerede drinks med Shôchô og Malibu-milk (yes, jeg er åbenbart kommet så langt fra teenage-årene at jeg kan lide Malibu igen). Hovedretten var Nabe (se link http://en.wikipedia.org/wiki/Nabemono) som er en ret med grøntsager, tofu og kød, der laves som en slags suppe på en varmeplade direkte ved bordet. Når det er færdig tager man fra gryden med fællesspise-pindene (det skulle jo nødigt blive uhygiejnisk) den mad man vil have over i sin egen lille skål og man tager suppen med en ske. Undervejs kom tjeneren ind med noget hakket kyllingefars i et bambusrør som man så kunne tage i små frikadelle-størrelse-stykker og koge i suppen. Da alle var færdige med at spise nabe kom tjeneren ind med vand som blev hældt i gryden, så der kunne blive kogt en slags bouillon som vores udon-nudler så blev kogt ind. Meget lækker mad og social mad. Til sidst var der vanille-is med matcha (grøn-the) på.
Det var egentlig meningen vi ville have været gået ud i et barområde i Shinjuku, men da vi var færdige med at spise og vores "drikke-tid" udløb var klokken så mange, at det var tid til at tage det sidste tog.
2 tog hjemad mens vi var 4 der tog hjem til Lui's hus og drak varm blommevin, spiste japanske snacks (jeg har aldrig set nogen købe så mange forskellige snacks i en konbini til 4 mennesker), snakkede og spillede kort til de første toge kørte igen kl. 4.40. Alt i alt en perfekt fredag aften i godt og sjovt selskab.

Det var mit første besøg i et privat japanske hjem, så det var lidt sjovt at se - det var et meget flot og arkitektonisk spændende, lille byhus, men traditionelt japansk badeværelse og det hele.

Måske har Saaya et billede af maden jeg kan uploade på et senere tidspunkt...

Mennesker - og mange af dem!

I Tokyo er der ca. 8,6 mio. indbyggere, mens præfekturet (regionen) har 12,8 mio. og der er omtrent 37 mio. indbyggere hvis man tæller forstæderne med. Tokyo er 80 km i udstrækning og det gør området til det største byområde i verden [tal fra wiki dk].

Og det kan altså godt mærkes når man går rundt her. Der er mennesker overalt. Og ofte rigtig mange af dem. Specielt i togene og helt vildt er det i myldretiden morgen og aften. Jeg har ikke helt fundet ud af præcis hvornår myldretiden er for man kan risikere at stå helt mast i togene både kl. 8 og kl. 9.30, midt på dagen, og igen om aftenen kl. 17, kl. 18 men bestemt også kl. 19 og omkring midnat hvor de sidste tog kører.

Det er næsten hver dag at jeg er nødt til at mase mig ind i toget eller bliver mast ind i toget af andre og står fuldstændig i spænd mellem mange mange mannesker. Det er noget grænseoverskridende, men man kan ikke rigtig gøre noget. Man står bare og har det varmt og kan mærke trykket fra de mange mennesker påvirke ens lungekapacitet. Heldigvis er de fleste japanere meget soignerede så man synes generelt ikke det er hverken lugtende eller ulækkert at stå så tæt :)

På nogle stationer har de morgen og aften personale stående (med uniform og hvide handsker) til at sikre at alle kommer sikkert ind i togene. Tror også nogle gange at de hjælper med at skubbe folk ind så døren kan lukke.

Odaiba

I dag var national helligdag for kultur. Kontorer og ofentlige skoler holder lukket mens privatskoler, butikker og museer holder åbent.

Saaya og jeg tog monrail-banen fra Shimbashi til Odaiba, som er en stor kunstlig ø fra midten af 1800-tallet.
Monorail-banen kan virkelig anbefales for det er en fantastisk arkitektur-sightseeing over Rainbow Bridge med Tokyos god udsigt til Tokyos skyline.

Dagen stod på shopping i Venus Fort - et shoppingcenter specielt målrettet kvinder. Centeret har kunstig himmel med imiterede solopgange og solnedgange. Der var ligeledes allerede godt gang i juleudsmykningen.

Bagefter tog vi i National Museum of Emerging Science and Innovation. Masser ef robotter, ny teknik og banebrydende naturvidenskab.

Et sidste stop på turen var Fuji Television Japan Broadcast Center, hvor vi tog elevatoren 25 etager op til en kæmpe titanium-kugle (som altså er en del af bygningen) og så en fantastisk ægte solnedgang over Tokyo og Rainbow Bridge. Og der var næsten kig til Mount Fuji.