lørdag den 9. oktober 2010

Velkomstfest

Endnu et indlæg... havde ikke troet jeg ville lave så mange indlæg på bloggen, men jeg oplever så meget... i må bare læse det i orker.

I går havde de studerende på mit lab arrangeret velkomstfest for mig. Vi mødtes kl. 18.30 i "design lab"og spiste pizza og sushi som de havde bestilt udefra. De havde også købt en masse japansk øl, blommevin og cider. Alkoholen fik dem til ikke at være så generte over deres engelsk og de var faktisk en del bedre til at tale engelsk når de løsnede lidt op. Vi spillede Wii og spisete mange forskellige slags japanske kiks, chips og kager - alle individuelt indpakkede i små portioner som ting nu engang er her.
Det var rigtig hyggeligt og sjovt at lære dem lidt bedre at kende. Selvom jeg nu ikke tror jeg får styr på navnene lige med det samme.

Nu skulle det være nemmere at lave kommentarer

Jeg har ændret indstillingerne for kommentarer, så man ikke behøver et ID for at lave en kommentar.
Dog skal man skrive en gengivelse af et ord der vises (for at undgå spam-kommentarer).

Første møde med min professor og første møde på NN

For to dage siden havde jeg mit første møde med min japanske professor. Det gik rigtig godt og han er faktisk nogenlunde god til at tale engelsk (meget bedre end de studerende jeg deler lab med). Jeg har fået ham "tildelt" via IGM (EU legatet jeg har fået) og det viser sig at vi ikke helt har samme research område. Men det gør nu ikke så meget for han har ikke noget imod at jeg mest bruger min danske vejleder fra DTU. Jeg skal bare komme ind 2 eftermiddage om ugen så han kan vejlede de mere generelle områder af mit projekt og holde øje med at projektet går godt.
Jeg regner med at sidde to eftermiddage om ugen i "Design Lab" som det hedder.

Min computer i Design Lab - nu med engelsk Windows (men ikke engelsk tastatur). Bare rolig jeg har også en stol, men den sidder jeg på mens jeg tager billedet.

Samme dag havde jeg første møde med NN og det gik også godt. Jeg mødtes først en time med den japanske chef for klinisk udvikling (ham jeg mødte tilbage i april i DK). Bagefter havde jeg et indledende møde med ham og 4 mellemledere, som på forskellig vis er involveret i det projekt jeg skal analysere.
NNs adresse her er ret fancy. Kontoret ligger i Marunouchi, tæt på Tokyo Station og helt centralt i Tokyo. Man mærker med det samme at man er kommet til en anden bydel. De fleste her er i jakkesæt og meget business-agtige at se på. Der ligger mange banker, kontorer - og fancy butikker som Comme des Garçons, Gucci, Emporio Armani osv. I samme bygning som NN ligger også Tiffanys. Og så skal det da også lige nævnes at Royal Copenhagen og Georg Jensen har slået sig ned i dette område.
Kontoret ligger derdelt på 11, 12 og 13 etage og har en fantastisk udsigt over Imperial Palace Garden (hvor kejserfamilien bor).


 Billederne er taget nedenfor kontoret.


torsdag den 7. oktober 2010

Mit officielle segl

Inden jeg tog hjemmefra fik jeg en speciallavet fødselsdagsgave af min storebror og hans kone.
Da min storebror var i Tokyo i sidste måned fik han lavet to forskellige små segl/stempler med mit mellemnavn på; det ene på katagana og det andet på kanji.

Seglene bruger de i Japan når de skal underskrive officielle dokumenter. I dag tog Numomura-san mig i banken så jeg kunne få oprettet en konto, hvorfra min husleje skal betales. Og det var faktisk påkrævet at have et segl til at underskrive (jeg skulle slet ikke skrive under i hånden) så der var lige en god storebror der var forudseende da han fandt på den gave. Denne gang var jeg ikke helt lost!

"You know pigeon?"

Øh ja, jeg ved godt hvad en due er.
Da jeg fik fremvist mit værelse spurgte viceværten om jeg vidste hvad en due er. Der har åbenbart været problemer med duer (larm og duelort) på altanerne her. Har dog kun ind til videre hørt én due og set 3 små fjer. Jeg håber ikke at de 3 fjer bliver til 10 duer, der bliver til 100 duelorte som jeg skal fjerne fra altanen...

Say hello to my Beaver

Dette indlæg handler ikke om bævere eller andet i den stil, men om min aircondition. Den hedder Beaver og er vist produceret af Mitsubichi. Dens fjernbetjening er selvfølgelig også på japansk, og vi er ikke rigtig blevet venner endnu. Jeg håber det kommer.

Hai (ja), som den opmærksomme læser nok allerede har gættet, kommer denne gruppe af indlæg til at
handle om sprog og japanske vaner, der ikke lige er til at forstå for sådan en (fremmed) som mig.

Frokost