tirsdag den 22. februar 2011

Farvel farvel

Spiste farvel-frokost med "the guys" fra mit japanskhold i søndags i Aoyama. Jeg har haft mange gode grin med dem og det var lidt vemodigt at skulle sige farvel.

Mandag var næstsidste dag i NN og den stod på både afskedsfrokost med nogle fra én afdeling og afskedsmiddag med VP og 8 andre medarbejdere på meget japansk izakaya. Hold op hvor bliver jeg udfordret på sea food.

I dag var så sidste dag på kontoret... der er en del flinke "kollegaer" jeg vil komme til at savne.

Men det betyder jo samtidig at der er meget kort tid til at jeg tager tilbage til Danmark!

søndag den 20. februar 2011

Det kunne man ikke i Danmark

På Tokyos stationer står der nogle gange potteplanter og jeg har tit tænkt at mange af de ting de har stående ville blive udsat for hærværk i Danmark. Der er heller ikke graffiti på stationerne  - og faktisk meget sjældent generelt.
På Nezu station står der ligefrem et akvarie (dog i nærheden af station-kontrollørens kontor) med levende guldfisk!

lørdag den 19. februar 2011

Ghibli museum

I går mødtes jeg i Mitaka med Saaya, Lui og Kuni for at tage på Ghibli museum (Ghibli studio er et selskab som Hayao Miyazaki bl.a. er medstifter af, og det er herfra mange af hans - og andre kendte animations-instruktørers - film er produceret fra). Det var et rigtig fint museum med høj kawaii faktor. Det er lidt besværligt at komme ind fordi man skal bestille billetten et stykke tid i forvejen og hente den i Lawson, men jeg var heldig at Saaya ordnede det. Indgangsbilletten er et stykke original filmstrimmel. Bagefter tog vi hjem til Lui, hvor Yoshi stødte til og vi spiste koreansk tofu-ris ret som Luis mor havde lavet til os. Efterfølgende stor den på Hokkaido fotos og video.
Totoro

Min billet viser en tom station (lidt kedeligt) og ingen af os vidste hvilken film den er fra.
Mini-Totoro souvenir



fredag den 18. februar 2011

Hokkaido tur - dag 6

Sidste dag i Hokkaido og retur til Tokyo (hvor det havde sneet 5 cm. mens jeg var væk - det var smeltet igen).
Man kan ikke se det på billedet men isen bevæger sig (deraf navnet drivis).


Udsigt fra flyet
 
Kawaii kop i flyet
Tilføj billedtekst

onsdag den 16. februar 2011

Hokkaido tur - dag 5

Vi stod op til endnu en omgang af mange små japanske retter. Vejret var heldigvis klart og solrigt denne dag. Hotellets ejer kørte os ind til byen - der er altså god service på de små japanske hoteller. Her tog vi tog langs kysten mod Shiretoko National park hvor vi hele vejen kunne se drivis og smuk natur. Et stykke før parken stoppede vi i en by hvor vi pga af lidt tidspres måtte ordne vores sightseeing i løb gennem byen for at se drivis tæt på. Bagefter videre med bus i en time til natinal parken, som er Japans mindst spolerede naturområde. I 2005 blev parken føjet til Unesco's liste over verdens naturark pga af sin biodiversitet og unikke ecosystemer. Vi lejede snesko og gik en to timers tur helt for os selv på en rute gennem den smukkeste vinterklædte skov. Der var kun et spor af et par ski til at guide os vej gennem ruten. Jeg testede selvfølgelig lige at gå udenfor ruten hvilket resulterede i at jeg tabte min ene snesko og ikke kunne komme op igen ved egen hjælp. Hold op hvor er der stor forskel. Man ville ikke kune klare ruten uden skoene!
Tilbage til national parkens "kontor/museum" fik vi varmen på nogle drikke fra en vending machine og så gik turen ellers den anden vej mod kysten og et grundvands-vandfald (ingen flod der leder hen til kanten). Det var en sindsyg smuk tur. Ved vandfaldet (som var delvist frosset) kunne vi se drivis, hjorte og sneklædte bjerget i høj sol. Simpelthen den smukkeste udsigt jeg nogensinde har set. Herefter gik vi (på vej) ned ad bjerget og kom perfekt timet til et solnedgangsudkigspunkt 10 minutter inden solen gik ned. Smukt! En fra vores næste hotel hentede os her efter en opringning fra Lui - intet problem, selvfølgelig ville de hente os!
Hotel aftensmad med frisk lakserogn. En fra hotellet kørte os senere på aftenen ind til byen hvor de for 25 år i træk har imiteret nordlys festival. Se mere vellykkede billeder her end dem jeg rpæsterede. Det var smukt og stemningsfuldt og koldt. Og selvfølgelig kørte en fra hotellet os også tilbage så vi kunne nå et varmt onsen inden sengetid.














.

Hokkaido tur - dag 4

Turen med natbus fra Sapporo til Abashiri er nok den bedste længere bustur jeg nogensinde har haft. Det var bedre end at flyve; høflig japansk bus-steward, eget tæppe, slippers, sædet kunne lænes næsten helt tilbage, der blev slukket og lukket for alt lys, temperaturen var god, der var ingen der snakkede, motorlyden var bare en behagelig brummen. De 6 timer gennem snestorm gik lynhurtigt!
Kl. 6.00 om morgenen ankom vi til snestorm og mørke i Abashiri. Det så meget forladt ud. Men da bussen kørte videre afslørede den en konbini på den modsatte side af vejen. Aldrig har jeg hørt nogen (Saaya) sige med så lille og overraskende glad stemme: "Lawson". Så ind i Lawson i varmen. Det viste sig dog at vi kunne vente de to timer til dem fra hotellet ville hente os i en opvarmet stationsbygning med kæmpe fladskærm. Så et ganske interessant program om tofu!

Lobbyen på vores Ryokan (japansk tatami stil hotel med mad inkl. i prisen).

Koldt og blæsende.

Læ for vinden på søen hvor vi isfiskede.
Hul i isen.

Jeg præsterede første fangst (to wakasaki).

Udendørs toilet i snestorm er bare dejligt.
Bus med blonder.

Vi tog på museum for nordiske folkeslag (Canada, Grønland, Finland, Sibirien). Hokkaido har også hvad der svarer til inuitter; Ainu.

Museet for drivis. Hvert år driver is fra Sibirien til den østlige del af Hokkaido. Den lille Clione driver med. Den ligner en lille engel. Læs mere om drivis her og clione her.

Små sugekop fisk der også kan lide drivis.

Udsigt over Abashiri, der huser Japans mest berygtede fængsel.
 
Om aftenen blæste det mere op. Vi var glade da vi endelig kom tilbage til hotellet og fik 15 små retter inkl. vores egen hjemmefangede wakasaki tilberedt som tempura. Bagefter stod den på hotel onsen. Ahh.



Hokkaido tur - dag 3

Snefestival om morgenen og formiddagen.

Populær japansk anime-serie i sne.

Shanghais bidrag i lande-konkurrencen.

Ja man er selvfølgelig nødt til at undskylde med et sødt dyr når man har spærret noget af.

 Efter ramen (Hokkaido er kendt for god mad, bl.a. ramen) frokost på populær restaurant (der var 1 times ventetid) tog vi på chokoladefabrik. Det var ikke min idé! Fabrikken er kedt over hele japan.
Videre til Sapporo ølmuseum.
Uh den øl smagte godt!
Yes, vi er kendt for "danish" i stor stil.
Efter aftensmaden (der kommer et særskilt Hokkaido mad indlæg senere) tog 4 af mine japanske venner tilbage til Tokyo. Saaya, Lui og jeg havde 4 timers ventetid foran os før vores natbus gik mod Abashiri i den østlige del af Hokkaido. Tiden blev brugt på at spise is, spille hjemmelavet tegn-og-gæt og lidt aftenshopping.

tirsdag den 15. februar 2011

Hokkaido tur - dag 2

Udsigt fra vores lejebil med plads til alle 7. På vej fra Hakodate mod Muroran
(hvor vi stoppede til frokost og spiste karry-ramen nudler og lavede metalfigurer i en workshop). Vi kørte fra Hakodate kl. 9.00 og var i Sapporo kl. 16.00.

Snefestival i Sapporo.

Isskulptur

Isskulptur med rigtige frosne fisk.
Aftensmaden bestod af forskellig festivalmad. Her friskdampede kinesiske kæmpe-dumplings med fyld. Da vi frøs for meget senere og ikke gad mere snefestival tog vi på izakaya og senere på hotelværelset med forsyninger fra nærmeste konbini.

Lystunnel.

Nogle piger havde fundet på at optræde i bidende kulde kun iført nogle kimonoer.

J-pop boyband giver koncert foran en isskulptur.