I et forsøg på at forstå japansk kultur bare en anelse bedre er jeg gået i gang med at læse "The Chrysanthemum and the Sword" som er en gammel sag fra 1946. Bogen er skrevet af en amerikansk antropolog på bestilling fra den amerikanske regering efter Japans overgivelse i 2. verdenskrig. De ville prøve at forstå den japanske tænkemåde og de kulturhistoriske rødder, der lå til grund for deres måde at handle på i et forsøg på at forudsige hvordan man bedst håndterede overgivelsessituationen og den efterfølgende genopbygning af landet. Bogen er selvfølgelig ikke helt up-to-date og mange mange ting har ændret sig siden da, men den giver dog nogle gode forklaringer af fænomener som stadig på et eller andet plan påvirker den måde samfundet fungerer på. Og så er det spændende at prøve at forstå, hvorfor landet er kommet til at se ud som det gør i dag. Den kan i hvert fald godt anbefales hvis man interesserer sig for japanske kultur. Dog vil jeg sige at den tidligere omtalte "Lost Japan" rent litteraturmæssigt er skrevet mere interessant og behandler nogle af de samme ting - sat ind i en lidt mere nutidig historisk kontekst.
torsdag den 25. november 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)