fredag den 28. januar 2011

Japansk skønsang (ikke J-pop)

Her kan du høre "rulletekst" sangen fra Spirited Away. Jeg synes den er smuk.

mandag den 24. januar 2011

Min japanske "tale"

I næste uge har jeg de sidste japansktimer : (
Vores undervisere har bedt os om at skrive hver en lille tale som vi skal holde for de andre. Her i går da jeg ikke kunne tage mig sammen til at arbejde på min opgave, udarbejdede jeg derfor i stedet min tale (det skader jo ikke at være i god tid). Først skrev jeg på engelsk det jeg ville sige (fordi vi jo lærer japansk på engelsk) og så fandt jeg ud af hvordan jeg nogenlunde kunne sige disse simple sætninger ud fra hvad jeg har lært, og skrev det ned på hiragana og katakana (til de udenlandske ord). Jeg er pænt stolt - også selvom der nok er en del fejl i den!
Min super simple tale lyder noget i stil med:
Jeg hedder Silja. Jeg er dansker. Jeg har studeret japansk i 4 måneder på Tokyo Universitet. Jeg er i Japan for at skrive min kandidatopgave. Jeg vil tage tilbage til Danmark i slutningen af februar. Det tager 11 timer at flyve fra Tokyo til København med fly. Jeg vil nu tale om Danmark. Der bor 5500000 mennesker i Danmark. Det er et lille land. Det smukkeste sted er Skagen. I Japan er Danmark mest kendt for danish (wienerbrød som det jo sjovt nok hedder på dansk) og Hans Christian Andersen. Han skrev Den Lille Havfrue. Det mest lækre danske mad er frikadeller med grøntsager og kartofler. Danmark er kold om vinteren men meget behagelig om sommeren. Jeg ser frem til at byde Jer velkommen i Danmark. Mange tak.

søndag den 23. januar 2011

Mochi

Nu har jeg smagt mochi (hvis du ikke kan huske hvad det er så kan du se her) i flere forskellige afskygninger og det smager egentlig meget godt (når det serveres sammen med noget andet - gerne sødt). Her ser du et udvalgi:
Mitarashi mochi: Mochi med soya-karamel i midten omkranset af et tyndt lag marshmallow.

Mochi is
Mochi is: pakken åbnes. Tada! Kaniner i anledning af nytåret.
Mochi is: der er taget en bid. Vanilleis med et lag mochi udenpå.
Har også taget et billede af det mochi vi fik til japansk; sød, rød bønnesuppe med varmet mochi i (så det bliver elastisk), men billedet drillede.

fredag den 21. januar 2011

De har en ting med skum...

Jeg kan ikke andet end at komme til den konklusion at de i Japan elsker skum. Jeg tror simpelthen de værdsætter konsistensen, letheden og det rene hvide udseende. Når man ser øl-reklamer løber der altid masser af skum ud over glasset. Når man bestiller fadøl får man så meget skum i glasset at man i Danmark nok ville tænke at de prøvede at snyde en eller at ankeret var ved at være tomt.
Når man ser reklamer for ansigtsvask, shampoo, body wash, håndsæbe og rengøringsmidler er produkterne næsten altid på skumform. På næsten alle toiletter er håndsæben i en pumpe der giver sæbeskum. Og når jeg går i japansk bad ser jeg hvordan de skummer sig ind (virkelig meget skum) fra top til tå.
På en sushi restaurant havde de sågar en fadølsrobot, som automatisk tippede glasset og skænkede en fin øl, hvorefter en anden hane leverede skum til at slutte af med så øllen kunne være rigtig flot. Når det så er sagt kan jeg af mærkelige årsager også bedre lide ølskum her. Det er blødere og det smager bedre. Gad vide om de tilsætter noget til skummet? Her er i hvert fald et lille udvalg af skumbilleder.
Japansk øl. Med skum i designet.

En af de mange sæbevarianter i skumform.

Fadøls-robotten. Der laver skum efter øllen er hældt op.

torsdag den 20. januar 2011

Chokolade med jordbærsmag


Rullende sushi ala Japan

Billigt, godt og nemt. Du bliver sat ved den rullende "disk". Får et lunt håndklæde til at rense hænderne i. Så kan du ellers betjene dig selv med soya, syltet ingefær, spisepinde og lave din egen grønne the med kogende vand i din egen lille tappehane i disken foran dig. Så er du klar til at tage for dig at det der kører forbi. Eller råbe et kækt maguro nigiri onegaishimasu! til kokken.
De forskellige farver på tallerkenerne indikerer forskellige prisklasser. Man stabler bare når man har spist fra en tallerken og til slut kommer der en tjener hen og tæller sammen hvor meget man har spist for. Nogle steder er der en chip i hver tallerken så stakken bare kan scannes med et enkelt bip.

onsdag den 19. januar 2011

Vending machines

Kolde og varme drikke, suppe og brød på dåse, spiritus, øl, snacks og cigaretter, romaner, bento-bokse, æg og friske planter. Jeg taler selvfølgelig om varerne i japanske vending machines. Japan er det land i verden med flest vending machines per indbygger - tal fra 1999 siger 5,6 millioner eller den svarende til 1 maskine for hver 23 japaner. De fleste betjenes med mønter og sedler, men det er også muligt at betale med sit "magnet-tog-kort". Varerne koster næsten det samme som i konbinies og supermarkeder mellem 100 og 150yen (i NN koster drikkevarer kun 50Yen som er ca. 3,5kr). Nogle maskiner med salg af cigaretter og alkohol kræver betalingskort som kun voksne kan have. De står placeret på næsten hvert et gadehjørne i Tokyo, på stationer og ved templer, og nogle steder står de placeret op til 10-12 stykker samlet så det bliver til en helt butik af maskiner. På offentlige toiletter sælges bind, tandbørster, kleenex og selvfølgelig japanernes elskede "læge-masker". Grunden til at maskinerne er så populære i Japan er nok den høje befolkningstæthed, dyre arbejdskraft, lave risiko for hærværk, manglende plads og måske kan japanerne bare godt lide at købe ind uden at skulle tale med nogen? Og netop dette med ikke at blive betjent af et menneske har måske banet vejen for de mere eksotiske vending machines der sælger porno og brugte skolepige-trusser http://www.weirdasianews.com/2008/11/28/used-schoolgirl-panties/