Læse, læse, læse

Kunne desværre ikke lige overskue sightseeing i dag med mine forældre i Kamakura. Hvad sker der lige for det? Nå, men mente altså at jeg var bagud med min læsning og opgave generelt, så jeg valgte at blive på mit værelse hele dagen for at læse og skrive et interview ind. Nød dog også solen på min altan og en kop grøn the mens jeg læste (og der blev som i ser også tid til lidt blog). I aften skal jeg mødes med mine forældre til en god middag og høre om alt det jeg var så dum at gå glip af.

Japansk undervisning

Som jeg før har nævnt går jeg til japansk 3 gange om ugen i 3 timer. Og det er altså ret sjovt. På mit hold er det lidt forskelligt hvor mange der møder op til timen, men typisk er vi mellem 6 og 8 hver gang. Det er et tilpas småt hold til at man kan følge ordentlig med og til at der er en afslappet og behagelig stemning. Jeg er den eneste pige på mit hold (måske det er fordi det er ingeniør instituttet er udbyder undervisningen?) og de andre studerende er fra Pakistan, Korea, Spanien, Østrig, Californien og Kosovo. Nogle gange har der også været en kineser og nu er der lige begyndt en franskmand.
De 3 undervisere (en forskellig hver mandag, onsdag og fredag) er virkelig søde og rigtig gode til at undervise - på trods af at de ikke er verdensmestre i engelsk. Jeg tror egentlig vi lærer mere af at de taler så meget japansk end hvis de havde været bedre til engelsk.

Her bliver jeg undervist.

Den bedste sensei (lærer); Furuichi-san. Man kan ikke lige se, at hun snart fylder 50... de holder sig altså godt de japanere. Her og de næste par billeder vi taget med japanskholdet til krysantemum festival i det lokale tempel. Dette tempel er også et yndet sted at bede for optagelse på Todai (Tokyo Daigaku. Daigaku=Universitet) og for at eksamenerne går godt. Furuihi-san forklarer om de bønne-tavler der er blevet hængt op. De fjerner dem vist ikke så ofte for de hænger i et lag der er en meter tykt.

Oversigt over min undervisning.

Hovedbogen er kun på japansk. Jeg kan efterhånden godt læse alle hiragana og katakana tegn så det begynder at give mening :) Vi har dog også en tyndere bog med de engelske oversættelser.

Wau

Japan er et smukt land - Royksopp´s musik gør det selvfølgelig heller ikke værre...


Hayaku: A Time Lapse Journey Through Japan from Brad Kremer on Vimeo.

Ryokan

Vores hotel i Hakone var et traditionelt japansk Ryokan. En slags "bed-and-breakfast" - med Tatami-rum (de sivmåtter som bruges som gulv og som man går på - kun med strømpesokker - og sover på på en tynd futon.

Da vi ankom efter vores lange transport-dag var der gjort klar med varm grøn the og japansk bønne-pasta-kage på vores værelse.

Vores Ryokan set udefra.

Efter theen iklædte vi os vores Yakata (japansk hverdags kimono/badekåbe) og gik i hotellets Onsen, som er et traditionelt japansk bad - opdelt herre/dame - med naturlig opvarmet (meget opvarmet) mineral holdigt vand. Der var både indendørs bassin og udendørs bassin, hvor man ellers kan sidde og slappe af og nyde den fine sten-, og moshave. 

Man må lige stille sine slippers inden man går i onsen - der er jo tatami i omklædningsrummet.

Dejligt afslappede og iklædt Yakata, gik vi tilbage til vores værelse hvor der nu var dækket op til aftensmad - og her mener jeg virkelig dækket op. Masser af skåle med små retter; sashimi, pickles, krabbe, tempura, ris, miso, nabe, mandariner osv osv.

Sashimi-detalje.

Efter maden satte vi os ud i en opholdsstue (stadig i yakata) og sad og hyggede os. Vi kunne høre der var musik og glade dage oppe i en stor tatami-sal, så min mor og jeg gik op for at se hvad de lavede. Og her mødte os et fantastisk syn; 20-25 midaldrende japanske mænd og damer der dansede rundt (efter at have spist og sikkert også drukket sake) i rundkreds mens nogle sang karaoke! De fik øje på os og så skulle vi selvfølgelig være med... det var ret underholdende at danse rundt der i yakata (til hvad der måske bedst kan beskrives som en slags japansk fortolkning af pyjamas-sake-party) og vi var hurtigt festens midtpunkt og de syntes det var rigtig sjovt at vi ville være med. Så nu er vi foreviget i en del japanske turisters feriealbum :)

Efter et par danse undskyldte vi os, og de bukkede, takkede og bukkede for vores deltagelse...

Tilbage på vores værelse var maden nu ryddet væk og der var redt op for natten på tatami-gulvet.

Morgenmad med fisk over ild. På bakken ved siden af bordet står der ris og udstyr til at lave grøn the.

Morgenmadsdetalje; blæksprutte-sashimi.

Efter en god nats søvn stod den igen på morgen-onsen og en overdådig morgenmad som stod klar efter badet.

Så var vi ellers afslappede, tilpas mætte og klar til endnu en turistdag på bjerget.



Hakone

Jeg havde faktisk kun set mine forældre i søndags og mandag aften, før de tog til Kyoto og Nara i 5 dage. Men lørdag mødtes jeg med dem i Odawara (1½ times alm. togtur fra Tokyo, men kun ½ time med Shinkansen, som er et 300km/t hurtigtog). I Odawara købte vi "Hakone-freepass", så vi i Hakone-området havde fri transport. Og transport fik vi - meget af. Vi lagde ud med alm. tog fra Odaware til Hakone-Yumoto, derfra videre med lokaltog "krydsende" op af et bjerg med sporskift i 40 min.



Derfra videre med cable-car i 15 min. op i de efterårsklædte bjerge til vores hotel (faktisk et Ryokan, men det kommer der et andet indlæg om). Efter at have sat vores bagage tog vi videre op af bjerget med cable-car. Herefter skiftede vi til svævebane (eller sådan nogle store gondoler med plads til 10-15 mennesker som man ser på skiferie) og fik den smukkeste udsigt over bjergene og da vi kom over et højdedrag - udsigt til Fuji-san! (Japans højeste bjerg Fuji på 3776m), som ellers ofte hemmelighedsfuldt gemmer sig bag et skydække (lidt gemte det sig dog, men vi kunne lige se det).

Vi stod af svævebanen i et aktivt vulkansk område med damp og svovl"duft". Her gik vi en tur og ad bjerget og købte sorte æg (farvet af vandet) kogt i det boblende varme vand. De smagte godt og det var en lidt sjov oplevelse af stå der og pille æg sammen med en masse japanske turister.

Søndag tog vi igen op ad bjerget (bagagen blev sendt med transport ned i dalen) til "ægge-punktet". Og herfra videre med svævebane ned af den modsatte side af bjerget til en bjergsø, hvor vi gik om bord i et (meget turistede) sørøverskib, som sejlede os over til den modsatte bred på 30min. Her så vi et museum omkring de rejsebegrænsninger Shôgunen indførte for at bevare sin magt - eller delte magt, for kejseren havde stadig den symbolske magt (orker egentlig ikke rigtig forklare det nu... og i gider sikkert heller ikke læse om det). Om ikke andet gik vi en flot tur bagefter og så Fuji-san fra en masse forskellige vinkler.

Og så var det ellers tilbage mod Odaware med bus i hårnålesving ned ad bjerget, med lokal tog, alm. tog, Shinkansen til Tokyo og Yamanote Line til Otsuka, hvor min forældre har 6 overnatninger inden de rejser hjemad igen.

Det var en super dejlig weekend og dejligt at turiste med mine forældre. 

Hjemmelavet

Jep, det er ikke altid at jeg spiser ude, tager sushi eller en bento-boks med hjem.

Her laver jeg stegt svinekød, med grøntsager, soya og soba-nudler.

Endnu mere legat...

Jep har fået endnu et legat. 5K fra venlig fond.
Meget heldigt for jeg tror, at jeg bruger "lidt" flere penge end hvad jeg havde opgivet i det meget spartanske og (troede jeg) realistiske budget som jeg vedlagde de forskellige legatansøgninger.
Det er skræmmende hvor hurtig man bruger penge på alt muligt her - både det nødvendige og det mindre nødvendige.