Det kunne man ikke i Danmark

På Tokyos stationer står der nogle gange potteplanter og jeg har tit tænkt at mange af de ting de har stående ville blive udsat for hærværk i Danmark. Der er heller ikke graffiti på stationerne  - og faktisk meget sjældent generelt.
På Nezu station står der ligefrem et akvarie (dog i nærheden af station-kontrollørens kontor) med levende guldfisk!

Min japanske "tale"

I næste uge har jeg de sidste japansktimer : (
Vores undervisere har bedt os om at skrive hver en lille tale som vi skal holde for de andre. Her i går da jeg ikke kunne tage mig sammen til at arbejde på min opgave, udarbejdede jeg derfor i stedet min tale (det skader jo ikke at være i god tid). Først skrev jeg på engelsk det jeg ville sige (fordi vi jo lærer japansk på engelsk) og så fandt jeg ud af hvordan jeg nogenlunde kunne sige disse simple sætninger ud fra hvad jeg har lært, og skrev det ned på hiragana og katakana (til de udenlandske ord). Jeg er pænt stolt - også selvom der nok er en del fejl i den!

Min super simple tale lyder noget i stil med:

Jeg hedder Silja. Jeg er dansker. Jeg har studeret japansk i 4 måneder på Tokyo Universitet. Jeg er i Japan for at skrive min kandidatopgave. Jeg vil tage tilbage til Danmark i slutningen af februar. Det tager 11 timer at flyve fra Tokyo til København med fly. Jeg vil nu tale om Danmark. Der bor 5500000 mennesker i Danmark. Det er et lille land. Det smukkeste sted er Skagen. I Japan er Danmark mest kendt for danish (wienerbrød som det jo sjovt nok hedder på dansk) og Hans Christian Andersen. Han skrev Den Lille Havfrue. Det mest lækre danske mad er frikadeller med grøntsager og kartofler. Danmark er kold om vinteren men meget behagelig om sommeren. Jeg ser frem til at byde Jer velkommen i Danmark. Mange tak.

Mochi

Nu har jeg smagt mochi (hvis du ikke kan huske hvad det er så kan du se her) i flere forskellige afskygninger og det smager egentlig meget godt (når det serveres sammen med noget andet - gerne sødt). Her ser du et udvalgi:

Mitarashi mochi: Mochi med soya-karamel i midten omkranset af et tyndt lag marshmallow.

Mochi is

Mochi is: pakken åbnes. Tada! Kaniner i anledning af nytåret.

Mochi is: der er taget en bid. Vanilleis med et lag mochi udenpå.

Har også taget et billede af det mochi vi fik til japansk; sød, rød bønnesuppe med varmet mochi i (så det bliver elastisk), men billedet drillede.

De har en ting med skum...

Jeg kan ikke andet end at komme til den konklusion at de i Japan elsker skum. Jeg tror simpelthen de værdsætter konsistensen, letheden og det rene hvide udseende. Når man ser øl-reklamer løber der altid masser af skum ud over glasset. Når man bestiller fadøl får man så meget skum i glasset at man i Danmark nok ville tænke at de prøvede at snyde en eller at ankeret var ved at være tomt.
Når man ser reklamer for ansigtsvask, shampoo, body wash, håndsæbe og rengøringsmidler er produkterne næsten altid på skumform. På næsten alle toiletter er håndsæben i en pumpe der giver sæbeskum. Og når jeg går i japansk bad ser jeg hvordan de skummer sig ind (virkelig meget skum) fra top til tå.
På en sushi restaurant havde de sågar en fadølsrobot, som automatisk tippede glasset og skænkede en fin øl, hvorefter en anden hane leverede skum til at slutte af med så øllen kunne være rigtig flot. Når det så er sagt kan jeg af mærkelige årsager også bedre lide ølskum her. Det er blødere og det smager bedre. Gad vide om de tilsætter noget til skummet? Her er i hvert fald et lille udvalg af skumbilleder.

Japansk øl. Med skum i designet.



En af de mange sæbevarianter i skumform.



Fadøls-robotten. Der laver skum efter øllen er hældt op.

Rullende sushi ala Japan

Billigt, godt og nemt. Du bliver sat ved den rullende "disk". Får et lunt håndklæde til at rense hænderne i. Så kan du ellers betjene dig selv med soya, syltet ingefær, spisepinde og lave din egen grønne the med kogende vand i din egen lille tappehane i disken foran dig. Så er du klar til at tage for dig at det der kører forbi. Eller råbe et kækt maguro nigiri onegaishimasu! til kokken.
De forskellige farver på tallerkenerne indikerer forskellige prisklasser. Man stabler bare når man har spist fra en tallerken og til slut kommer der en tjener hen og tæller sammen hvor meget man har spist for. Nogle steder er der en chip i hver tallerken så stakken bare kan scannes med et enkelt bip.

Vending machines

Kolde og varme drikke, suppe og brød på dåse, spiritus, øl, snacks og cigaretter, romaner, bento-bokse, æg og friske planter. Jeg taler selvfølgelig om varerne i japanske vending machines. Japan er det land i verden med flest vending machines per indbygger - tal fra 1999 siger 5,6 millioner eller den svarende til 1 maskine for hver 23 japaner. De fleste betjenes med mønter og sedler, men det er også muligt at betale med sit "magnet-tog-kort". Varerne koster næsten det samme som i konbinies og supermarkeder mellem 100 og 150yen (i NN koster drikkevarer kun 50Yen som er ca. 3,5kr). Nogle maskiner med salg af cigaretter og alkohol kræver betalingskort som kun voksne kan have. De står placeret på næsten hvert et gadehjørne i Tokyo, på stationer og ved templer, og nogle steder står de placeret op til 10-12 stykker samlet så det bliver til en helt butik af maskiner. På offentlige toiletter sælges bind, tandbørster, kleenex og selvfølgelig japanernes elskede "læge-masker". Grunden til at maskinerne er så populære i Japan er nok den høje befolkningstæthed, dyre arbejdskraft, lave risiko for hærværk, manglende plads og måske kan japanerne bare godt lide at købe ind uden at skulle tale med nogen? Og netop dette med ikke at blive betjent af et menneske har måske banet vejen for de mere eksotiske vending machines der sælger porno og brugte skolepige-trusser http://www.weirdasianews.com/2008/11/28/used-schoolgirl-panties/

Fænomenet "trænerfrakken"

Jeg ser ofte en meget fiks frakke i gadebilledet som jeg bedst kan beskrive som i overskriften. Tænk udskiftningsbænk i fodbold så kan du måske se frakken for dig. Den er over-size og lang, og så er den "sporty" i looket. Den bliver tit brugt af dem der står på gaden og deler reklame-kleenex-pakker ud, men jeg har skam også set den som almindelig overtøj (vældig fikst) og så har jeg sågar set flere joggere i sådan en sag. Det ville være kedeligt hvis vi alle gik i det samme - og den her frakke sikrer altså mig et smil på læben.
Det er desværre ikke det bedste billede af frakken jeg har præsteret.

Flere lækre drikke

Melon sodavand (med pingviner?? for de to ting har rigtig meget med hinanden at gøre) og mystisk uidentificerbar varm drik med smag af pandekage med smør og sirup - havde håbet der rent faktisk var pandekager i da jeg trak den i en vending mashine med varme ting som forskellige slags supper.

Selvfølgelig er et næbdyr perfekt til at reklamere for magnet-rejsekort

De går med maske

Ikke den teateragtige slags, men den lægeagtige slags. Jeg ser rigtig mange japanere der bærer maske. I toget, på gaden, på kontor, når de køber ind, går i skole, når de kører bil og selv når de underviser (hvilket ikke ligefrem gavner sprogbarrieren). I toget kan jeg som regel mindst skimte 3-5 stykker med maske på. Så tænker man at det er fordi de beskytter sig mod forurening eller er bange for at blive syge. Men sådan er det ikke. De beskytter andre mod at blive syge, hvis de selv føler sig sløje. Fællesskabets interesse bliver stadig sat højt (fra den tid man kun kunne dyrke ris hvis man samarbejde med de andre bønder) og høfligheden er stærkt fremherskende. Og så er det lige meget at man måske ser lidt sjov ud eller at det er lidt ubehageligt at være lukket inde bag sådan en maske hele dagen. Det skal dog også siges at de ikke har sygedage - der skal de bruge deres feriedage (og de har ikke lige så mange som os luksus-danskere) så nogen gange må de gå på arbejde syge hvis de også vil have lidt ferie tilbage.

Som paparazzi kan man ikke altid forvente god billedekvalitet.

SoyJoy og andre vigtige produkter

Georg og jeg har en ting til fælles åbenbart....

SoyJoy

Det japanske svar på en "mysli"bar. Mellemmåltid lavet på sojabønner.

....eller han får penge for at stå og smile over dem og jeg betaler for at spise dem.

Jeg tror de store stjerner tjener gode penge her i Japan på reklamer de ellers ikke ville eksponeres i hjemme i Hollywood. Her reklamerer Leonardo Dicaprio for dæk - ja dæk! Og Tommey Lee Jones for kold dåse-kaffe... mens Charlize Theron og Orlando Bloom har slået sig på dunjakker :)



Robin Huddo

Japan er foran på mange områder - men ikke på udenlandske filmpræmierer. Før jul hang der reklamer for den "nye" Robin Hood film. Måtte lige dele katakana-oversættelsen med jer. Jeg elsker den japanske udgave af engelske ord :)
ロビンフッド = Robin Huddo = Robin Hood
ラッセルクロウ = Rasseru Kurou = Russell Crowe
ケイトブランシェット= Keito Buranshuto = Cate Blanchett

Zzzzz Zzz Zzzzz

Jeg hører desværre ikke til en af de personer, der kan falde i søvn hvor som helst, når som helst. Men hele den japanske befolkning hører til de personer! De falder i søvn big time i metroen - nogle gange sidder man omgivet (nærmest som den eneste vågne person) af 15-20 japanere der har "tabt hovedet". De snorker ikke og de kommer af på den rigtige station. Jeg ved ikke hvordan de gør det.
Og så falder de i søvn til forelæsninger, sover i frokostpausen, foran computeren (med hænderne på tastaturet og omgivet af ca. 6 tomme kaffedrik-dåser) i lab og til møder. Ja, har flere gange set en enkelt eller to falde i søvn til møder i NN! De forstår virkelig at tage en powernap. Det er nok det der gør at de kan arbejde til så sent.

Mange i NN begynder først at gå kl. 18.00 også selvom de er mødt kl. 8.30-9.00 stykker. De fleste går først kl. 19.00 og en del ved jeg ikke hvornår går hjem (fordi jeg selv går hjem inden jeg falder af stolen). En fredag var jeg til noget undervisnings-event for medarbejdere i NN og da jeg gik kl. 21.00 var der stadig en god del tilbage på kontoret (af folk som ikke deltog i eventen). De har virkelig en anden måde at arbejde på. De arbejder måske ikke ligeså effektivt (men meget meget grundigt) som danskere (jeg generaliserer lige kraftigt i dette afsnit). Danskeren når alle opgaver mellem 8.30 og 17 (med en halv times frokostpause) og japaneren når alle opgaver mellem 9.30 og 20.00 (med en times frokostpause). Så en dansk og en japansk medarbejder laver nok det samme stykke arbejde i løbet af hver deres arbejdsdag, som så er af forskellig længde. Til gengæld tror jeg japanerne er mindre stressede fordi de ikke forsøger at nå alt på kortest mulig tid (nej det lyder ikke som LEAN men det er altså hvad jeg har observeret).
Mere effektivt eller ej, det er i hvert fald begyndt at have indflydelse på hvornår jeg synes det er ok at gå hjem: de dage jeg er på NN møder jeg normalt ind kl. 9.15-30 stykker og går omkring kl. 19.00. I forgårs mødte jeg på NN kl. 9.20 (her skal man bare møde inden 10.00) og gik kl. 16.30 og jeg følte virkelig at jeg gik meget meget tidligt selvom jeg kun havde holdt en ½ times frokostpause  :)

"lunch bag" og bento-boks

Japanske kvinder har ofte en lille ekstra taske ud over deres obligatoriske hånd/skuldertaske; frokost-tasken.
I starten vidste jeg ikke hvad de skulle med en ekstra taske - personligt synes jeg det er uhandy at rende rundt med mere end en taske, specielt hvis man også skal bære en frakke og en paraply osv. Nå, men på NN så jeg at disse små meget japanske tasker altså er til at medbringe frokosten i. Eller til at bære sin make-up og tandbørste ud til "pudre-rummet" efter frokost for at shine sig op. Meget handy og meget japansk.

Japanerne bruger også Furoshiki (en slags tørklæde som man binder om sin bento-boks). Det japanske miljø-ministerium viser her hvordan man kan bruge dem til alle mulige formål. Går ud fra det er fordi det er smart og miljøvenlig flergangsemballage sammenlignet med plastikposer. Origami med tørklæder :)

Tak til: http://www.env.go.jp/en/focus/attach/060403-5.html for lån af billede.

Og så laves de laves i mange flotte designs og er en helkunsthåndværkstradition for sig selv... tror jeg kommer til at gøre lidt japansk shopping på det område også...

Hvis du vil se flere cool japanske madpakke/madkasse/frokost-lir så klik på linket under billederne her:

De 3 ovenstående billeder er fra http://en.bentoandco.com/

Eller nyd de flotte skudte billeder af en  furoshiki i brug her:

Tak for lån af billede til: http://ohjoy.blogs.com/my_weblog/2010/09/furoshiki.html

Eller hvis du er ekstra nysgerrig kan du følge med på diverse (der er virkelig mange, og dette var bare en søgning på bloglovin) bento-boks-blogs...
http://www.bloglovin.com/search/bento

Når alt det her bento-boks-halløj så er nævnt skal det dog siges at de fleste eller over halvdelen? køber deres frokost og hvad det så indebærer af engangs plastikbokse, spisepinde, plastikposer, vandflasker osv. Så man kan godt forstå miljøministeriet opfordrer til den traditionelle "indpakning".

Bon appetit!

~~~¨~¨~~~

Japansk frisør?

Overvejer om jeg måske skulle til frisøren i løbet af den tid jeg er her... går forbi en på vej til stationen som endda har romanske bogstaver på skiltet. Men ved dog ikke rigtig om jeg tør da den hedder "oops".
På den anden side, hvis det skulle gå galt, har jeg i min japansk parlør sætningen: anata ni tanomanakereba yokatta som betyder I should never have let you near me!

Postboks 518

Flere gange om ugen får jeg post i min postboks på kollegiet - og så tænker I nok: wau, hvor spændende Silja, kan du virkelig ikke finde noget mere ophidsende at skrive om...?
Men det er faktisk - om ikke spændende, så i hvert fald - hvad skal jeg sige...en oplevelse at få post i Japan.
Og derfor fortjener "post" alligevel et indlæg på bloggen.
Man kan nemlig ikke forstå noget som helst af det de skriver til en (enkelte ting kan tydes hvis det er på hiragana men ikke forstås. Hvis tegnene er kanji, hvilket officielle ting oftest er, så står jeg altså helt af). Jeg kan jo efterhånden genkende når det ikke er mit katakana-navn der står udenpå brevet (nogle gange er det post til den tidligere beboer). Fordi jeg ikke fatter en disse af hvad de skriver, er jeg altid nødt til at få hjælp af nogle der kan tale japansk...

Desværre viser det sig oftest at det handler om regninger, der skal betales (jeg kan godt genkende yen-tegn og kanji for måned og dag, så langt er jeg med), men så er næste udfordring hvad jeg skal betale for og hvor det skal betales; i banken, på posthuset eller i en konbini? Nogle gange er jeg så heldig at regningen allerede er betalt automatisk gennem grundhuslejen til universitetet, og ellers er de fleste regninger også ret små fordi det er begrænset hvor meget vand og strøm man kan bruge på 12m2.
Bedst er de mystiske japanske reklamer jeg får for fast-food, mad-post-ordre-butikker? og japanske politikkere, der tænker at jeg da lige er deres målgruppe.
Jeg har også bestilt nogle bøger på Amazone, og pakkepost må alligevel være den største udfordring fordi de ringer til en (og taler kun Japansk) for at aftale levering.

Litteratur om Japan

I et forsøg på at forstå japansk kultur bare en anelse bedre er jeg gået i gang med at læse "The Chrysanthemum and the Sword" som er en gammel sag fra 1946. Bogen er skrevet af en amerikansk antropolog på bestilling fra den amerikanske regering efter Japans overgivelse i 2. verdenskrig. De ville prøve at forstå den japanske tænkemåde og de kulturhistoriske rødder, der lå til grund for deres måde at handle på i et forsøg på at forudsige hvordan man bedst håndterede overgivelsessituationen og den efterfølgende genopbygning af landet. Bogen er selvfølgelig ikke helt up-to-date og mange mange ting har ændret sig siden da, men den giver dog nogle gode forklaringer af fænomener som stadig på et eller andet plan påvirker den måde samfundet fungerer på. Og så er det spændende at prøve at forstå, hvorfor landet er kommet til at se ud som det gør i dag. Den kan i hvert fald godt anbefales hvis man interesserer sig for japanske kultur. Dog vil jeg sige at den tidligere omtalte "Lost Japan" rent litteraturmæssigt er skrevet mere interessant og behandler nogle af de samme ting - sat ind i en lidt mere nutidig historisk kontekst.

Endnu en video

Jeg har tøvet lidt med at linke til denne video. Det er altid svært at vurdere, hvad der er fakta og hvad der er forskruede data. Denne animation er dog meget interessant og jeg tror de fleste informationer er korrekte (eller var da den blev lavet). Jeg tror dog også at man ville få lignende "ubehagelige" sider frem for andre lande, hvis man lavede tilsvarende udregninger - måske ikke lige mht. danskernes forbrug af spisepinde...

Japansk undervisning

Som jeg før har nævnt går jeg til japansk 3 gange om ugen i 3 timer. Og det er altså ret sjovt. På mit hold er det lidt forskelligt hvor mange der møder op til timen, men typisk er vi mellem 6 og 8 hver gang. Det er et tilpas småt hold til at man kan følge ordentlig med og til at der er en afslappet og behagelig stemning. Jeg er den eneste pige på mit hold (måske det er fordi det er ingeniør instituttet er udbyder undervisningen?) og de andre studerende er fra Pakistan, Korea, Spanien, Østrig, Californien og Kosovo. Nogle gange har der også været en kineser og nu er der lige begyndt en franskmand.
De 3 undervisere (en forskellig hver mandag, onsdag og fredag) er virkelig søde og rigtig gode til at undervise - på trods af at de ikke er verdensmestre i engelsk. Jeg tror egentlig vi lærer mere af at de taler så meget japansk end hvis de havde været bedre til engelsk.

Her bliver jeg undervist.

Den bedste sensei (lærer); Furuichi-san. Man kan ikke lige se, at hun snart fylder 50... de holder sig altså godt de japanere. Her og de næste par billeder vi taget med japanskholdet til krysantemum festival i det lokale tempel. Dette tempel er også et yndet sted at bede for optagelse på Todai (Tokyo Daigaku. Daigaku=Universitet) og for at eksamenerne går godt. Furuihi-san forklarer om de bønne-tavler der er blevet hængt op. De fjerner dem vist ikke så ofte for de hænger i et lag der er en meter tykt.

Oversigt over min undervisning.

Hovedbogen er kun på japansk. Jeg kan efterhånden godt læse alle hiragana og katakana tegn så det begynder at give mening :) Vi har dog også en tyndere bog med de engelske oversættelser.

"less-lost-in-translation"

Denne liste opsummerer nogle af de ting jeg har lært i løbet af de to uger jeg har været i Tokyo:

• Japanerne cykler gerne - men det er på fortovet
• De kører i venstre side
• Lad være med at forveksle uni og inu (det første er søpindsvin og det andet er hund)
• Det er ikke useriøst når bankekspeditricen har "hello kitty" lineal og kuglepen med lir i sin bank-uniforms skjortelomme
• Det er let at være opvasker på japansk sushirestaurent - der er en opvaskerobot som tager beskidte tallerkner ned i den ene side - og op "popper" rene tallerkner i den anden side.
• Pas på døren i japanske taxier; chaufføren åbner automatisk døren for dig fra sit sæde
• Japanere løber når de skal hente noget til dig eller hjælpe dig med noget (meget ivrige for at hjælpe - det skal bare helst foregå på japansk)
• Det er helt ok for mænd at have meget feminine håndtasker?
• Det er også helt ok for mænd at have bamser og lyserødt lir på mobiltelefonen
• Og det er helt normalt at det er en japansk mand der reklamerer for mascara