I går mødtes jeg efter NN med Maria ved Ginza Metro Station exit 2A (man skal ikke bare være enige om det er JR Line, Metro Line eller andet - nej man skal også være enige om præcis hvilken udgang man mødes ved, da de fleste stationer har virkelig mange udgange. Måske nogle gange op til 20-30 forskellige!
Vi spiste aftensmad på en lækker indisk restaurant og gjorde lidt aften-shopping. Forretningerne lukkede kl. 21.00. Området omkring Ginza er virkelig sådan som man forestiller sig en moderne storby som Tokyo, og om aftenen med alle lysene fra bygninger og reklamer er det helt smukt (eller også var det den lune aften oven på weekendens tyfon-regnvejr, der gjorde mig så positiv...)
Tilføjelse: Fandt lige denne tekst på wiki om Shinjuku Station...
Serving as the main connecting hub for rail traffic between central Tokyo and its western suburbs on inter-city rail, commuter rail and metro lines, the station was used by an average of 3.64 million people per day in 2007, making it the busiest train station in the world in terms of number of passengers. It is registered with Guinness World Records. Including an underground arcade, there are well over 200 exits. [http://en.wikipedia.org/wiki/Shinjuku_Station]
tirsdag den 2. november 2010
Iidabashi med Saaya
I onsdags tog jeg med Saaya fra mit lab til Iidabashi. Det var et rigtig hyggeligt område og hun kendte nogle gode små gader med flotte gamle huse, som jeg nok ikke lige havde fundet selv. Det var rigtig koldt denne dag så vi gik på en te-café, som hun kendte og fik varmen. Maden var af den sunde slags og smagte virkelig godt. Bagefter blev vi lidt fristet af deres kager, så vi rundede af med kage og the. Jeg skulle desværre lidt tidligt hjemad for at have skype-vejledning med min danske vejleder.
Søde Saaya (selvfølgelig med typisk japansk kamera-hilsen)
Min apple-maple-sweetpotato ocha-latte
Min superlækre cheese cake med figen
Saayas japansk inspirerede tærte med sød bønnepasta, vingummiagtig grøn-the slik og grøn-the is
Se evt. mere om caféen her: http://saryo.jp/index.html
Etiketter:
Hverdag og fest,
Mad og det der ligner,
Tokyo
lørdag den 30. oktober 2010
J-dag (julebryg 7 timer før DK)
Er lige kommet hjem fra et J-dags arrangement i Roppongi. Det var Danish Chamber of Commerce der afholde det og for 4. gang havde fået fløjet Tuborgs julebrug til Japan med hjælp fra forskellige sponsorer som Carlsberg og Singapore Airlines. Der var nedtælling og det hele (7 timer før DK fik lov at smage årets bryg).
Til arrangementet var der liveoptræden med:
You all may remember them from the World Cup 2010 Denmark Japan Match (hvor de sang Re-sepp-ten - søg evt. på youtube...)They are young, they are beautiful, they are VANILLA BEANS!
Japansk pop på dansk når det er bedst :)
Jeg var inviteret gennem NN og der var en del danske repræsentanter fra DK virksomheder i Japan, men flest udlændinge hvis virksomheder handler med danske virksomheder. Det blev til en lidt networking, en hel del business card udveksling, dansk inspireret "fingermad" og selvfølgelig julebrug!
Da jeg kom hjem til kollegiet sad tre af pigerne i køkkenet og så Kabuki teater (traditonelt og underholdende? japansk teater) i fjernsynet. Jeg fattede ikke rigtig noget af det. Nå men jeg bød dem i hvert fald på en smagsprøve af Tuborgs julebrug (havde taget en med hjem i tasken) og de synes godt om den. De syntes selvfølgelig at dåsen var "kawaii" :)
Til arrangementet var der liveoptræden med:
You all may remember them from the World Cup 2010 Denmark Japan Match (hvor de sang Re-sepp-ten - søg evt. på youtube...)They are young, they are beautiful, they are VANILLA BEANS!
Japansk pop på dansk når det er bedst :)
Jeg var inviteret gennem NN og der var en del danske repræsentanter fra DK virksomheder i Japan, men flest udlændinge hvis virksomheder handler med danske virksomheder. Det blev til en lidt networking, en hel del business card udveksling, dansk inspireret "fingermad" og selvfølgelig julebrug!
Da jeg kom hjem til kollegiet sad tre af pigerne i køkkenet og så Kabuki teater (traditonelt og underholdende? japansk teater) i fjernsynet. Jeg fattede ikke rigtig noget af det. Nå men jeg bød dem i hvert fald på en smagsprøve af Tuborgs julebrug (havde taget en med hjem i tasken) og de synes godt om den. De syntes selvfølgelig at dåsen var "kawaii" :)
torsdag den 28. oktober 2010
Harajuku
Jeg brugte et par timer af min søndag på at være turist i Harajuku. Der var helt vildt mange mennesker.
Broen over togsporene er i weekenden mødested for de såkaldte cos-players, udklædte teenagers. De var dog omringet af turister der tog billeder (ja jeg tog også selv et billede), så det virkede meget kunstigt og uægte på en eller anden måde.
Til gengæld kunne jeg virkelig godt lide Shintô templet; Meiji-Jingû, hvor der bl.a. var nogle bryllupper i gang (eller i hvert fald fotograferingen til familiealbummet).
Jeg tror også der var en del der havde taget forskud på festivallen Shichi-Go-San (http://en.wikipedia.org/wiki/Shichi-Go-San - festival periode i starten af november der fejrer piger på 3 og 7 år og drenge på 5 år). Måske bare den mere traditionelle version af cos-play?
Broen over togsporene er i weekenden mødested for de såkaldte cos-players, udklædte teenagers. De var dog omringet af turister der tog billeder (ja jeg tog også selv et billede), så det virkede meget kunstigt og uægte på en eller anden måde.
Til gengæld kunne jeg virkelig godt lide Shintô templet; Meiji-Jingû, hvor der bl.a. var nogle bryllupper i gang (eller i hvert fald fotograferingen til familiealbummet).
Jeg tror også der var en del der havde taget forskud på festivallen Shichi-Go-San (http://en.wikipedia.org/wiki/Shichi-Go-San - festival periode i starten af november der fejrer piger på 3 og 7 år og drenge på 5 år). Måske bare den mere traditionelle version af cos-play?
Ueno og Roppongi
I lørdags mødtes jeg med Maria på Ueno station. Vi lagde ud med lidt snack/frokost på Anderson Bakery før vi gik en dejlig tur gennem Ueno Park i det gode solskinsvejr. Der var en eller anden festival i parken denne weekend så mange steder kunne man stoppe og se forskellige optræden som tryllekunstner, akrobatik etc.
Vi fulgte en rute videre gennem Yanaka og Nippori som var foreslået i min guidebog. Ruten førte os gennem en meget stor labyrint-agtig "tempelgård" (det hedder vel ikke en kirkegård når der ikke er en kirke?), forbi mange gamle templer (denne del af Tokyo blev skånet for de fleste bomber i 2. verdenskrig), og gennem en fantastisk livlig smal shoppegade, hvor det blev til en del japanske indkøb. Fandt også en lille antikforretning, hvor jeg købte 6 tryk, som har været brugt til undervisning, fra Taisho perioden (1912-1926) med traditionelle dragter. Troede først at det var en der kostede 1500 yen, men det viste sig at det var for dem alle sammen.
Efter at have samlet lidt kræfter på en cafe med varm kakao tog vi toget videre til Roppongi, hvor vi udforskede et gigantisk højhus-kompleks med meget spændende arkitektur.
Vi spiste aftensmad på en lille japansk restaurant, hvor jeg fik noget af det bedste mad jeg har fået her indtil videre. En masse små skåle med forskellige retter og tilbehør. Kunne lide det hele.
Aftenen sluttede af med lidt shopping og mere arkitektur-sightseeing i Roppongi. Bl.a. Tokyos svar på Eiffel Tårnet - bare 13m højere og malet i orange og hvis for at leve op til flysikkerheds regler.
Vi fulgte en rute videre gennem Yanaka og Nippori som var foreslået i min guidebog. Ruten førte os gennem en meget stor labyrint-agtig "tempelgård" (det hedder vel ikke en kirkegård når der ikke er en kirke?), forbi mange gamle templer (denne del af Tokyo blev skånet for de fleste bomber i 2. verdenskrig), og gennem en fantastisk livlig smal shoppegade, hvor det blev til en del japanske indkøb. Fandt også en lille antikforretning, hvor jeg købte 6 tryk, som har været brugt til undervisning, fra Taisho perioden (1912-1926) med traditionelle dragter. Troede først at det var en der kostede 1500 yen, men det viste sig at det var for dem alle sammen.
Efter at have samlet lidt kræfter på en cafe med varm kakao tog vi toget videre til Roppongi, hvor vi udforskede et gigantisk højhus-kompleks med meget spændende arkitektur.
Vi spiste aftensmad på en lille japansk restaurant, hvor jeg fik noget af det bedste mad jeg har fået her indtil videre. En masse små skåle med forskellige retter og tilbehør. Kunne lide det hele.
Aftenen sluttede af med lidt shopping og mere arkitektur-sightseeing i Roppongi. Bl.a. Tokyos svar på Eiffel Tårnet - bare 13m højere og malet i orange og hvis for at leve op til flysikkerheds regler.
Sundhedstjek på Todai
Så blev det tid til det obligatoriske sundhedstjek, som alle studerende på Todai skal igennem en gang om året. Mødte op en halv time inden det begyndte (for kvinder) og der stod allerede 6 i kø. Og det var godt jeg kom tidligt for da de begyndte at tage folk ind var der måske 30 i kø bag mig.
Sundhedstjekket bestod af 10 forskellige "stop" som man skulle igennem med hver deres speciale. Første stop registrering og udfyldning af papirer. Her fik man også en lille bog med noget info og ens personlige kode så man om 3 uger kan se sine resultater. Andet stop urinprøve - stakkels de piger der ikke lige kunne tisse "på kommando" de måtte stå og vente til de kunne eller komme tilbage senere. Tredje stop: spørgsmål om generelt velbefindende. Fjerde stop: måling af blodtryk. Femte stop: kardiografi (seriøst oldschool udstyr). Sjette stop: røntgenbillede af lunger. Syvende stop: blodprøve+vent 3 min med pres på der hvor nålen havde stukket. Ottende stop: vægt og højdemåling i én. Niende stop: Udfyldning af spørgeskema omkring psykisk velbefindende (bl.a. om jeg mente at jeg fik beskeder gennem tv kun til mig...). Tiende og sidste stop: aflevering af den "journal" der havde fulgt en gennem stoppene og udlevering af en eller anden bog omkring sundhed (desværre kun på japansk).
Sundhedstjekket bestod af 10 forskellige "stop" som man skulle igennem med hver deres speciale. Første stop registrering og udfyldning af papirer. Her fik man også en lille bog med noget info og ens personlige kode så man om 3 uger kan se sine resultater. Andet stop urinprøve - stakkels de piger der ikke lige kunne tisse "på kommando" de måtte stå og vente til de kunne eller komme tilbage senere. Tredje stop: spørgsmål om generelt velbefindende. Fjerde stop: måling af blodtryk. Femte stop: kardiografi (seriøst oldschool udstyr). Sjette stop: røntgenbillede af lunger. Syvende stop: blodprøve+vent 3 min med pres på der hvor nålen havde stukket. Ottende stop: vægt og højdemåling i én. Niende stop: Udfyldning af spørgeskema omkring psykisk velbefindende (bl.a. om jeg mente at jeg fik beskeder gennem tv kun til mig...). Tiende og sidste stop: aflevering af den "journal" der havde fulgt en gennem stoppene og udlevering af en eller anden bog omkring sundhed (desværre kun på japansk).
Abonner på:
Opslag (Atom)






