Inu / neko medley

Kæledyr er populært i Japan. De er kawaii og de fylder mindre i hverdagen og lejligheden end børn (de kan da i hvert fald være med til at underbygge den meget lave fødselsrate:1,3 i Japan og 1,8 i Danmark. Og har man ikke selv en kat derhjemme kan man tage på katte-cafe hvor man så betaler for at have kæle-hygge katte som man kan nusse og klappe over sin kop kaffe.
I gadebilledet ser man en del hundesaloner og hundefashion er stort. Til gengæld er her færre hunde hømhømmer på gaden for dem er ejerne gode til at samle op efter deres kræ. Mange har sågar en flaske vand med sig når de går tur så de lige kan skylle der hvor hunden har lettet ben. Det må man kalde at tage hensyn.

Lys langhåret gravhund - meget populær i Japan.

Akita inu

Og så lige en der ikke er japansk og som lyder navnet (nogle gange) Tippo.

Flere lækre drikke

Melon sodavand (med pingviner?? for de to ting har rigtig meget med hinanden at gøre) og mystisk uidentificerbar varm drik med smag af pandekage med smør og sirup - havde håbet der rent faktisk var pandekager i da jeg trak den i en vending mashine med varme ting som forskellige slags supper.

Selvfølgelig er et næbdyr perfekt til at reklamere for magnet-rejsekort

De går med maske

Ikke den teateragtige slags, men den lægeagtige slags. Jeg ser rigtig mange japanere der bærer maske. I toget, på gaden, på kontor, når de køber ind, går i skole, når de kører bil og selv når de underviser (hvilket ikke ligefrem gavner sprogbarrieren). I toget kan jeg som regel mindst skimte 3-5 stykker med maske på. Så tænker man at det er fordi de beskytter sig mod forurening eller er bange for at blive syge. Men sådan er det ikke. De beskytter andre mod at blive syge, hvis de selv føler sig sløje. Fællesskabets interesse bliver stadig sat højt (fra den tid man kun kunne dyrke ris hvis man samarbejde med de andre bønder) og høfligheden er stærkt fremherskende. Og så er det lige meget at man måske ser lidt sjov ud eller at det er lidt ubehageligt at være lukket inde bag sådan en maske hele dagen. Det skal dog også siges at de ikke har sygedage - der skal de bruge deres feriedage (og de har ikke lige så mange som os luksus-danskere) så nogen gange må de gå på arbejde syge hvis de også vil have lidt ferie tilbage.

Som paparazzi kan man ikke altid forvente god billedekvalitet.

SoyJoy og andre vigtige produkter

Georg og jeg har en ting til fælles åbenbart....

SoyJoy

Det japanske svar på en "mysli"bar. Mellemmåltid lavet på sojabønner.

....eller han får penge for at stå og smile over dem og jeg betaler for at spise dem.

Jeg tror de store stjerner tjener gode penge her i Japan på reklamer de ellers ikke ville eksponeres i hjemme i Hollywood. Her reklamerer Leonardo Dicaprio for dæk - ja dæk! Og Tommey Lee Jones for kold dåse-kaffe... mens Charlize Theron og Orlando Bloom har slået sig på dunjakker :)



1. januar 2011

Den første januar (som for en gangs skyld begyndte uden tømmermænd) besluttede vi os for at se hvordan japanerne fejrer det nye. Så vi besøgte et tempel i Tokyo (ikke et af de mest populære men stadig mange mange mennesker). Japanerne beder ved templet, kaster nogle penge i en stor kasse (til nytår udskiftet med et meget stort klæde der dækker hele fronten af templet, så alle penge kan samles op bagefter) og ønsker for det nye år. Der kan også købes bønner skrevet på papir som kan bindes om nogle snore specielt indrettet til det, eller små træplader hvor man selv kan skrive sin bøn/ønske.
På pladsen foran templet gik en gude/dæmon-agtig udklædt mand rundt og "bed" de små børn i hovedet. Det var åbenbart godt for han fik penge for det - men de fleste børn blev meget bange og græd.
Vejen op til templet var fyldt med små boder der solgte traditionel japansk festivalmad og søde sager. Vi smagte bl.a. okonomiyaki (hvad der bedst kan beskrives som en slags japansk madpandekage eller pizza stegt med kål, kød eller "alt godt fra havet" serveret med lidt tang og katsuo bushi (en slags tynde tørrede fiskeflager) og japansk Worcester-agtig sauce), anko kager (rød sød bønnepasta) og hele bagte sødekartofter.

Så sad man lige og småsov og så bliver man bidt i hovedet.

Kaniner til kaninens år. Måsker kommer der snart flere?

Grillede fisk på pind.

Ein Lama, ein Lama das fliegt nach Yokohama

Sidste dag med besøg. Vi tog til Yokohama, som er Japans næststørste by med 3,6 millioner indbyggere. Den ligger 30 minutter med tog fra Tokyo - de forstår at bo tæt. Byen bød på masser af spændende arkitektur og Japans største chinatown (en af de største i verden - uden for Kina). Vejret var perfekt ligesom de foregående 14 dage jeg havde besøg.