lørdag den 23. oktober 2010

Sådan ser min uge ud

Man         tirs            ons            tors         fre

Japansk     NN           Japansk     NN        Japansk

NN            NN            Lab            NN        Lab


Nu er der efterhånden ved at være kommet lidt hverdag over mit liv i Tokyo, og ovenfor kan i se hvordan min uge forløber. Jeg har japansk undervisning på campus 3 gange om ugen i 3 timer. Når jeg er på NN er det ind til videre som regel fra 9-10 stykker om morgenen (afhængig af hvor meget jeg orker at blive mast i metroen) til kl. 18-19 stykker. Om onsdagen har jeg møde med min japanske professor kl. 14 på hans kontor. Bagefter og fredag arbejder jeg i lab. Eller snakker med nogle af de studernde i lab (især Saaya og Kuni, som jeg har spist frokost og aftensmad med et par gange). Mine løbeture er lidt fortere her (har en 3km rute, en 4,5km rute og en 6,3km rute) og det bliver til 1-2 morgenløbeture i hverdagen og en tur i weekenden. Weekenden står som regel på sightseeing, div. arrangementer og lidt speciale.

Japansk/Amerikansk

I går var jeg til japansk (det er den bedtse af de 3 lærere vi har om fredagen - hun er virklig sød og sjov). Bagefter mødtes jeg med Saaya fra mit lab til frokost på Subway på campus. Hun arbejder i en Subway ved Shinjuku og vidste at alle sandwich i dag var sat ned til 320¥ i anledningen af at de havde åbnet restaurent nr. 200 i Japan. Valgte dog en japansk inspireret sandwich med wasabi-dressing.
Efter at have arbejdet lidt i lab tog jeg hjem over Otsuka station og satte sig på Starbucks og nød en Chai Latte mens jeg læste noget teori til mit speciale.

Subway og Starbucks - mere amerikansk bliver det vist ikke her, selvom man også her kunne væle en macha-latte (latte med japansk grøn te). Sad forresten også ved siden af George fra Californien i japansktimen.