onsdag den 8. december 2010

Pakkekalender

Jeg er en af de mere forkælede 25-årige...jeg får stadig pakkekalender. Selv når jeg er på den anden side af jorden lykkes det min mor at hygge om mig med 4 adventsgaver og pakkekalender til de første 12 dage af december. Ih, hvor er det hyggeligt.
1. søndag i advent var det en skrabejulekalender (hold op hvor er "kunsten" på den i år grim), 1. december var det et kalenderlys (ærgeligt jeg ikke må tænde lys på mit værelse) og ellers har det været "flad" julepynt, og små danske juleslik-lækkerier. Men den bedste ting må være 2. søndag i advent hvor jeg fik cool håndledsvanter som min mutti har strikket - hun er for sej!
Papir 3D mini-juletræ. Så er der pyntet op!

tirsdag den 7. december 2010

"lunch bag" og bento-boks

Japanske kvinder har ofte en lille ekstra taske ud over deres obligatoriske hånd/skuldertaske; frokost-tasken.
I starten vidste jeg ikke hvad de skulle med en ekstra taske - personligt synes jeg det er uhandy at rende rundt med mere end en taske, specielt hvis man også skal bære en frakke og en paraply osv. Nå, men på NN så jeg at disse små meget japanske tasker altså er til at medbringe frokosten i. Eller til at bære sin make-up og tandbørste ud til "pudre-rummet" efter frokost for at shine sig op. Meget handy og meget japansk.

Japanerne bruger også Furoshiki (en slags tørklæde som man binder om sin bento-boks). Det japanske miljø-ministerium viser her hvordan man kan bruge dem til alle mulige formål. Går ud fra det er fordi det er smart og miljøvenlig flergangsemballage sammenlignet med plastikposer. Origami med tørklæder :)
Tak til: http://www.env.go.jp/en/focus/attach/060403-5.html for lån af billede.
Og så laves de laves i mange flotte designs og er en helkunsthåndværkstradition for sig selv... tror jeg kommer til at gøre lidt japansk shopping på det område også...

Hvis du vil se flere cool japanske madpakke/madkasse/frokost-lir så klik på linket under billederne her:

De 3 ovenstående billeder er fra http://en.bentoandco.com/
Eller nyd de flotte skudte billeder af en  furoshiki i brug her:

Tak for lån af billede til: http://ohjoy.blogs.com/my_weblog/2010/09/furoshiki.html
Eller hvis du er ekstra nysgerrig kan du følge med på diverse (der er virkelig mange, og dette var bare en søgning på bloglovin) bento-boks-blogs...
http://www.bloglovin.com/search/bento

Når alt det her bento-boks-halløj så er nævnt skal det dog siges at de fleste eller over halvdelen? køber deres frokost og hvad det så indebærer af engangs plastikbokse, spisepinde, plastikposer, vandflasker osv. Så man kan godt forstå miljøministeriet opfordrer til den traditionelle "indpakning".
Bon appetit!

~~~¨~¨~~~

Japansk frisør?

Overvejer om jeg måske skulle til frisøren i løbet af den tid jeg er her... går forbi en på vej til stationen som endda har romanske bogstaver på skiltet. Men ved dog ikke rigtig om jeg tør da den hedder "oops".
På den anden side, hvis det skulle gå galt, har jeg i min japansk parlør sætningen: anata ni tanomanakereba yokatta som betyder I should never have let you near me!

lørdag den 4. december 2010

Rugbrød, lakrids og julebryg

Jeg var så heldig at mine forældre havde rugbrødsblanding, lakridser og julebryg med til mig.
Torsdag aften bagte jeg rugbrød (det var ellers en længere historie med knapperne på den ovn) og det endte faktisk med et ret godt resultat. Fredag aften havde jeg så lånt gæsterummet på mit kollegie som er en hel lille lejlighed med køkken, stue, toilet og tatamiopholdsstue, og inviteret 7 venner fra uni til dansk-inspireret fest. Ud over at have lavet pastasalat havde jeg også kogt æg, købt ost og skinke, tomat og agurk så vi kunne spise rugbrødsmadder. Havde også et glas marinerede sild fra Ikea. Ellers var der sandwich, edame bønner, fritteret fisk, kartoffel og græskar, og umeshu, isthe, sake og øl.
De kunne godt lide rugbrødet og silden var også et hit. Lakridserne som jeg introducerede lidt senere på aftenen var dog ikke et hit. De syntes det smagte som medicin og nogle var nødt til at spytte dem ud - stakkels dem (ikke lakridserne). Men de var glade for at have prøvet det.
Ellers stod den på japanske drikkespil (minder meget om danske) og god stemning.

tirsdag den 30. november 2010

Jordskælvs-debut

Har både haft min jordskælvsdebut og min jordskælvsoplevelse nummer to inden for den sidste uge. Begge gange har det været meget små skælv (heldigvis), med få meget små efterskælv og det har mere været en spøjs oplevelse. Men alligevel ikke helt rart. Jeg bliver meget svimmel af det.

mandag den 29. november 2010

Nedtællingen er begyndt...3 uger tilbage...

Ikke til jul som man ellers skulle tro, men til at en vis person, der står mig meget nær kommer og besøger mig. Jubiiii

Konnichiwa Korea

Så har jeg også haft besøg fra Sydkorea. En af mine venner, som læser i Seoul et semester var i Tokyo og jeg mødtes med ham og hans to østrigske veninder to gange hen over weekenden. Første gang mødtes vi i Iidabashi og spiste Sushi på "rullebånd", jeg var turguide i de små hyggelige labyrint-gader og vi endte selvfølgelig på Saryo (som også er nævnt her og her).
Lørdag eftermiddag (efter min frokostaftale) og aften blev det til lidt sightseeing (udsigt fra 45. etage i Tokyo Metropolitan Government Building), izakaya og karaoke i Shinjuku. Hold da op hvor var det sjovt (bl.a. på grund af "all-you-can-drink" for 980Yen på izakaya-kæden Za-Watami). På karaoke havnede vi hos et andet selskab på 15 japanere (de havde forældre-reunion fordi deres 18-årige sønner spiller amerikansk fodbold sammen). Så der var "I will survive" japansk-style med parykker tamborin og det hele... hvor er det ærgeligt for jer at jeg ikke gider at lægge billeder af mig selv på bloggen :)