Kawaii

Fik jeg forresten overhovedet forklaret "kawaii"? Nu har jeg efterhånden brugt det er par gange så det må vist være på tide...

Det er et meget brugt tillægsord brugt her i Japan om alt der er sødt, nuser, "cute", småt, uskyldigt, smukt og pænt. Samtidig er det et vigtigt aspekt af den Japanske materialisme- og forbrugerkultur, da kawaii meget ofte bruges i markedsføringen af produkter. Og man ser virkelig kawii over det hele her.

Det Japanske pop-kultur fænomen "Hello Kitty", som er en animeret udgave af en specielt japansk katterace; den japansk bobtail, som naturligt har en hale der mest minder om en kaninhale (bonusinfo til min søde moster), må være indbegrebet af "kawaii". Alle tænkelige produkter med den lille - ofte lyserøde - kat, sælger virkelig godt. For et par uger siden åbnede der en lille forlystelsespark kun dedikeret til denne kat "Hello Kitty´s Kawaii Paradise". De forventer 700.000 besøgende om året.

Hello Kitty butik.

Småt og lyserødt - kawaii i slikbutikken.

Lille sællampe - den er da kawaii!

Kawaii bruges tillige meget i den offentlige skiltning i toge, på stationer og på veje. Specielt godt er det til at gøre opmærksom på ting som måske ikke er så rart;

• "pas på dine fingre når døren lukker" = hyggelig og rar animeret mand med skæg
• Opfør dig pænt på stationen og lad være at løbe ind i toget = 2 lilla vaskebjørne med store smil
• Stop sexchikane på universitetet = mystisk kawaii tema i animerede illustrationer
• Betal din vandregning automatisk = pige-vanddråbe med lyserød hårsløjfe

Bloddonorer hverver man da med kawaii.

Selv har jeg også flere gange fået komplimenter, hvor kawaii er blevet brugt til at sige, at jeg ser sød ud, betydningen af mit navn er sødt eller at min kjole har været kawaii.... lidt spøjst når man selv mest forbinder ordet med Hello Kitty.

Kimono og the-ceremoni

I går var jeg til kimonoprøvning og the-ceremoni. Det var sponseret af "mothers and students association" og foregik på Kodaira International Campus på Hitotubashi University et stykke udenfor Tokyo. Vi var 4 fra Todai, som var kommet med via lodtrækning. I alt var der 80 internationale studerende fra forskellige universiteter og 28 lande var repræsenteret. Jeg var dog den eneste fra Danmark og jeg kendte ikke de andre fra Todai.

Vi kunne selv vælge hvilken kimono vi ville have på. Jeg kom sent (fordi jeg kom til at tage et lokaltog istedet for rapid, og derudover tog et forkert tog videre...) så der var der "kun" 30 kimonoer tilbage at vælge imellem. Jeg valgte en lilla en med hvidt obi-bælte. Da jeg havde valgt gik jeg ind i et andet rum, hvor jeg havde min egen kimono-påklæderske (hun går med kimono 3-4 gange om ugen fordi hun underviser i the-ceremoni, så hun var ret øvet i at binde og sætte alle de forskellige lag). En kimono består af mange lag, og det er stort set umuligt at få den på alene. Kimonoer fås normalt kun i én størrelse, som så bliver tilpasset med bånd og folder. De fleste af båndene sidder i folderne i kimonoen og kan ikke ses, men den yderste, obien, er et helt kunstværk i sig selv.

Det er mig til højre. På billedet kan i også se at jeg havde de specielle tabi-sokker på, hvor storetåen har sit eget "rum" så man kan gå i zôri sandalerne.

Min kimono set bagfra med obi-bæltet. Man fik også noget matchende tingel-tangel i håret.

Bagefter kunne man prøve traditionel the-ceremoni og et japansk strengsinstument kaldet koto. Til sidst (efter kimonoerne var pakket sammen) var der japansk party - det har jeg efterhånden prøvet et par gange. Masser af the, små snacks og let mad.

Der laves gøres klar til the-ceremonien.



Der piskes i den grønne the, så den bliver skummende.



Der bliver poseret.

Kimonoer efter brug. Så fik påklæderskerne ellers travlt med at lægge sammen.

 Der var også en lille bazar, som foreningen havde arrangeret (bazar=meget broget mini loppemarked).

For 300yen købte jeg et par gamle geta-træsandaler, som har to klodser under for at holde kimonoen over gadehøjde.