Vending machines

Kolde og varme drikke, suppe og brød på dåse, spiritus, øl, snacks og cigaretter, romaner, bento-bokse, æg og friske planter. Jeg taler selvfølgelig om varerne i japanske vending machines. Japan er det land i verden med flest vending machines per indbygger - tal fra 1999 siger 5,6 millioner eller den svarende til 1 maskine for hver 23 japaner. De fleste betjenes med mønter og sedler, men det er også muligt at betale med sit "magnet-tog-kort". Varerne koster næsten det samme som i konbinies og supermarkeder mellem 100 og 150yen (i NN koster drikkevarer kun 50Yen som er ca. 3,5kr). Nogle maskiner med salg af cigaretter og alkohol kræver betalingskort som kun voksne kan have. De står placeret på næsten hvert et gadehjørne i Tokyo, på stationer og ved templer, og nogle steder står de placeret op til 10-12 stykker samlet så det bliver til en helt butik af maskiner. På offentlige toiletter sælges bind, tandbørster, kleenex og selvfølgelig japanernes elskede "læge-masker". Grunden til at maskinerne er så populære i Japan er nok den høje befolkningstæthed, dyre arbejdskraft, lave risiko for hærværk, manglende plads og måske kan japanerne bare godt lide at købe ind uden at skulle tale med nogen? Og netop dette med ikke at blive betjent af et menneske har måske banet vejen for de mere eksotiske vending machines der sælger porno og brugte skolepige-trusser http://www.weirdasianews.com/2008/11/28/used-schoolgirl-panties/

Fænomenet "trænerfrakken"

Jeg ser ofte en meget fiks frakke i gadebilledet som jeg bedst kan beskrive som i overskriften. Tænk udskiftningsbænk i fodbold så kan du måske se frakken for dig. Den er over-size og lang, og så er den "sporty" i looket. Den bliver tit brugt af dem der står på gaden og deler reklame-kleenex-pakker ud, men jeg har skam også set den som almindelig overtøj (vældig fikst) og så har jeg sågar set flere joggere i sådan en sag. Det ville være kedeligt hvis vi alle gik i det samme - og den her frakke sikrer altså mig et smil på læben.
Det er desværre ikke det bedste billede af frakken jeg har præsteret.

Hayao Miyazaki

Top cool og dygtig japansk manga illustrator og animations-filminstruktør. Hvis du ikke allerede kender hans animationsfilm "My neighbor Totoro" og "Spirited away" er de bestemt et kig værd. Jeg synes historierne er lidt mere dunkle og har lidt flere lag end de gængse Disney klassikere. Og så er det jo sjovt at kunne se dem på originalsprog og forstå bare lidt af hvad der bliver sagt (nok fordi filmene hovedsageligt er lavet til børn).

Totoro

Inu / neko medley

Kæledyr er populært i Japan. De er kawaii og de fylder mindre i hverdagen og lejligheden end børn (de kan da i hvert fald være med til at underbygge den meget lave fødselsrate:1,3 i Japan og 1,8 i Danmark. Og har man ikke selv en kat derhjemme kan man tage på katte-cafe hvor man så betaler for at have kæle-hygge katte som man kan nusse og klappe over sin kop kaffe.
I gadebilledet ser man en del hundesaloner og hundefashion er stort. Til gengæld er her færre hunde hømhømmer på gaden for dem er ejerne gode til at samle op efter deres kræ. Mange har sågar en flaske vand med sig når de går tur så de lige kan skylle der hvor hunden har lettet ben. Det må man kalde at tage hensyn.

Lys langhåret gravhund - meget populær i Japan.

Akita inu

Og så lige en der ikke er japansk og som lyder navnet (nogle gange) Tippo.

Flere lækre drikke

Melon sodavand (med pingviner?? for de to ting har rigtig meget med hinanden at gøre) og mystisk uidentificerbar varm drik med smag af pandekage med smør og sirup - havde håbet der rent faktisk var pandekager i da jeg trak den i en vending mashine med varme ting som forskellige slags supper.

Selvfølgelig er et næbdyr perfekt til at reklamere for magnet-rejsekort

De går med maske

Ikke den teateragtige slags, men den lægeagtige slags. Jeg ser rigtig mange japanere der bærer maske. I toget, på gaden, på kontor, når de køber ind, går i skole, når de kører bil og selv når de underviser (hvilket ikke ligefrem gavner sprogbarrieren). I toget kan jeg som regel mindst skimte 3-5 stykker med maske på. Så tænker man at det er fordi de beskytter sig mod forurening eller er bange for at blive syge. Men sådan er det ikke. De beskytter andre mod at blive syge, hvis de selv føler sig sløje. Fællesskabets interesse bliver stadig sat højt (fra den tid man kun kunne dyrke ris hvis man samarbejde med de andre bønder) og høfligheden er stærkt fremherskende. Og så er det lige meget at man måske ser lidt sjov ud eller at det er lidt ubehageligt at være lukket inde bag sådan en maske hele dagen. Det skal dog også siges at de ikke har sygedage - der skal de bruge deres feriedage (og de har ikke lige så mange som os luksus-danskere) så nogen gange må de gå på arbejde syge hvis de også vil have lidt ferie tilbage.

Som paparazzi kan man ikke altid forvente god billedekvalitet.