Farvel farvel

Spiste farvel-frokost med "the guys" fra mit japanskhold i søndags i Aoyama. Jeg har haft mange gode grin med dem og det var lidt vemodigt at skulle sige farvel.

Mandag var næstsidste dag i NN og den stod på både afskedsfrokost med nogle fra én afdeling og afskedsmiddag med VP og 8 andre medarbejdere på meget japansk izakaya. Hold op hvor bliver jeg udfordret på sea food.

I dag var så sidste dag på kontoret... der er en del flinke "kollegaer" jeg vil komme til at savne.

Men det betyder jo samtidig at der er meget kort tid til at jeg tager tilbage til Danmark!

Nabe party

I går tog jeg i lab efter at have arbejdet på opgaven, for der var nemlig hjemmelavet nabe party. Saaya og K havde deres sidste præsentation af deres sidste opgave og det skulle jo fejres. I april begynder de hver især at arbejde i et job de blev ansat i for over et år siden. Her er der jo styr på tingene. Man kan jo ikke bare have alle de universitetsstuderende til at blive færdige på forskellige tidspunkter og virksomheder rekrutterer og ansætter på samme tidspunkter. Børn og unge lægger utrolig meget tid og kræfter i at studere. Specielt op til de adgangsgivende eksamener, og får de gode karakterer og kan blive optaget på et af de gode universiteter, så er deres fremtid nærmest sikret (især før i tiden - det har dog ændret sig lidt) og de kan rimelig sikkert finde et godt job. Derfor påstår nogle at det er meget let at består japanske universiteter (men måske er det sammenlignet med de læseperioder de havde da de var børn med ned til 3-4 timers søvn i døgnet).

Nå men nok om det. Naben var fantastisk lækker og jeg måtte stoppe mig sig fra at spise mere fordi jeg blev helt overmæt. (Hvis det kniber med at huske hvad nabe er, kan jeg afsløre at jeg har skrevet om det et har gange før)

Sidste japansktime

I dag var sidste japansktime. Talen gik fint og efter timen gik vi ud og spiste sammen på en japansk restaurant på campus. Det var helt sørgeligt at skulle sige farvel. Men så inviterede min lærer os hjem til hende om en god uges tid, og faktisk skal jeg også ud og spise med dem fra holdet i dag. Så helt farvel var det ikke endnu.

Min japanske "tale"

I næste uge har jeg de sidste japansktimer : (
Vores undervisere har bedt os om at skrive hver en lille tale som vi skal holde for de andre. Her i går da jeg ikke kunne tage mig sammen til at arbejde på min opgave, udarbejdede jeg derfor i stedet min tale (det skader jo ikke at være i god tid). Først skrev jeg på engelsk det jeg ville sige (fordi vi jo lærer japansk på engelsk) og så fandt jeg ud af hvordan jeg nogenlunde kunne sige disse simple sætninger ud fra hvad jeg har lært, og skrev det ned på hiragana og katakana (til de udenlandske ord). Jeg er pænt stolt - også selvom der nok er en del fejl i den!

Min super simple tale lyder noget i stil med:

Jeg hedder Silja. Jeg er dansker. Jeg har studeret japansk i 4 måneder på Tokyo Universitet. Jeg er i Japan for at skrive min kandidatopgave. Jeg vil tage tilbage til Danmark i slutningen af februar. Det tager 11 timer at flyve fra Tokyo til København med fly. Jeg vil nu tale om Danmark. Der bor 5500000 mennesker i Danmark. Det er et lille land. Det smukkeste sted er Skagen. I Japan er Danmark mest kendt for danish (wienerbrød som det jo sjovt nok hedder på dansk) og Hans Christian Andersen. Han skrev Den Lille Havfrue. Det mest lækre danske mad er frikadeller med grøntsager og kartofler. Danmark er kold om vinteren men meget behagelig om sommeren. Jeg ser frem til at byde Jer velkommen i Danmark. Mange tak.

Field trip: Namco Bandai Games

Fredag var jeg med 20 andre internationale studerende på tur til Namco Bandai Games - de har lavet Pacman, Tekken og alt muligt andet spil-nørdet. De laver spil til pc, mobiltelefoner, arkader (både interaktionsspil som det populære trommespil (storebror og svigerinde ved hvad jeg taler om), klo-fang-bamse-spil, og fotostudie-spil som er meget populære her, hvor den automatisk gør din hud smuk og bleg og dine øjne forstørres), pachinko og spil til alle de store konsoller (x-box, PlayStation, Nitendo, Wii).
Vi fik lov at høre hvordan de udvikler spil, se deres programmør miljø, lydstudie hvor de komponerer og optager lyd og musik til spil samt se deres motion capture studie. Meget spændende. Tjek linket hvis du ikke kender virksomheden http://www.dk.namcobandaigames.eu/ Klik her for at se eksempler på hvad motion capture er. Vi skulle skrive under på fortrolighedserklæring og måtte ikke tage billeder alle steder, men her er lidt:

Forstørrede øjne, kunstig bleg og kunstige øjenvipper. Man kan meget med aoutomatisk "photoshop"-spil. Man får printet sine billeder bagefter.

Rugbrød, lakrids og julebryg

Jeg var så heldig at mine forældre havde rugbrødsblanding, lakridser og julebryg med til mig.
Torsdag aften bagte jeg rugbrød (det var ellers en længere historie med knapperne på den ovn) og det endte faktisk med et ret godt resultat. Fredag aften havde jeg så lånt gæsterummet på mit kollegie som er en hel lille lejlighed med køkken, stue, toilet og tatamiopholdsstue, og inviteret 7 venner fra uni til dansk-inspireret fest. Ud over at have lavet pastasalat havde jeg også kogt æg, købt ost og skinke, tomat og agurk så vi kunne spise rugbrødsmadder. Havde også et glas marinerede sild fra Ikea. Ellers var der sandwich, edame bønner, fritteret fisk, kartoffel og græskar, og umeshu, isthe, sake og øl.

De kunne godt lide rugbrødet og silden var også et hit. Lakridserne som jeg introducerede lidt senere på aftenen var dog ikke et hit. De syntes det smagte som medicin og nogle var nødt til at spytte dem ud - stakkels dem (ikke lakridserne). Men de var glade for at have prøvet det.
Ellers stod den på japanske drikkespil (minder meget om danske) og god stemning.

Kimono og the-ceremoni

I går var jeg til kimonoprøvning og the-ceremoni. Det var sponseret af "mothers and students association" og foregik på Kodaira International Campus på Hitotubashi University et stykke udenfor Tokyo. Vi var 4 fra Todai, som var kommet med via lodtrækning. I alt var der 80 internationale studerende fra forskellige universiteter og 28 lande var repræsenteret. Jeg var dog den eneste fra Danmark og jeg kendte ikke de andre fra Todai.

Vi kunne selv vælge hvilken kimono vi ville have på. Jeg kom sent (fordi jeg kom til at tage et lokaltog istedet for rapid, og derudover tog et forkert tog videre...) så der var der "kun" 30 kimonoer tilbage at vælge imellem. Jeg valgte en lilla en med hvidt obi-bælte. Da jeg havde valgt gik jeg ind i et andet rum, hvor jeg havde min egen kimono-påklæderske (hun går med kimono 3-4 gange om ugen fordi hun underviser i the-ceremoni, så hun var ret øvet i at binde og sætte alle de forskellige lag). En kimono består af mange lag, og det er stort set umuligt at få den på alene. Kimonoer fås normalt kun i én størrelse, som så bliver tilpasset med bånd og folder. De fleste af båndene sidder i folderne i kimonoen og kan ikke ses, men den yderste, obien, er et helt kunstværk i sig selv.

Det er mig til højre. På billedet kan i også se at jeg havde de specielle tabi-sokker på, hvor storetåen har sit eget "rum" så man kan gå i zôri sandalerne.

Min kimono set bagfra med obi-bæltet. Man fik også noget matchende tingel-tangel i håret.

Bagefter kunne man prøve traditionel the-ceremoni og et japansk strengsinstument kaldet koto. Til sidst (efter kimonoerne var pakket sammen) var der japansk party - det har jeg efterhånden prøvet et par gange. Masser af the, små snacks og let mad.

Der laves gøres klar til the-ceremonien.



Der piskes i den grønne the, så den bliver skummende.



Der bliver poseret.

Kimonoer efter brug. Så fik påklæderskerne ellers travlt med at lægge sammen.

 Der var også en lille bazar, som foreningen havde arrangeret (bazar=meget broget mini loppemarked).

For 300yen købte jeg et par gamle geta-træsandaler, som har to klodser under for at holde kimonoen over gadehøjde.

Japansk undervisning

Som jeg før har nævnt går jeg til japansk 3 gange om ugen i 3 timer. Og det er altså ret sjovt. På mit hold er det lidt forskelligt hvor mange der møder op til timen, men typisk er vi mellem 6 og 8 hver gang. Det er et tilpas småt hold til at man kan følge ordentlig med og til at der er en afslappet og behagelig stemning. Jeg er den eneste pige på mit hold (måske det er fordi det er ingeniør instituttet er udbyder undervisningen?) og de andre studerende er fra Pakistan, Korea, Spanien, Østrig, Californien og Kosovo. Nogle gange har der også været en kineser og nu er der lige begyndt en franskmand.
De 3 undervisere (en forskellig hver mandag, onsdag og fredag) er virkelig søde og rigtig gode til at undervise - på trods af at de ikke er verdensmestre i engelsk. Jeg tror egentlig vi lærer mere af at de taler så meget japansk end hvis de havde været bedre til engelsk.

Her bliver jeg undervist.

Den bedste sensei (lærer); Furuichi-san. Man kan ikke lige se, at hun snart fylder 50... de holder sig altså godt de japanere. Her og de næste par billeder vi taget med japanskholdet til krysantemum festival i det lokale tempel. Dette tempel er også et yndet sted at bede for optagelse på Todai (Tokyo Daigaku. Daigaku=Universitet) og for at eksamenerne går godt. Furuihi-san forklarer om de bønne-tavler der er blevet hængt op. De fjerner dem vist ikke så ofte for de hænger i et lag der er en meter tykt.

Oversigt over min undervisning.

Hovedbogen er kun på japansk. Jeg kan efterhånden godt læse alle hiragana og katakana tegn så det begynder at give mening :) Vi har dog også en tyndere bog med de engelske oversættelser.

Sundhedstjek på Todai

Så blev det tid til det obligatoriske sundhedstjek, som alle studerende på Todai skal igennem en gang om året. Mødte op en halv time inden det begyndte (for kvinder) og der stod allerede 6 i kø. Og det var godt jeg kom tidligt for da de begyndte at tage folk ind var der måske 30 i kø bag mig.

Sundhedstjekket bestod af 10 forskellige "stop" som man skulle igennem med hver deres speciale. Første stop registrering og udfyldning af papirer. Her fik man også en lille bog med noget info og ens personlige kode så man om 3 uger kan se sine resultater. Andet stop urinprøve - stakkels de piger der ikke lige kunne tisse "på kommando" de måtte stå og vente til de kunne eller komme tilbage senere. Tredje stop: spørgsmål om generelt velbefindende. Fjerde stop: måling af blodtryk. Femte stop: kardiografi (seriøst oldschool udstyr). Sjette stop: røntgenbillede af lunger. Syvende stop: blodprøve+vent 3 min med pres på der hvor nålen havde stukket. Ottende stop: vægt og højdemåling i én. Niende stop: Udfyldning af spørgeskema omkring psykisk velbefindende (bl.a. om jeg mente at jeg fik beskeder gennem tv kun til mig...). Tiende og sidste stop: aflevering af den "journal" der havde fulgt en gennem stoppene og udlevering af en eller anden bog omkring sundhed (desværre kun på japansk).

Sådan ser min uge ud

Man         tirs            ons            tors         fre

Japansk     NN           Japansk     NN        Japansk

NN            NN            Lab            NN        Lab


Nu er der efterhånden ved at være kommet lidt hverdag over mit liv i Tokyo, og ovenfor kan i se hvordan min uge forløber. Jeg har japansk undervisning på campus 3 gange om ugen i 3 timer. Når jeg er på NN er det ind til videre som regel fra 9-10 stykker om morgenen (afhængig af hvor meget jeg orker at blive mast i metroen) til kl. 18-19 stykker. Om onsdagen har jeg møde med min japanske professor kl. 14 på hans kontor. Bagefter og fredag arbejder jeg i lab. Eller snakker med nogle af de studernde i lab (især Saaya og Kuni, som jeg har spist frokost og aftensmad med et par gange). Mine løbeture er lidt fortere her (har en 3km rute, en 4,5km rute og en 6,3km rute) og det bliver til 1-2 morgenløbeture i hverdagen og en tur i weekenden. Weekenden står som regel på sightseeing, div. arrangementer og lidt speciale.

Rundvisning på campus, møde med nobelprisvinder og en finsk veninde

Før min velkomstfest i går var jeg til et introduktionsmøde for nye internationale studerende på Todai (The University of Tokyos kaldenavn i JP). Man kunne vælge at høre det på originalsprog eller live-tolket på kinesisk eller engelsk.

Efter introen blev vi delt op i 12-13 grupper med 20-30 studerende i hver, og fik en 1½ time lang rundvisning på campus. Jeg mødte en rigtig flink finsk pige i min gruppe (tror næsten hun var en af de eneste fra Norden i hele forsamlingen, udover tre svenske fyre) som jeg talte rigtig godt med. Fik faktisk ikke rigtig fulgt så meget med i rundvisningen fordi vi gik og talte.Undervejs gjorde vi stop ved forskellige relevante steder på campus og ved de kendte (som den gamle indgangsport - det er finnen Maria, der poserer nedenfor). Ved hovedbygningen rendte vi ind i en ældre herre, som blev vist rundt på campus inden et møde - det viste sig at han har vundet nebelprisen i kemi i 19-et-eller-andet. Meget cool lige at støde på ham.