mandag den 29. november 2010

Nedtællingen er begyndt...3 uger tilbage...

Ikke til jul som man ellers skulle tro, men til at en vis person, der står mig meget nær kommer og besøger mig. Jubiiii

Konnichiwa Korea

Så har jeg også haft besøg fra Sydkorea. En af mine venner, som læser i Seoul et semester var i Tokyo og jeg mødtes med ham og hans to østrigske veninder to gange hen over weekenden. Første gang mødtes vi i Iidabashi og spiste Sushi på "rullebånd", jeg var turguide i de små hyggelige labyrint-gader og vi endte selvfølgelig på Saryo (som også er nævnt her og her).
Lørdag eftermiddag (efter min frokostaftale) og aften blev det til lidt sightseeing (udsigt fra 45. etage i Tokyo Metropolitan Government Building), izakaya og karaoke i Shinjuku. Hold da op hvor var det sjovt (bl.a. på grund af "all-you-can-drink" for 980Yen på izakaya-kæden Za-Watami). På karaoke havnede vi hos et andet selskab på 15 japanere (de havde forældre-reunion fordi deres 18-årige sønner spiller amerikansk fodbold sammen). Så der var "I will survive" japansk-style med parykker tamborin og det hele... hvor er det ærgeligt for jer at jeg ikke gider at lægge billeder af mig selv på bloggen :)