En lørdag med sightseeing

Lørdag brugte jeg hele dagen med Lise (en fra NN i Danmark som er her en uge). Vi tog på The National Museum of Mordern Art og så en udstilling med japansk avantgarde fra 1938-1949. Der var virkelig nogle smukke malerier imellem og er helt vild med maleriet nedenfor. Og så var der også en udstilling med museets samling af kunst med kaniner (i anledning af nytåret vil jeg tro - mest underholdende var at de havde valgt også at udstille et tryk med gulerødder for det har jo også med kaniner at gøre). 

FUNADA Gyokuju, Flowers(Image of Evening), 1938, private collection 

Bagefter tog vi til Shibuya, oplevede den travle storby-stemning omkring det travle kryds og så på ung/vild/pink/grænsende til det prostituerede-mode som unge japanske kvinder går med (selvfølgelig ikke hvis de har kontorjob). Det blev også til et besøg på den berømte Starbucks med udsigt over det travle kryds. Herefter tog vi videre til Iidabashi (som jeg efterhånden har vist til alle der har været på besøg) og spiste på izakaya og gik i de små hyggelige gader med de mange restauranter. Hyggeligt at tale dansk en hel dag.

Japansk skønsang (ikke J-pop)

Her kan du høre "rulletekst" sangen fra Spirited Away. Jeg synes den er smuk.

Min japanske "tale"

I næste uge har jeg de sidste japansktimer : (
Vores undervisere har bedt os om at skrive hver en lille tale som vi skal holde for de andre. Her i går da jeg ikke kunne tage mig sammen til at arbejde på min opgave, udarbejdede jeg derfor i stedet min tale (det skader jo ikke at være i god tid). Først skrev jeg på engelsk det jeg ville sige (fordi vi jo lærer japansk på engelsk) og så fandt jeg ud af hvordan jeg nogenlunde kunne sige disse simple sætninger ud fra hvad jeg har lært, og skrev det ned på hiragana og katakana (til de udenlandske ord). Jeg er pænt stolt - også selvom der nok er en del fejl i den!

Min super simple tale lyder noget i stil med:

Jeg hedder Silja. Jeg er dansker. Jeg har studeret japansk i 4 måneder på Tokyo Universitet. Jeg er i Japan for at skrive min kandidatopgave. Jeg vil tage tilbage til Danmark i slutningen af februar. Det tager 11 timer at flyve fra Tokyo til København med fly. Jeg vil nu tale om Danmark. Der bor 5500000 mennesker i Danmark. Det er et lille land. Det smukkeste sted er Skagen. I Japan er Danmark mest kendt for danish (wienerbrød som det jo sjovt nok hedder på dansk) og Hans Christian Andersen. Han skrev Den Lille Havfrue. Det mest lækre danske mad er frikadeller med grøntsager og kartofler. Danmark er kold om vinteren men meget behagelig om sommeren. Jeg ser frem til at byde Jer velkommen i Danmark. Mange tak.

Mochi

Nu har jeg smagt mochi (hvis du ikke kan huske hvad det er så kan du se her) i flere forskellige afskygninger og det smager egentlig meget godt (når det serveres sammen med noget andet - gerne sødt). Her ser du et udvalgi:

Mitarashi mochi: Mochi med soya-karamel i midten omkranset af et tyndt lag marshmallow.

Mochi is

Mochi is: pakken åbnes. Tada! Kaniner i anledning af nytåret.

Mochi is: der er taget en bid. Vanilleis med et lag mochi udenpå.

Har også taget et billede af det mochi vi fik til japansk; sød, rød bønnesuppe med varmet mochi i (så det bliver elastisk), men billedet drillede.

De har en ting med skum...

Jeg kan ikke andet end at komme til den konklusion at de i Japan elsker skum. Jeg tror simpelthen de værdsætter konsistensen, letheden og det rene hvide udseende. Når man ser øl-reklamer løber der altid masser af skum ud over glasset. Når man bestiller fadøl får man så meget skum i glasset at man i Danmark nok ville tænke at de prøvede at snyde en eller at ankeret var ved at være tomt.
Når man ser reklamer for ansigtsvask, shampoo, body wash, håndsæbe og rengøringsmidler er produkterne næsten altid på skumform. På næsten alle toiletter er håndsæben i en pumpe der giver sæbeskum. Og når jeg går i japansk bad ser jeg hvordan de skummer sig ind (virkelig meget skum) fra top til tå.
På en sushi restaurant havde de sågar en fadølsrobot, som automatisk tippede glasset og skænkede en fin øl, hvorefter en anden hane leverede skum til at slutte af med så øllen kunne være rigtig flot. Når det så er sagt kan jeg af mærkelige årsager også bedre lide ølskum her. Det er blødere og det smager bedre. Gad vide om de tilsætter noget til skummet? Her er i hvert fald et lille udvalg af skumbilleder.

Japansk øl. Med skum i designet.



En af de mange sæbevarianter i skumform.



Fadøls-robotten. Der laver skum efter øllen er hældt op.

Chokolade med jordbærsmag

Rullende sushi ala Japan

Billigt, godt og nemt. Du bliver sat ved den rullende "disk". Får et lunt håndklæde til at rense hænderne i. Så kan du ellers betjene dig selv med soya, syltet ingefær, spisepinde og lave din egen grønne the med kogende vand i din egen lille tappehane i disken foran dig. Så er du klar til at tage for dig at det der kører forbi. Eller råbe et kækt maguro nigiri onegaishimasu! til kokken.
De forskellige farver på tallerkenerne indikerer forskellige prisklasser. Man stabler bare når man har spist fra en tallerken og til slut kommer der en tjener hen og tæller sammen hvor meget man har spist for. Nogle steder er der en chip i hver tallerken så stakken bare kan scannes med et enkelt bip.

Vending machines

Kolde og varme drikke, suppe og brød på dåse, spiritus, øl, snacks og cigaretter, romaner, bento-bokse, æg og friske planter. Jeg taler selvfølgelig om varerne i japanske vending machines. Japan er det land i verden med flest vending machines per indbygger - tal fra 1999 siger 5,6 millioner eller den svarende til 1 maskine for hver 23 japaner. De fleste betjenes med mønter og sedler, men det er også muligt at betale med sit "magnet-tog-kort". Varerne koster næsten det samme som i konbinies og supermarkeder mellem 100 og 150yen (i NN koster drikkevarer kun 50Yen som er ca. 3,5kr). Nogle maskiner med salg af cigaretter og alkohol kræver betalingskort som kun voksne kan have. De står placeret på næsten hvert et gadehjørne i Tokyo, på stationer og ved templer, og nogle steder står de placeret op til 10-12 stykker samlet så det bliver til en helt butik af maskiner. På offentlige toiletter sælges bind, tandbørster, kleenex og selvfølgelig japanernes elskede "læge-masker". Grunden til at maskinerne er så populære i Japan er nok den høje befolkningstæthed, dyre arbejdskraft, lave risiko for hærværk, manglende plads og måske kan japanerne bare godt lide at købe ind uden at skulle tale med nogen? Og netop dette med ikke at blive betjent af et menneske har måske banet vejen for de mere eksotiske vending machines der sælger porno og brugte skolepige-trusser http://www.weirdasianews.com/2008/11/28/used-schoolgirl-panties/

Fænomenet "trænerfrakken"

Jeg ser ofte en meget fiks frakke i gadebilledet som jeg bedst kan beskrive som i overskriften. Tænk udskiftningsbænk i fodbold så kan du måske se frakken for dig. Den er over-size og lang, og så er den "sporty" i looket. Den bliver tit brugt af dem der står på gaden og deler reklame-kleenex-pakker ud, men jeg har skam også set den som almindelig overtøj (vældig fikst) og så har jeg sågar set flere joggere i sådan en sag. Det ville være kedeligt hvis vi alle gik i det samme - og den her frakke sikrer altså mig et smil på læben.
Det er desværre ikke det bedste billede af frakken jeg har præsteret.

Hayao Miyazaki

Top cool og dygtig japansk manga illustrator og animations-filminstruktør. Hvis du ikke allerede kender hans animationsfilm "My neighbor Totoro" og "Spirited away" er de bestemt et kig værd. Jeg synes historierne er lidt mere dunkle og har lidt flere lag end de gængse Disney klassikere. Og så er det jo sjovt at kunne se dem på originalsprog og forstå bare lidt af hvad der bliver sagt (nok fordi filmene hovedsageligt er lavet til børn).

Totoro

Inu / neko medley

Kæledyr er populært i Japan. De er kawaii og de fylder mindre i hverdagen og lejligheden end børn (de kan da i hvert fald være med til at underbygge den meget lave fødselsrate:1,3 i Japan og 1,8 i Danmark. Og har man ikke selv en kat derhjemme kan man tage på katte-cafe hvor man så betaler for at have kæle-hygge katte som man kan nusse og klappe over sin kop kaffe.
I gadebilledet ser man en del hundesaloner og hundefashion er stort. Til gengæld er her færre hunde hømhømmer på gaden for dem er ejerne gode til at samle op efter deres kræ. Mange har sågar en flaske vand med sig når de går tur så de lige kan skylle der hvor hunden har lettet ben. Det må man kalde at tage hensyn.

Lys langhåret gravhund - meget populær i Japan.

Akita inu

Og så lige en der ikke er japansk og som lyder navnet (nogle gange) Tippo.

Flere lækre drikke

Melon sodavand (med pingviner?? for de to ting har rigtig meget med hinanden at gøre) og mystisk uidentificerbar varm drik med smag af pandekage med smør og sirup - havde håbet der rent faktisk var pandekager i da jeg trak den i en vending mashine med varme ting som forskellige slags supper.

Selvfølgelig er et næbdyr perfekt til at reklamere for magnet-rejsekort

De går med maske

Ikke den teateragtige slags, men den lægeagtige slags. Jeg ser rigtig mange japanere der bærer maske. I toget, på gaden, på kontor, når de køber ind, går i skole, når de kører bil og selv når de underviser (hvilket ikke ligefrem gavner sprogbarrieren). I toget kan jeg som regel mindst skimte 3-5 stykker med maske på. Så tænker man at det er fordi de beskytter sig mod forurening eller er bange for at blive syge. Men sådan er det ikke. De beskytter andre mod at blive syge, hvis de selv føler sig sløje. Fællesskabets interesse bliver stadig sat højt (fra den tid man kun kunne dyrke ris hvis man samarbejde med de andre bønder) og høfligheden er stærkt fremherskende. Og så er det lige meget at man måske ser lidt sjov ud eller at det er lidt ubehageligt at være lukket inde bag sådan en maske hele dagen. Det skal dog også siges at de ikke har sygedage - der skal de bruge deres feriedage (og de har ikke lige så mange som os luksus-danskere) så nogen gange må de gå på arbejde syge hvis de også vil have lidt ferie tilbage.

Som paparazzi kan man ikke altid forvente god billedekvalitet.

SoyJoy og andre vigtige produkter

Georg og jeg har en ting til fælles åbenbart....

SoyJoy

Det japanske svar på en "mysli"bar. Mellemmåltid lavet på sojabønner.

....eller han får penge for at stå og smile over dem og jeg betaler for at spise dem.

Jeg tror de store stjerner tjener gode penge her i Japan på reklamer de ellers ikke ville eksponeres i hjemme i Hollywood. Her reklamerer Leonardo Dicaprio for dæk - ja dæk! Og Tommey Lee Jones for kold dåse-kaffe... mens Charlize Theron og Orlando Bloom har slået sig på dunjakker :)



1. januar 2011

Den første januar (som for en gangs skyld begyndte uden tømmermænd) besluttede vi os for at se hvordan japanerne fejrer det nye. Så vi besøgte et tempel i Tokyo (ikke et af de mest populære men stadig mange mange mennesker). Japanerne beder ved templet, kaster nogle penge i en stor kasse (til nytår udskiftet med et meget stort klæde der dækker hele fronten af templet, så alle penge kan samles op bagefter) og ønsker for det nye år. Der kan også købes bønner skrevet på papir som kan bindes om nogle snore specielt indrettet til det, eller små træplader hvor man selv kan skrive sin bøn/ønske.
På pladsen foran templet gik en gude/dæmon-agtig udklædt mand rundt og "bed" de små børn i hovedet. Det var åbenbart godt for han fik penge for det - men de fleste børn blev meget bange og græd.
Vejen op til templet var fyldt med små boder der solgte traditionel japansk festivalmad og søde sager. Vi smagte bl.a. okonomiyaki (hvad der bedst kan beskrives som en slags japansk madpandekage eller pizza stegt med kål, kød eller "alt godt fra havet" serveret med lidt tang og katsuo bushi (en slags tynde tørrede fiskeflager) og japansk Worcester-agtig sauce), anko kager (rød sød bønnepasta) og hele bagte sødekartofter.

Så sad man lige og småsov og så bliver man bidt i hovedet.

Kaniner til kaninens år. Måsker kommer der snart flere?

Grillede fisk på pind.

Ein Lama, ein Lama das fliegt nach Yokohama

Sidste dag med besøg. Vi tog til Yokohama, som er Japans næststørste by med 3,6 millioner indbyggere. Den ligger 30 minutter med tog fra Tokyo - de forstår at bo tæt. Byen bød på masser af spændende arkitektur og Japans største chinatown (en af de største i verden - uden for Kina). Vejret var perfekt ligesom de foregående 14 dage jeg havde besøg.

Nytår

I Japan fejres nytåret som årets vigtigste begivenhed, men modsat Danmark foregår festlighederne egentlig først omkring og efter årets første solopgang som markerer årets begyndelse. Folk ser solopgangen fra høje bygninger, tager ud til havet eller lejer et fly for at se årets første solopgang! De fleste musseer og mange butikker og restauranter holder lukket i 1-4 dage fra d 30. til 3. januar, og det var lidt sjovt at se japanerne slappe af og holde ferie. Og se hvordan metroen kan se ud når alle sover længe.
Japanerne er gode til det med fyrværkeri, men gemmer alt lysshowet til sommerens festivaller. Så det lykkedes ikke os at opspore et sted hvor der ville blive skudt fyrværkeri af. I år skiftede vi til kaninens år i den kinesiske kalender, og måske fordi japanerne elsker alt med søde, kawaii dyr, er der billeder af kaniner over det hele. I templerne kan man aflevere året lykkebringende genstande, som vil blive brændt for at markere begyndelsen på et nyt år, og købe nye (meget praktisk måde for templerne at tjene penge på). De ting man køber er bl.a. pile (der symboliserer langt liv tror jeg), små gudefigurer og dekorationer med korn, klementiner og bambus. Til nytår spiser japanerne nogle riskager (Kagami mochi læs også om almindelig mochi) som er kogt ris der bliver banket og banket med et træbræt til det bliver en meget klistret masse. Massen formes til to flade boller i forskellig størrelse som sættes ovenpå hinanden med en klementin øverst så det ligner et lille kransekagetårn. Efter nytår rapporteres der om hvor mange der har været så uheldige at blive kvalt i det klistrede stads (ofte er det ældre mennesker som har lidt problemer med at sluge det) i år var der 8 dødsfald redigeret: tallet var fra Tokyo. I hele Japan var tallet 20!.... tragikomisk må man sige.

Vi begyndte nytårsdagen med at se på moderne arkitektur i området omkring Harajuku efterfulgt af en tur i Yoyogi park (hvor vi også hilste på en mand der luftede sin abe) og shopping på Omotesando. Bagefter så vi Meiji templet som hvert nytår (efter kl. 00) er det mest besøgte i Japan med mange millioner besøgende. Der var heldigvis ikke så mange besøgende dagen før det gik løs og vi kunne se forberedelserne til den store helligdag. Der blev også tid til en god eftermiddags-snack; sushi på transportbånd, før turen gik tilbage til hotellet for at shine os op til vores nytårsmiddag. Den blev indtaget på Izakaya i Shinjuku. Vi fik nogle forskellige små retter, bl.a. fritterede lotusrødder som smagte vildt godt. Bagefter fik vi nabe med grøntsager, svampe, tofu og kød. Drikkevarerne var alt fra varm og kold sake til rødvin, japansk fadøl, whisky og malibu med mælk - vi havde nemlig "all you can drink" hvilket ikke er dårligt en nytårsaften. 23.30 (vel nok lidt for sent) tog vi toget mod Roppongi hvor vi ville se nytåret markeret med nedtælling og lys på Tokyo Tower. Det tog dog lidt længere tid end beregnet så 23.56 måtte vi løbe op fra stationen og skynde os hen hvor vi kunne se Tokyo Tower - og vi nåede det heldigvis lige til nedtællingen og det lysende "2011" som kom frem på tårnet. Lige ved siden af os blev nytåret markeret i et tempel med 3000 balloner, som folk sendte i vejret. Meget festligt selvom der ikke var fyrværkeri. Skålen blev gjort i sake.

Lamper som pynter på vej op til templet. Måske med sponsornavne på?

Nytårspyntet tempelport. Læg mærke til kaninerne og pilene.

Shoppegaden Omotesando

Varm sake og lille forret.

Fritterede lotusrødder.

Nabe

Tokyo Tower