søndag den 2. januar 2011

Jul

Morgenen den 24. december blev markeret med lidt julepynt og gaveåbning. Dejligt med gaver sendt fra Danmark. Dagen blev brugt i Sony bygningen i Ginza, hvor alle de nyeste Sony produkter kan prøves. Bagefter lidt julegave shopping i Ginza. Herefter gik turen til Roppongi, hvor vi spiste dansk (en lille smule japansk inspireret) julemiddag på den eneste (?) danske restaurant i Tokyo. Det var ikke som mors mad, men det var udemærket og der var live stille og stemningsfyldt julemusik. Herefter så vi julelys-udsmykning i et område af Roppongi (sammen med mange tusinde japanere) og besøgte et lille tysk julemarked. Aftenen blev afsluttet på hotellet med Disneys juleshow på computeren og mors hjemmebagte julesmåkager importeret fra Danmark.

Yoghurt med mysli, grøn the og juletræ.
Christmas Illumination i Roppongi.

Hjemmebag!

fredag den 24. december 2010

Besøg i julen

Så er der besøg hjemmefra i to uger hen over julen!

Vi hygger og leger turister i Tokyo.
Imperial Palace Garden
En sort af kirsebær-træet der blomstrer tidligt eller sent
Udsigt fra East Garden (en del af Imperial Palace Garden).
Jul i Disneyland, Tokyo.
Monorail-tog på vej til Tokyo Disney Sea (Disneyland rettet mere mod voksne).

Mediterranean Harbour
Mysterious Island. Her prøvede vi forlystelserne "Journey to the center of the earth" og "20.000 leagues under the sea".
Lost River delta, hvor vi bl.a. prøvede "Indiana Jones adventure: Temple of the crystal scull".
Cape Cod
Venedig

mandag den 20. december 2010

Dansk julehygge med Saaya

Risengrød (fungerer fint med japanske ris) med kanelsukker, hyggeligt selskab, kalenderlys, julemusik og Disney's juleshow på computeren og jule-klippe-klistre.

lørdag den 18. december 2010

Musse, Kalle Anka och Långben

En meget vigtig juletradition for mig er at se Disneys Juleshow på svensk tv. Det kan jeg jo ikke umiddelbart i år - men hurra for youtube - har fundet nogle (faktisk de fleste af mine yndlings) af klassikerne!








Han bare luktade på blommorna...
Selvfølgelig mangler Askungen (Askepot) og et par andre, men synes bestemt disse hjælper på julestemningen.

Og så den med juletræs-fældningen...

Field trip: Namco Bandai Games

Fredag var jeg med 20 andre internationale studerende på tur til Namco Bandai Games - de har lavet Pacman, Tekken og alt muligt andet spil-nørdet. De laver spil til pc, mobiltelefoner, arkader (både interaktionsspil som det populære trommespil (storebror og svigerinde ved hvad jeg taler om), klo-fang-bamse-spil, og fotostudie-spil som er meget populære her, hvor den automatisk gør din hud smuk og bleg og dine øjne forstørres), pachinko og spil til alle de store konsoller (x-box, PlayStation, Nitendo, Wii).
Vi fik lov at høre hvordan de udvikler spil, se deres programmør miljø, lydstudie hvor de komponerer og optager lyd og musik til spil samt se deres motion capture studie. Meget spændende. Tjek linket hvis du ikke kender virksomheden http://www.dk.namcobandaigames.eu/ Klik her for at se eksempler på hvad motion capture er. Vi skulle skrive under på fortrolighedserklæring og måtte ikke tage billeder alle steder, men her er lidt:


Forstørrede øjne, kunstig bleg og kunstige øjenvipper. Man kan meget med aoutomatisk "photoshop"-spil. Man får printet sine billeder bagefter.

fredag den 17. december 2010

Julepost

To meget søde julenisser havde sendt nogle godter man ellers ikke lige kan få i Japan. Mums. Hvorfor kan man egentlig ikke få Japanstænger i Japan?

torsdag den 16. december 2010

Heldagsmøde i NN

Onsdag var der "all development division meeting" i specialevirksomheden (hvilket vil sige ca. 120 medarbejdere samlet). En hel dag med præsentationer fra alle de forskellige projekter, som har kørt gennem året. Jeg fortæller jo ikke lige så meget om virksomheden, men i kan få et billede af min bento-boks. Alle medarbejdere fik sådan en til frokost og så en brik med kold grøn the. Kaffepausen var knap så sund med kage og chokolade. Efter mødet var der fest med buffet og egen sushikok, whisky i vandglas og japanske selskabslege. Lots of fun! Mit hold vandt tredjepladsen så vi fik et gavekort til Starbucks. Derudover vandt vi også for bedste tegning: lækre små kager fra fancy bager.