Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag

søndag den 2. januar 2011

Jul

Morgenen den 24. december blev markeret med lidt julepynt og gaveåbning. Dejligt med gaver sendt fra Danmark. Dagen blev brugt i Sony bygningen i Ginza, hvor alle de nyeste Sony produkter kan prøves. Bagefter lidt julegave shopping i Ginza. Herefter gik turen til Roppongi, hvor vi spiste dansk (en lille smule japansk inspireret) julemiddag på den eneste (?) danske restaurant i Tokyo. Det var ikke som mors mad, men det var udemærket og der var live stille og stemningsfyldt julemusik. Herefter så vi julelys-udsmykning i et område af Roppongi (sammen med mange tusinde japanere) og besøgte et lille tysk julemarked. Aftenen blev afsluttet på hotellet med Disneys juleshow på computeren og mors hjemmebagte julesmåkager importeret fra Danmark.

Yoghurt med mysli, grøn the og juletræ.
Christmas Illumination i Roppongi.

Hjemmebag!

fredag den 24. december 2010

Besøg i julen

Så er der besøg hjemmefra i to uger hen over julen!

Vi hygger og leger turister i Tokyo.
Imperial Palace Garden
En sort af kirsebær-træet der blomstrer tidligt eller sent
Udsigt fra East Garden (en del af Imperial Palace Garden).
Jul i Disneyland, Tokyo.
Monorail-tog på vej til Tokyo Disney Sea (Disneyland rettet mere mod voksne).

Mediterranean Harbour
Mysterious Island. Her prøvede vi forlystelserne "Journey to the center of the earth" og "20.000 leagues under the sea".
Lost River delta, hvor vi bl.a. prøvede "Indiana Jones adventure: Temple of the crystal scull".
Cape Cod
Venedig

mandag den 20. december 2010

Dansk julehygge med Saaya

Risengrød (fungerer fint med japanske ris) med kanelsukker, hyggeligt selskab, kalenderlys, julemusik og Disney's juleshow på computeren og jule-klippe-klistre.

lørdag den 18. december 2010

Musse, Kalle Anka och Långben

En meget vigtig juletradition for mig er at se Disneys Juleshow på svensk tv. Det kan jeg jo ikke umiddelbart i år - men hurra for youtube - har fundet nogle (faktisk de fleste af mine yndlings) af klassikerne!








Han bare luktade på blommorna...
Selvfølgelig mangler Askungen (Askepot) og et par andre, men synes bestemt disse hjælper på julestemningen.

Og så den med juletræs-fældningen...

fredag den 17. december 2010

Julepost

To meget søde julenisser havde sendt nogle godter man ellers ikke lige kan få i Japan. Mums. Hvorfor kan man egentlig ikke få Japanstænger i Japan?

onsdag den 8. december 2010

Pakkekalender

Jeg er en af de mere forkælede 25-årige...jeg får stadig pakkekalender. Selv når jeg er på den anden side af jorden lykkes det min mor at hygge om mig med 4 adventsgaver og pakkekalender til de første 12 dage af december. Ih, hvor er det hyggeligt.
1. søndag i advent var det en skrabejulekalender (hold op hvor er "kunsten" på den i år grim), 1. december var det et kalenderlys (ærgeligt jeg ikke må tænde lys på mit værelse) og ellers har det været "flad" julepynt, og små danske juleslik-lækkerier. Men den bedste ting må være 2. søndag i advent hvor jeg fik cool håndledsvanter som min mutti har strikket - hun er for sej!
Papir 3D mini-juletræ. Så er der pyntet op!