mandag den 3. januar 2011

Kyoto

Efter jul og inden nytår tog vi med Shinkansen (tog der kører 300km/t) 5 dage til Kyoto, som måske er den smukkeste by i Japan. Den har tilbage i tiden flere gange fungeret som hovedstad (på et tidspunkt blev der skiftet hovedstad hver gang der kom en ny kejser) og den blev nogenlunde skånet for luftangreb under 2. verdenskrig og området er derfor rigt på slotte, paladser og templer - mange templer! Man kan godt risikere at få lidt tempelsyge i Kyoto da der er over 2000 templer og helligdomme. Samtidig er 17 af stederne World Heritage steder, der er masser af gamle smalle gader med traditionelle japanske træhuse og der er stadig en del aktive geishaer, som om aftenen tripper afsted på tårnhøje japanske sko på vej til aftenens aftaler for at underholde (kun på den pæne måde) rige japanske forretningsmænd, iført smukke silkekimonoer og fuld makeup. Så der er massere at se. I får et lille udvalg...

Piger klædt ud som geishaer (ikke ægte)
Bambus-skov
Mange tusinde torii porte (porte ind til shinto helligdomme) sat op helt tæt på en 4-5km vandretur op ad et bjerg langs masse helligdomme vogtet af gudernes budbringer; ræven.
En af Japans mest kendte sights; den gyldne pavillon

Mere Tokyo sightseeing (inden nytår)

Inden jul nåede vi også at udforske designer-kvarteret i Meguro, besøge ølmuseum i Ebisu, se verdens travleste kryds i Shibuya, besøge mange Starbucks og se en vildt japansk bryllups-hall (kæmpe business som tager sig af lokaler osv til store japanske bryllupper).

Vi fik mest taget billeder med os selv der poserer foran diverse sights, så derfor får i kun et par stykker på dette indlæg.

søndag den 2. januar 2011

Jul

Morgenen den 24. december blev markeret med lidt julepynt og gaveåbning. Dejligt med gaver sendt fra Danmark. Dagen blev brugt i Sony bygningen i Ginza, hvor alle de nyeste Sony produkter kan prøves. Bagefter lidt julegave shopping i Ginza. Herefter gik turen til Roppongi, hvor vi spiste dansk (en lille smule japansk inspireret) julemiddag på den eneste (?) danske restaurant i Tokyo. Det var ikke som mors mad, men det var udemærket og der var live stille og stemningsfyldt julemusik. Herefter så vi julelys-udsmykning i et område af Roppongi (sammen med mange tusinde japanere) og besøgte et lille tysk julemarked. Aftenen blev afsluttet på hotellet med Disneys juleshow på computeren og mors hjemmebagte julesmåkager importeret fra Danmark.

Yoghurt med mysli, grøn the og juletræ.
Christmas Illumination i Roppongi.

Hjemmebag!

fredag den 24. december 2010

Besøg i julen

Så er der besøg hjemmefra i to uger hen over julen!

Vi hygger og leger turister i Tokyo.
Imperial Palace Garden
En sort af kirsebær-træet der blomstrer tidligt eller sent
Udsigt fra East Garden (en del af Imperial Palace Garden).
Jul i Disneyland, Tokyo.
Monorail-tog på vej til Tokyo Disney Sea (Disneyland rettet mere mod voksne).

Mediterranean Harbour
Mysterious Island. Her prøvede vi forlystelserne "Journey to the center of the earth" og "20.000 leagues under the sea".
Lost River delta, hvor vi bl.a. prøvede "Indiana Jones adventure: Temple of the crystal scull".
Cape Cod
Venedig

mandag den 20. december 2010

Dansk julehygge med Saaya

Risengrød (fungerer fint med japanske ris) med kanelsukker, hyggeligt selskab, kalenderlys, julemusik og Disney's juleshow på computeren og jule-klippe-klistre.

lørdag den 18. december 2010

Musse, Kalle Anka och Långben

En meget vigtig juletradition for mig er at se Disneys Juleshow på svensk tv. Det kan jeg jo ikke umiddelbart i år - men hurra for youtube - har fundet nogle (faktisk de fleste af mine yndlings) af klassikerne!








Han bare luktade på blommorna...
Selvfølgelig mangler Askungen (Askepot) og et par andre, men synes bestemt disse hjælper på julestemningen.

Og så den med juletræs-fældningen...

Field trip: Namco Bandai Games

Fredag var jeg med 20 andre internationale studerende på tur til Namco Bandai Games - de har lavet Pacman, Tekken og alt muligt andet spil-nørdet. De laver spil til pc, mobiltelefoner, arkader (både interaktionsspil som det populære trommespil (storebror og svigerinde ved hvad jeg taler om), klo-fang-bamse-spil, og fotostudie-spil som er meget populære her, hvor den automatisk gør din hud smuk og bleg og dine øjne forstørres), pachinko og spil til alle de store konsoller (x-box, PlayStation, Nitendo, Wii).
Vi fik lov at høre hvordan de udvikler spil, se deres programmør miljø, lydstudie hvor de komponerer og optager lyd og musik til spil samt se deres motion capture studie. Meget spændende. Tjek linket hvis du ikke kender virksomheden http://www.dk.namcobandaigames.eu/ Klik her for at se eksempler på hvad motion capture er. Vi skulle skrive under på fortrolighedserklæring og måtte ikke tage billeder alle steder, men her er lidt:


Forstørrede øjne, kunstig bleg og kunstige øjenvipper. Man kan meget med aoutomatisk "photoshop"-spil. Man får printet sine billeder bagefter.