I Japan er de vilde med convenience stores (conbini). Og her er virkelig mange af dem; Seven-elleven, Lawson, AM/PM, FamilyMart osv. Omkring 40 forskellige kæder. Når jeg går til en af de tre stationer i mit nabolag kommer jeg på hver af de 7-15min. gåture fordi 2-3 conbinis.
Grunden til deres popularitet skal findes i deres 24 timers åbningstid, store udvalg og deres friske og billige mad. En bento-boks (frokost/aftenmad boks som regel med et udvalg af ris, kød/fisk/øg, grøntsager og pickles) koster mellem 300 og 600 yen, og det gør det billigere at spise og nemmere end at købe ind og lave maden selv. Derudover er der hæveautomater, kopiservice, faxservice, tællemaskiner, man kan betale sine regninger ved kassen og man kan afhente sine pakker. Man er begyndt at se en markant ændring i japanernes vaner pga. tilgængeligheden af alle slags varer og service, hvor de ikke længere planlægger så lang tid frem.
Nogle kæder er begyndt at specialisere sig i bestemte kundetyper; der er fx en der henvender sig til kvinder med kun kvindeligt personale, hvor der er luksuriøse toiletter, stort udvalg i kosmetik og mindre portioner mad. Lawson har også åbnet en "Natural" kæde, som henvender sig til kunder der går op i sundhed og økologi. Kæden får frisk frugt og grønt leveret fra udvalgte landbrug.
Seven-eleven er en af de største kæder og har 12.925 forretninger fordelt i Japan. Til sammenligning er der 580 i USA og 128 i Danmark. Tal fra august 2009 viser at der er 42.345 conbinis i Japan i alt!
...og hjemme er jeg glad for at kiosken på stationen har åbent til 22 og at Netto har udvidet deres åbningstid til kl. 20 :)
onsdag den 27. oktober 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)