Selvfølgelig er et næbdyr perfekt til at reklamere for magnet-rejsekort

De går med maske

Ikke den teateragtige slags, men den lægeagtige slags. Jeg ser rigtig mange japanere der bærer maske. I toget, på gaden, på kontor, når de køber ind, går i skole, når de kører bil og selv når de underviser (hvilket ikke ligefrem gavner sprogbarrieren). I toget kan jeg som regel mindst skimte 3-5 stykker med maske på. Så tænker man at det er fordi de beskytter sig mod forurening eller er bange for at blive syge. Men sådan er det ikke. De beskytter andre mod at blive syge, hvis de selv føler sig sløje. Fællesskabets interesse bliver stadig sat højt (fra den tid man kun kunne dyrke ris hvis man samarbejde med de andre bønder) og høfligheden er stærkt fremherskende. Og så er det lige meget at man måske ser lidt sjov ud eller at det er lidt ubehageligt at være lukket inde bag sådan en maske hele dagen. Det skal dog også siges at de ikke har sygedage - der skal de bruge deres feriedage (og de har ikke lige så mange som os luksus-danskere) så nogen gange må de gå på arbejde syge hvis de også vil have lidt ferie tilbage.

Som paparazzi kan man ikke altid forvente god billedekvalitet.

SoyJoy og andre vigtige produkter

Georg og jeg har en ting til fælles åbenbart....

SoyJoy

Det japanske svar på en "mysli"bar. Mellemmåltid lavet på sojabønner.

....eller han får penge for at stå og smile over dem og jeg betaler for at spise dem.

Jeg tror de store stjerner tjener gode penge her i Japan på reklamer de ellers ikke ville eksponeres i hjemme i Hollywood. Her reklamerer Leonardo Dicaprio for dæk - ja dæk! Og Tommey Lee Jones for kold dåse-kaffe... mens Charlize Theron og Orlando Bloom har slået sig på dunjakker :)



1. januar 2011

Den første januar (som for en gangs skyld begyndte uden tømmermænd) besluttede vi os for at se hvordan japanerne fejrer det nye. Så vi besøgte et tempel i Tokyo (ikke et af de mest populære men stadig mange mange mennesker). Japanerne beder ved templet, kaster nogle penge i en stor kasse (til nytår udskiftet med et meget stort klæde der dækker hele fronten af templet, så alle penge kan samles op bagefter) og ønsker for det nye år. Der kan også købes bønner skrevet på papir som kan bindes om nogle snore specielt indrettet til det, eller små træplader hvor man selv kan skrive sin bøn/ønske.
På pladsen foran templet gik en gude/dæmon-agtig udklædt mand rundt og "bed" de små børn i hovedet. Det var åbenbart godt for han fik penge for det - men de fleste børn blev meget bange og græd.
Vejen op til templet var fyldt med små boder der solgte traditionel japansk festivalmad og søde sager. Vi smagte bl.a. okonomiyaki (hvad der bedst kan beskrives som en slags japansk madpandekage eller pizza stegt med kål, kød eller "alt godt fra havet" serveret med lidt tang og katsuo bushi (en slags tynde tørrede fiskeflager) og japansk Worcester-agtig sauce), anko kager (rød sød bønnepasta) og hele bagte sødekartofter.

Så sad man lige og småsov og så bliver man bidt i hovedet.

Kaniner til kaninens år. Måsker kommer der snart flere?

Grillede fisk på pind.

Ein Lama, ein Lama das fliegt nach Yokohama

Sidste dag med besøg. Vi tog til Yokohama, som er Japans næststørste by med 3,6 millioner indbyggere. Den ligger 30 minutter med tog fra Tokyo - de forstår at bo tæt. Byen bød på masser af spændende arkitektur og Japans største chinatown (en af de største i verden - uden for Kina). Vejret var perfekt ligesom de foregående 14 dage jeg havde besøg.

Nytår

I Japan fejres nytåret som årets vigtigste begivenhed, men modsat Danmark foregår festlighederne egentlig først omkring og efter årets første solopgang som markerer årets begyndelse. Folk ser solopgangen fra høje bygninger, tager ud til havet eller lejer et fly for at se årets første solopgang! De fleste musseer og mange butikker og restauranter holder lukket i 1-4 dage fra d 30. til 3. januar, og det var lidt sjovt at se japanerne slappe af og holde ferie. Og se hvordan metroen kan se ud når alle sover længe.
Japanerne er gode til det med fyrværkeri, men gemmer alt lysshowet til sommerens festivaller. Så det lykkedes ikke os at opspore et sted hvor der ville blive skudt fyrværkeri af. I år skiftede vi til kaninens år i den kinesiske kalender, og måske fordi japanerne elsker alt med søde, kawaii dyr, er der billeder af kaniner over det hele. I templerne kan man aflevere året lykkebringende genstande, som vil blive brændt for at markere begyndelsen på et nyt år, og købe nye (meget praktisk måde for templerne at tjene penge på). De ting man køber er bl.a. pile (der symboliserer langt liv tror jeg), små gudefigurer og dekorationer med korn, klementiner og bambus. Til nytår spiser japanerne nogle riskager (Kagami mochi læs også om almindelig mochi) som er kogt ris der bliver banket og banket med et træbræt til det bliver en meget klistret masse. Massen formes til to flade boller i forskellig størrelse som sættes ovenpå hinanden med en klementin øverst så det ligner et lille kransekagetårn. Efter nytår rapporteres der om hvor mange der har været så uheldige at blive kvalt i det klistrede stads (ofte er det ældre mennesker som har lidt problemer med at sluge det) i år var der 8 dødsfald redigeret: tallet var fra Tokyo. I hele Japan var tallet 20!.... tragikomisk må man sige.

Vi begyndte nytårsdagen med at se på moderne arkitektur i området omkring Harajuku efterfulgt af en tur i Yoyogi park (hvor vi også hilste på en mand der luftede sin abe) og shopping på Omotesando. Bagefter så vi Meiji templet som hvert nytår (efter kl. 00) er det mest besøgte i Japan med mange millioner besøgende. Der var heldigvis ikke så mange besøgende dagen før det gik løs og vi kunne se forberedelserne til den store helligdag. Der blev også tid til en god eftermiddags-snack; sushi på transportbånd, før turen gik tilbage til hotellet for at shine os op til vores nytårsmiddag. Den blev indtaget på Izakaya i Shinjuku. Vi fik nogle forskellige små retter, bl.a. fritterede lotusrødder som smagte vildt godt. Bagefter fik vi nabe med grøntsager, svampe, tofu og kød. Drikkevarerne var alt fra varm og kold sake til rødvin, japansk fadøl, whisky og malibu med mælk - vi havde nemlig "all you can drink" hvilket ikke er dårligt en nytårsaften. 23.30 (vel nok lidt for sent) tog vi toget mod Roppongi hvor vi ville se nytåret markeret med nedtælling og lys på Tokyo Tower. Det tog dog lidt længere tid end beregnet så 23.56 måtte vi løbe op fra stationen og skynde os hen hvor vi kunne se Tokyo Tower - og vi nåede det heldigvis lige til nedtællingen og det lysende "2011" som kom frem på tårnet. Lige ved siden af os blev nytåret markeret i et tempel med 3000 balloner, som folk sendte i vejret. Meget festligt selvom der ikke var fyrværkeri. Skålen blev gjort i sake.

Lamper som pynter på vej op til templet. Måske med sponsornavne på?

Nytårspyntet tempelport. Læg mærke til kaninerne og pilene.

Shoppegaden Omotesando

Varm sake og lille forret.

Fritterede lotusrødder.

Nabe

Tokyo Tower

Robin Huddo

Japan er foran på mange områder - men ikke på udenlandske filmpræmierer. Før jul hang der reklamer for den "nye" Robin Hood film. Måtte lige dele katakana-oversættelsen med jer. Jeg elsker den japanske udgave af engelske ord :)
ロビンフッド = Robin Huddo = Robin Hood
ラッセルクロウ = Rasseru Kurou = Russell Crowe
ケイトブランシェット= Keito Buranshuto = Cate Blanchett