Her laver jeg stegt svinekød, med grøntsager, soya og soba-nudler.
søndag den 14. november 2010
tirsdag den 9. november 2010
Endnu mere legat...
Jep har fået endnu et legat. 5K fra venlig fond.
Meget heldigt for jeg tror, at jeg bruger "lidt" flere penge end hvad jeg havde opgivet i det meget spartanske og (troede jeg) realistiske budget som jeg vedlagde de forskellige legatansøgninger.
Det er skræmmende hvor hurtig man bruger penge på alt muligt her - både det nødvendige og det mindre nødvendige.
Meget heldigt for jeg tror, at jeg bruger "lidt" flere penge end hvad jeg havde opgivet i det meget spartanske og (troede jeg) realistiske budget som jeg vedlagde de forskellige legatansøgninger.
Det er skræmmende hvor hurtig man bruger penge på alt muligt her - både det nødvendige og det mindre nødvendige.
søndag den 7. november 2010
Jubii, besøg hjemmefra
Mine søde forældre er taget hele vejen til Tokyo for at besøge mig! (og være turister)
De kom i dag, så jeg tog i lufthavnen og hentede dem. Ville egentlig have stået klar med det typiske "guide-navneskilt" men deres fly landede tidligere end planlagt så de stod faktisk klar med bagage og det hele da jeg ankom. Og det var virkelig dejligt at se dem igen selvom det ikke er forfærdelig lang tid siden jeg tog fra Danmark. Har oplevet så meget her så det føles som meget mere end en måned jeg har været afsted.
Efter at have taget et par tog og tjekket dem ind på deres hotel i Takadanobaba (fedt by-dels navn) tog vi til ikebana (japansk blomsterkunst) udstilling. Jeg havde fået billetter via NN og var måske ikke lige taget derhen hvis jeg skulle have betalt selv - men jeg er glad for at vi gjorde det for det var virklig flot og specielt. Bagefter tog vi på en af Izakaya-kæden Za Watamis restauranter og fik en masse små gode retter. Til slut stod den på lidt city-seeing og kæmpe-undergrunds-mall shopping ved Tokyo station.
De kom i dag, så jeg tog i lufthavnen og hentede dem. Ville egentlig have stået klar med det typiske "guide-navneskilt" men deres fly landede tidligere end planlagt så de stod faktisk klar med bagage og det hele da jeg ankom. Og det var virkelig dejligt at se dem igen selvom det ikke er forfærdelig lang tid siden jeg tog fra Danmark. Har oplevet så meget her så det føles som meget mere end en måned jeg har været afsted.
Efter at have taget et par tog og tjekket dem ind på deres hotel i Takadanobaba (fedt by-dels navn) tog vi til ikebana (japansk blomsterkunst) udstilling. Jeg havde fået billetter via NN og var måske ikke lige taget derhen hvis jeg skulle have betalt selv - men jeg er glad for at vi gjorde det for det var virklig flot og specielt. Bagefter tog vi på en af Izakaya-kæden Za Watamis restauranter og fik en masse små gode retter. Til slut stod den på lidt city-seeing og kæmpe-undergrunds-mall shopping ved Tokyo station.
lørdag den 6. november 2010
Izakaya
I går gik jeg ud og spiste med Saaya, Kuni, K, Lui og Yoshi (dette er deres hurtige navne som deres venner bruger - og som er lettere for en gaijin (ikke-japaner) som mig at udtale) fra mit lab.
Vi tog på izakaya, som på japansk betyder "et sted hvor man kan sidde og drikke sake" - det er en slags japansk kro eller pub, hvor man drikker og spiser. Vi bestilte en 6 retters menu og alt-du-kan-drikke i 2½ time for 3500 yen ~ 220 DKK. Alle de forskellige retter (der var flere end 6 hvis du spørger mig) smagte virklig godt og vi fik masser af Sapporo, sake, japanskinspirerede drinks med Shôchô og Malibu-milk (yes, jeg er åbenbart kommet så langt fra teenage-årene at jeg kan lide Malibu igen). Hovedretten var Nabe (se link http://en.wikipedia.org/wiki/Nabemono) som er en ret med grøntsager, tofu og kød, der laves som en slags suppe på en varmeplade direkte ved bordet. Når det er færdig tager man fra gryden med fællesspise-pindene (det skulle jo nødigt blive uhygiejnisk) den mad man vil have over i sin egen lille skål og man tager suppen med en ske. Undervejs kom tjeneren ind med noget hakket kyllingefars i et bambusrør som man så kunne tage i små frikadelle-størrelse-stykker og koge i suppen. Da alle var færdige med at spise nabe kom tjeneren ind med vand som blev hældt i gryden, så der kunne blive kogt en slags bouillon som vores udon-nudler så blev kogt ind. Meget lækker mad og social mad. Til sidst var der vanille-is med matcha (grøn-the) på.
Det var egentlig meningen vi ville have været gået ud i et barområde i Shinjuku, men da vi var færdige med at spise og vores "drikke-tid" udløb var klokken så mange, at det var tid til at tage det sidste tog.
2 tog hjemad mens vi var 4 der tog hjem til Lui's hus og drak varm blommevin, spiste japanske snacks (jeg har aldrig set nogen købe så mange forskellige snacks i en konbini til 4 mennesker), snakkede og spillede kort til de første toge kørte igen kl. 4.40. Alt i alt en perfekt fredag aften i godt og sjovt selskab.
Det var mit første besøg i et privat japanske hjem, så det var lidt sjovt at se - det var et meget flot og arkitektonisk spændende, lille byhus, men traditionelt japansk badeværelse og det hele.
Måske har Saaya et billede af maden jeg kan uploade på et senere tidspunkt...
Vi tog på izakaya, som på japansk betyder "et sted hvor man kan sidde og drikke sake" - det er en slags japansk kro eller pub, hvor man drikker og spiser. Vi bestilte en 6 retters menu og alt-du-kan-drikke i 2½ time for 3500 yen ~ 220 DKK. Alle de forskellige retter (der var flere end 6 hvis du spørger mig) smagte virklig godt og vi fik masser af Sapporo, sake, japanskinspirerede drinks med Shôchô og Malibu-milk (yes, jeg er åbenbart kommet så langt fra teenage-årene at jeg kan lide Malibu igen). Hovedretten var Nabe (se link http://en.wikipedia.org/wiki/Nabemono) som er en ret med grøntsager, tofu og kød, der laves som en slags suppe på en varmeplade direkte ved bordet. Når det er færdig tager man fra gryden med fællesspise-pindene (det skulle jo nødigt blive uhygiejnisk) den mad man vil have over i sin egen lille skål og man tager suppen med en ske. Undervejs kom tjeneren ind med noget hakket kyllingefars i et bambusrør som man så kunne tage i små frikadelle-størrelse-stykker og koge i suppen. Da alle var færdige med at spise nabe kom tjeneren ind med vand som blev hældt i gryden, så der kunne blive kogt en slags bouillon som vores udon-nudler så blev kogt ind. Meget lækker mad og social mad. Til sidst var der vanille-is med matcha (grøn-the) på.
Det var egentlig meningen vi ville have været gået ud i et barområde i Shinjuku, men da vi var færdige med at spise og vores "drikke-tid" udløb var klokken så mange, at det var tid til at tage det sidste tog.
2 tog hjemad mens vi var 4 der tog hjem til Lui's hus og drak varm blommevin, spiste japanske snacks (jeg har aldrig set nogen købe så mange forskellige snacks i en konbini til 4 mennesker), snakkede og spillede kort til de første toge kørte igen kl. 4.40. Alt i alt en perfekt fredag aften i godt og sjovt selskab.
Det var mit første besøg i et privat japanske hjem, så det var lidt sjovt at se - det var et meget flot og arkitektonisk spændende, lille byhus, men traditionelt japansk badeværelse og det hele.
Måske har Saaya et billede af maden jeg kan uploade på et senere tidspunkt...
Mennesker - og mange af dem!
I Tokyo er der ca. 8,6 mio. indbyggere, mens præfekturet (regionen) har 12,8 mio. og der er omtrent 37 mio. indbyggere hvis man tæller forstæderne med. Tokyo er 80 km i udstrækning og det gør området til det største byområde i verden [tal fra wiki dk].
Og det kan altså godt mærkes når man går rundt her. Der er mennesker overalt. Og ofte rigtig mange af dem. Specielt i togene og helt vildt er det i myldretiden morgen og aften. Jeg har ikke helt fundet ud af præcis hvornår myldretiden er for man kan risikere at stå helt mast i togene både kl. 8 og kl. 9.30, midt på dagen, og igen om aftenen kl. 17, kl. 18 men bestemt også kl. 19 og omkring midnat hvor de sidste tog kører.
Det er næsten hver dag at jeg er nødt til at mase mig ind i toget eller bliver mast ind i toget af andre og står fuldstændig i spænd mellem mange mange mannesker. Det er noget grænseoverskridende, men man kan ikke rigtig gøre noget. Man står bare og har det varmt og kan mærke trykket fra de mange mennesker påvirke ens lungekapacitet. Heldigvis er de fleste japanere meget soignerede så man synes generelt ikke det er hverken lugtende eller ulækkert at stå så tæt :)
På nogle stationer har de morgen og aften personale stående (med uniform og hvide handsker) til at sikre at alle kommer sikkert ind i togene. Tror også nogle gange at de hjælper med at skubbe folk ind så døren kan lukke.
Og det kan altså godt mærkes når man går rundt her. Der er mennesker overalt. Og ofte rigtig mange af dem. Specielt i togene og helt vildt er det i myldretiden morgen og aften. Jeg har ikke helt fundet ud af præcis hvornår myldretiden er for man kan risikere at stå helt mast i togene både kl. 8 og kl. 9.30, midt på dagen, og igen om aftenen kl. 17, kl. 18 men bestemt også kl. 19 og omkring midnat hvor de sidste tog kører.
Det er næsten hver dag at jeg er nødt til at mase mig ind i toget eller bliver mast ind i toget af andre og står fuldstændig i spænd mellem mange mange mannesker. Det er noget grænseoverskridende, men man kan ikke rigtig gøre noget. Man står bare og har det varmt og kan mærke trykket fra de mange mennesker påvirke ens lungekapacitet. Heldigvis er de fleste japanere meget soignerede så man synes generelt ikke det er hverken lugtende eller ulækkert at stå så tæt :)
På nogle stationer har de morgen og aften personale stående (med uniform og hvide handsker) til at sikre at alle kommer sikkert ind i togene. Tror også nogle gange at de hjælper med at skubbe folk ind så døren kan lukke.
fredag den 5. november 2010
Odaiba
I dag var national helligdag for kultur. Kontorer og ofentlige skoler holder lukket mens privatskoler, butikker og museer holder åbent.
Saaya og jeg tog monrail-banen fra Shimbashi til Odaiba, som er en stor kunstlig ø fra midten af 1800-tallet.
Monorail-banen kan virkelig anbefales for det er en fantastisk arkitektur-sightseeing over Rainbow Bridge med Tokyos god udsigt til Tokyos skyline.
Saaya og jeg tog monrail-banen fra Shimbashi til Odaiba, som er en stor kunstlig ø fra midten af 1800-tallet.
Monorail-banen kan virkelig anbefales for det er en fantastisk arkitektur-sightseeing over Rainbow Bridge med Tokyos god udsigt til Tokyos skyline.
Dagen stod på shopping i Venus Fort - et shoppingcenter specielt målrettet kvinder. Centeret har kunstig himmel med imiterede solopgange og solnedgange. Der var ligeledes allerede godt gang i juleudsmykningen.
Bagefter tog vi i National Museum of Emerging Science and Innovation. Masser ef robotter, ny teknik og banebrydende naturvidenskab.
Et sidste stop på turen var Fuji Television Japan Broadcast Center, hvor vi tog elevatoren 25 etager op til en kæmpe titanium-kugle (som altså er en del af bygningen) og så en fantastisk ægte solnedgang over Tokyo og Rainbow Bridge. Og der var næsten kig til Mount Fuji.
tirsdag den 2. november 2010
Japansk guf
For dem der tror at Japan er lig med supersund mad kan jeg til dels give dem ret. Det er nemt at finde billig og sund mad. MEN japanerne er også (i takt med at de tager vestlig kultur til sig) blevet rigtig glade for bl.a. majonæse, friture, lyst og sødt brød. Og så har de en tradition for små individuelt indpakkede snacks og godter (dog ikke så sødt som vi har det i Danmark). Og for en person (som for eksempel mig) med en lige lovlig sød tand og temmelig slatten rygrad, kan udvalget af ny og spændende slik hurtig blive en farlig cocktail (hvad er det for en hale den hane har? - og hvad har det med drinks/blandinger at gøre?)....nå, sidespring....
Min store last: japansk chokolade med mini-mini marshmallows
Æblekiks
Pocky! Lækre kikse-pinde med chokolade. Hvad med et spil mikado?
Dansk "danish" fra Anderson bakery
Anderson Bakery har deres eget mærke kaldet "Hygge"
Frugt-jelly (virkelig vanedannende)
Ja, her er det kun den afslørende del der er tilbage...
Super urtebolche - Ricola kan godt gå hjem og lægge sig.
Var lige nødt til at søge på Ricola for at tjekke stavemåden... fik helt et chok over hjemmesiden :)
Abonner på:
Opslag (Atom)