Nabe party

I går tog jeg i lab efter at have arbejdet på opgaven, for der var nemlig hjemmelavet nabe party. Saaya og K havde deres sidste præsentation af deres sidste opgave og det skulle jo fejres. I april begynder de hver især at arbejde i et job de blev ansat i for over et år siden. Her er der jo styr på tingene. Man kan jo ikke bare have alle de universitetsstuderende til at blive færdige på forskellige tidspunkter og virksomheder rekrutterer og ansætter på samme tidspunkter. Børn og unge lægger utrolig meget tid og kræfter i at studere. Specielt op til de adgangsgivende eksamener, og får de gode karakterer og kan blive optaget på et af de gode universiteter, så er deres fremtid nærmest sikret (især før i tiden - det har dog ændret sig lidt) og de kan rimelig sikkert finde et godt job. Derfor påstår nogle at det er meget let at består japanske universiteter (men måske er det sammenlignet med de læseperioder de havde da de var børn med ned til 3-4 timers søvn i døgnet).

Nå men nok om det. Naben var fantastisk lækker og jeg måtte stoppe mig sig fra at spise mere fordi jeg blev helt overmæt. (Hvis det kniber med at huske hvad nabe er, kan jeg afsløre at jeg har skrevet om det et har gange før)

Sushi

Spiste sushi-frokost med en dansker fra NN forleden. Hun gav fordi hun snart rykker til den amerikanske afdeling efter 10 år i Japan. Det var i hvert den bedste sushi jeg har fået her ind til videre. Restauranten hedder Opaque.

Chokolade sodavand

Det lyder jo egentlig meget godt og jeg blev derfor også nødt til at afprøve denne sodavand med chokoladesmag. Den er helt klar som kildevand og med brus og så smager den af chokolade. Ikke god mørk chokolade men noget meget meget meget sødt halvbilligt chokolade. Jeg ved ikke om det skulle være et alternativ hvis man er chokoladehungrende, men med flere kcal end coca-cola er det nok ikke den bedste ide.

Jeg har ikke set Alice i Eventyrland så jeg ved ikke om der skulle være en sammenhæng mellem chokolade sodavand og den historie?

Mochi

Nu har jeg smagt mochi (hvis du ikke kan huske hvad det er så kan du se her) i flere forskellige afskygninger og det smager egentlig meget godt (når det serveres sammen med noget andet - gerne sødt). Her ser du et udvalgi:

Mitarashi mochi: Mochi med soya-karamel i midten omkranset af et tyndt lag marshmallow.

Mochi is

Mochi is: pakken åbnes. Tada! Kaniner i anledning af nytåret.

Mochi is: der er taget en bid. Vanilleis med et lag mochi udenpå.

Har også taget et billede af det mochi vi fik til japansk; sød, rød bønnesuppe med varmet mochi i (så det bliver elastisk), men billedet drillede.

Chokolade med jordbærsmag

Rullende sushi ala Japan

Billigt, godt og nemt. Du bliver sat ved den rullende "disk". Får et lunt håndklæde til at rense hænderne i. Så kan du ellers betjene dig selv med soya, syltet ingefær, spisepinde og lave din egen grønne the med kogende vand i din egen lille tappehane i disken foran dig. Så er du klar til at tage for dig at det der kører forbi. Eller råbe et kækt maguro nigiri onegaishimasu! til kokken.
De forskellige farver på tallerkenerne indikerer forskellige prisklasser. Man stabler bare når man har spist fra en tallerken og til slut kommer der en tjener hen og tæller sammen hvor meget man har spist for. Nogle steder er der en chip i hver tallerken så stakken bare kan scannes med et enkelt bip.

Flere lækre drikke

Melon sodavand (med pingviner?? for de to ting har rigtig meget med hinanden at gøre) og mystisk uidentificerbar varm drik med smag af pandekage med smør og sirup - havde håbet der rent faktisk var pandekager i da jeg trak den i en vending mashine med varme ting som forskellige slags supper.

SoyJoy og andre vigtige produkter

Georg og jeg har en ting til fælles åbenbart....

SoyJoy

Det japanske svar på en "mysli"bar. Mellemmåltid lavet på sojabønner.

....eller han får penge for at stå og smile over dem og jeg betaler for at spise dem.

Jeg tror de store stjerner tjener gode penge her i Japan på reklamer de ellers ikke ville eksponeres i hjemme i Hollywood. Her reklamerer Leonardo Dicaprio for dæk - ja dæk! Og Tommey Lee Jones for kold dåse-kaffe... mens Charlize Theron og Orlando Bloom har slået sig på dunjakker :)



Nytår

I Japan fejres nytåret som årets vigtigste begivenhed, men modsat Danmark foregår festlighederne egentlig først omkring og efter årets første solopgang som markerer årets begyndelse. Folk ser solopgangen fra høje bygninger, tager ud til havet eller lejer et fly for at se årets første solopgang! De fleste musseer og mange butikker og restauranter holder lukket i 1-4 dage fra d 30. til 3. januar, og det var lidt sjovt at se japanerne slappe af og holde ferie. Og se hvordan metroen kan se ud når alle sover længe.
Japanerne er gode til det med fyrværkeri, men gemmer alt lysshowet til sommerens festivaller. Så det lykkedes ikke os at opspore et sted hvor der ville blive skudt fyrværkeri af. I år skiftede vi til kaninens år i den kinesiske kalender, og måske fordi japanerne elsker alt med søde, kawaii dyr, er der billeder af kaniner over det hele. I templerne kan man aflevere året lykkebringende genstande, som vil blive brændt for at markere begyndelsen på et nyt år, og købe nye (meget praktisk måde for templerne at tjene penge på). De ting man køber er bl.a. pile (der symboliserer langt liv tror jeg), små gudefigurer og dekorationer med korn, klementiner og bambus. Til nytår spiser japanerne nogle riskager (Kagami mochi læs også om almindelig mochi) som er kogt ris der bliver banket og banket med et træbræt til det bliver en meget klistret masse. Massen formes til to flade boller i forskellig størrelse som sættes ovenpå hinanden med en klementin øverst så det ligner et lille kransekagetårn. Efter nytår rapporteres der om hvor mange der har været så uheldige at blive kvalt i det klistrede stads (ofte er det ældre mennesker som har lidt problemer med at sluge det) i år var der 8 dødsfald redigeret: tallet var fra Tokyo. I hele Japan var tallet 20!.... tragikomisk må man sige.

Vi begyndte nytårsdagen med at se på moderne arkitektur i området omkring Harajuku efterfulgt af en tur i Yoyogi park (hvor vi også hilste på en mand der luftede sin abe) og shopping på Omotesando. Bagefter så vi Meiji templet som hvert nytår (efter kl. 00) er det mest besøgte i Japan med mange millioner besøgende. Der var heldigvis ikke så mange besøgende dagen før det gik løs og vi kunne se forberedelserne til den store helligdag. Der blev også tid til en god eftermiddags-snack; sushi på transportbånd, før turen gik tilbage til hotellet for at shine os op til vores nytårsmiddag. Den blev indtaget på Izakaya i Shinjuku. Vi fik nogle forskellige små retter, bl.a. fritterede lotusrødder som smagte vildt godt. Bagefter fik vi nabe med grøntsager, svampe, tofu og kød. Drikkevarerne var alt fra varm og kold sake til rødvin, japansk fadøl, whisky og malibu med mælk - vi havde nemlig "all you can drink" hvilket ikke er dårligt en nytårsaften. 23.30 (vel nok lidt for sent) tog vi toget mod Roppongi hvor vi ville se nytåret markeret med nedtælling og lys på Tokyo Tower. Det tog dog lidt længere tid end beregnet så 23.56 måtte vi løbe op fra stationen og skynde os hen hvor vi kunne se Tokyo Tower - og vi nåede det heldigvis lige til nedtællingen og det lysende "2011" som kom frem på tårnet. Lige ved siden af os blev nytåret markeret i et tempel med 3000 balloner, som folk sendte i vejret. Meget festligt selvom der ikke var fyrværkeri. Skålen blev gjort i sake.

Lamper som pynter på vej op til templet. Måske med sponsornavne på?

Nytårspyntet tempelport. Læg mærke til kaninerne og pilene.

Shoppegaden Omotesando

Varm sake og lille forret.

Fritterede lotusrødder.

Nabe

Tokyo Tower

Dansk julehygge med Saaya

Risengrød (fungerer fint med japanske ris) med kanelsukker, hyggeligt selskab, kalenderlys, julemusik og Disney's juleshow på computeren og jule-klippe-klistre.

Heldagsmøde i NN

Onsdag var der "all development division meeting" i specialevirksomheden (hvilket vil sige ca. 120 medarbejdere samlet). En hel dag med præsentationer fra alle de forskellige projekter, som har kørt gennem året. Jeg fortæller jo ikke lige så meget om virksomheden, men i kan få et billede af min bento-boks. Alle medarbejdere fik sådan en til frokost og så en brik med kold grøn the. Kaffepausen var knap så sund med kage og chokolade. Efter mødet var der fest med buffet og egen sushikok, whisky i vandglas og japanske selskabslege. Lots of fun! Mit hold vandt tredjepladsen så vi fik et gavekort til Starbucks. Derudover vandt vi også for bedste tegning: lækre små kager fra fancy bager.

Overraskende meget jul i et land der ikke fejrer jul

Julepynt, Julekager, Julelys, Juletræer, Jule-alt-muligt-kommercielt...

I Japan er juleaften lidt som Valentine's Day - en aften man fejrer med sin kæreste, og der er meget prestige i at kunne fejre aftenen med sin udkårne hvis man har en. Eller man fejrer aftenen med venner. Men egentlig er det bare en almindelig arbejdsdag og kontorer og butikker osv. har åbent som normalt. Det er nemlig kun nogle (og mest den yngre generation) der fejrer jul. Men butikkerne fejrer julen i stor stil - helt siden slutningen af oktober. I NN bygningen er der også pyntet og der er endda et juletræ i NN café/frokostområdet. I dag så jeg også et team af 3 højhus-vinduespudsere der havde taget julemandskostumer på...

Kawaii eller scary?



Juledekoration i NN bygningen.

Julepynt foran Nissato's hus. Lyder lidt som Nisse på japansk?



"lunch bag" og bento-boks

Japanske kvinder har ofte en lille ekstra taske ud over deres obligatoriske hånd/skuldertaske; frokost-tasken.
I starten vidste jeg ikke hvad de skulle med en ekstra taske - personligt synes jeg det er uhandy at rende rundt med mere end en taske, specielt hvis man også skal bære en frakke og en paraply osv. Nå, men på NN så jeg at disse små meget japanske tasker altså er til at medbringe frokosten i. Eller til at bære sin make-up og tandbørste ud til "pudre-rummet" efter frokost for at shine sig op. Meget handy og meget japansk.

Japanerne bruger også Furoshiki (en slags tørklæde som man binder om sin bento-boks). Det japanske miljø-ministerium viser her hvordan man kan bruge dem til alle mulige formål. Går ud fra det er fordi det er smart og miljøvenlig flergangsemballage sammenlignet med plastikposer. Origami med tørklæder :)

Tak til: http://www.env.go.jp/en/focus/attach/060403-5.html for lån af billede.

Og så laves de laves i mange flotte designs og er en helkunsthåndværkstradition for sig selv... tror jeg kommer til at gøre lidt japansk shopping på det område også...

Hvis du vil se flere cool japanske madpakke/madkasse/frokost-lir så klik på linket under billederne her:

De 3 ovenstående billeder er fra http://en.bentoandco.com/

Eller nyd de flotte skudte billeder af en  furoshiki i brug her:

Tak for lån af billede til: http://ohjoy.blogs.com/my_weblog/2010/09/furoshiki.html

Eller hvis du er ekstra nysgerrig kan du følge med på diverse (der er virkelig mange, og dette var bare en søgning på bloglovin) bento-boks-blogs...
http://www.bloglovin.com/search/bento

Når alt det her bento-boks-halløj så er nævnt skal det dog siges at de fleste eller over halvdelen? køber deres frokost og hvad det så indebærer af engangs plastikbokse, spisepinde, plastikposer, vandflasker osv. Så man kan godt forstå miljøministeriet opfordrer til den traditionelle "indpakning".

Bon appetit!

~~~¨~¨~~~

Rugbrød, lakrids og julebryg

Jeg var så heldig at mine forældre havde rugbrødsblanding, lakridser og julebryg med til mig.
Torsdag aften bagte jeg rugbrød (det var ellers en længere historie med knapperne på den ovn) og det endte faktisk med et ret godt resultat. Fredag aften havde jeg så lånt gæsterummet på mit kollegie som er en hel lille lejlighed med køkken, stue, toilet og tatamiopholdsstue, og inviteret 7 venner fra uni til dansk-inspireret fest. Ud over at have lavet pastasalat havde jeg også kogt æg, købt ost og skinke, tomat og agurk så vi kunne spise rugbrødsmadder. Havde også et glas marinerede sild fra Ikea. Ellers var der sandwich, edame bønner, fritteret fisk, kartoffel og græskar, og umeshu, isthe, sake og øl.

De kunne godt lide rugbrødet og silden var også et hit. Lakridserne som jeg introducerede lidt senere på aftenen var dog ikke et hit. De syntes det smagte som medicin og nogle var nødt til at spytte dem ud - stakkels dem (ikke lakridserne). Men de var glade for at have prøvet det.
Ellers stod den på japanske drikkespil (minder meget om danske) og god stemning.

Konnichiwa Korea

Så har jeg også haft besøg fra Sydkorea. En af mine venner, som læser i Seoul et semester var i Tokyo og jeg mødtes med ham og hans to østrigske veninder to gange hen over weekenden. Første gang mødtes vi i Iidabashi og spiste Sushi på "rullebånd", jeg var turguide i de små hyggelige labyrint-gader og vi endte selvfølgelig på Saryo (som også er nævnt her og her).
Lørdag eftermiddag (efter min frokostaftale) og aften blev det til lidt sightseeing (udsigt fra 45. etage i Tokyo Metropolitan Government Building), izakaya og karaoke i Shinjuku. Hold da op hvor var det sjovt (bl.a. på grund af "all-you-can-drink" for 980Yen på izakaya-kæden Za-Watami). På karaoke havnede vi hos et andet selskab på 15 japanere (de havde forældre-reunion fordi deres 18-årige sønner spiller amerikansk fodbold sammen). Så der var "I will survive" japansk-style med parykker tamborin og det hele... hvor er det ærgeligt for jer at jeg ikke gider at lægge billeder af mig selv på bloggen :)

Besøg i et japansk hjem

I tirsdags var det national "labour thanksgiving" helligdag og kontorer og skoler var derfor lukkede.
Jeg var blevet inviteret til frokost hos en af dem jeg har interviewet i forbindelse med min opgave på NN.
Hun er 26 år og hedder Ayoko og bor hjemme hos sine forældre (det gør mange japanere indtil de bliver gift både på grund af andre familietraditionerne men også fordi det er billigere end at flytte hjemmefra).
Hendes far er pensioneret tandlæge og hendes mor arbejder stadig som farmaceut. Hjemme bor også hendes 21 årige lillebror.
Det er vist ikke så ofte japanerne inviterer folk hjem i deres private hjem så jeg følte mig meget privilegeret.
Frokosten var god og der var den hyggeligste stemning. De er simpelthen så imødekommende og venlige, og jeg følte mig velkommen og i godt selskab. Ayoko, moren og jeg sad 5 timer i deres lille køkken og talte om alt muligt og jeg gik derfra meget overvældet over deres åbenhed og venlighed.

Flere madbilleder

Selv mandarinerne er "kawaii".

Japansk party. Snacks og mad.

Bønnepasta-snack fra the-ceremonien.

Sushi-frokost.

Ahh, så var man lige tørstig og trak en lækker drik i en vending-mashine. Det viste sig dog at det var gele-drik....

Anka - det berygtede og berømte søde bønnepasta. Her i An-pan udgave (anka i brød).

Japansk curry er et stort hit her.