mandag den 18. oktober 2010

"less-lost-in-translation"

Denne liste opsummerer nogle af de ting jeg har lært i løbet af de to uger jeg har været i Tokyo:
  • Japanerne cykler gerne - men det er på fortovet
  • De kører i venstre side
  • Lad være med at forveksle uni og inu (det første er søpindsvin og det andet er hund)
  • Det er ikke useriøst når bankekspeditricen har "hello kitty" lineal og kuglepen med lir i sin bank-uniforms skjortelomme
  • Det er let at være opvasker på japansk sushirestaurent - der er en opvaskerobot som tager beskidte tallerkner ned i den ene side - og op "popper" rene tallerkner i den anden side.
  • Pas på døren i japanske taxier; chaufføren åbner automatisk døren for dig fra sit sæde
  • Japanere løber når de skal hente noget til dig eller hjælpe dig med noget (meget ivrige for at hjælpe - det skal bare helst foregå på japansk)
  • Det er helt ok for mænd at have meget feminine håndtasker?
  • Det er også helt ok for mænd at have bamser og lyserødt lir på mobiltelefonen
  • Og det er helt normalt at det er en japansk mand der reklamerer for mascara