Det er da det der mangler i mit køkken!
lørdag den 30. oktober 2010
J-dag (julebryg 7 timer før DK)
Er lige kommet hjem fra et J-dags arrangement i Roppongi. Det var Danish Chamber of Commerce der afholde det og for 4. gang havde fået fløjet Tuborgs julebrug til Japan med hjælp fra forskellige sponsorer som Carlsberg og Singapore Airlines. Der var nedtælling og det hele (7 timer før DK fik lov at smage årets bryg).
Til arrangementet var der liveoptræden med:
You all may remember them from the World Cup 2010 Denmark Japan Match (hvor de sang Re-sepp-ten - søg evt. på youtube...)They are young, they are beautiful, they are VANILLA BEANS!
Japansk pop på dansk når det er bedst :)
Jeg var inviteret gennem NN og der var en del danske repræsentanter fra DK virksomheder i Japan, men flest udlændinge hvis virksomheder handler med danske virksomheder. Det blev til en lidt networking, en hel del business card udveksling, dansk inspireret "fingermad" og selvfølgelig julebrug!
Da jeg kom hjem til kollegiet sad tre af pigerne i køkkenet og så Kabuki teater (traditonelt og underholdende? japansk teater) i fjernsynet. Jeg fattede ikke rigtig noget af det. Nå men jeg bød dem i hvert fald på en smagsprøve af Tuborgs julebrug (havde taget en med hjem i tasken) og de synes godt om den. De syntes selvfølgelig at dåsen var "kawaii" :)
Til arrangementet var der liveoptræden med:
You all may remember them from the World Cup 2010 Denmark Japan Match (hvor de sang Re-sepp-ten - søg evt. på youtube...)They are young, they are beautiful, they are VANILLA BEANS!
Jeg var inviteret gennem NN og der var en del danske repræsentanter fra DK virksomheder i Japan, men flest udlændinge hvis virksomheder handler med danske virksomheder. Det blev til en lidt networking, en hel del business card udveksling, dansk inspireret "fingermad" og selvfølgelig julebrug!
Da jeg kom hjem til kollegiet sad tre af pigerne i køkkenet og så Kabuki teater (traditonelt og underholdende? japansk teater) i fjernsynet. Jeg fattede ikke rigtig noget af det. Nå men jeg bød dem i hvert fald på en smagsprøve af Tuborgs julebrug (havde taget en med hjem i tasken) og de synes godt om den. De syntes selvfølgelig at dåsen var "kawaii" :)
torsdag den 28. oktober 2010
Harajuku
Jeg brugte et par timer af min søndag på at være turist i Harajuku. Der var helt vildt mange mennesker.
Broen over togsporene er i weekenden mødested for de såkaldte cos-players, udklædte teenagers. De var dog omringet af turister der tog billeder (ja jeg tog også selv et billede), så det virkede meget kunstigt og uægte på en eller anden måde.
Til gengæld kunne jeg virkelig godt lide Shintô templet; Meiji-Jingû, hvor der bl.a. var nogle bryllupper i gang (eller i hvert fald fotograferingen til familiealbummet).
Jeg tror også der var en del der havde taget forskud på festivallen Shichi-Go-San (http://en.wikipedia.org/wiki/Shichi-Go-San - festival periode i starten af november der fejrer piger på 3 og 7 år og drenge på 5 år). Måske bare den mere traditionelle version af cos-play?
Broen over togsporene er i weekenden mødested for de såkaldte cos-players, udklædte teenagers. De var dog omringet af turister der tog billeder (ja jeg tog også selv et billede), så det virkede meget kunstigt og uægte på en eller anden måde.
Til gengæld kunne jeg virkelig godt lide Shintô templet; Meiji-Jingû, hvor der bl.a. var nogle bryllupper i gang (eller i hvert fald fotograferingen til familiealbummet).
Jeg tror også der var en del der havde taget forskud på festivallen Shichi-Go-San (http://en.wikipedia.org/wiki/Shichi-Go-San - festival periode i starten af november der fejrer piger på 3 og 7 år og drenge på 5 år). Måske bare den mere traditionelle version af cos-play?
Ueno og Roppongi
I lørdags mødtes jeg med Maria på Ueno station. Vi lagde ud med lidt snack/frokost på Anderson Bakery før vi gik en dejlig tur gennem Ueno Park i det gode solskinsvejr. Der var en eller anden festival i parken denne weekend så mange steder kunne man stoppe og se forskellige optræden som tryllekunstner, akrobatik etc.
Vi fulgte en rute videre gennem Yanaka og Nippori som var foreslået i min guidebog. Ruten førte os gennem en meget stor labyrint-agtig "tempelgård" (det hedder vel ikke en kirkegård når der ikke er en kirke?), forbi mange gamle templer (denne del af Tokyo blev skånet for de fleste bomber i 2. verdenskrig), og gennem en fantastisk livlig smal shoppegade, hvor det blev til en del japanske indkøb. Fandt også en lille antikforretning, hvor jeg købte 6 tryk, som har været brugt til undervisning, fra Taisho perioden (1912-1926) med traditionelle dragter. Troede først at det var en der kostede 1500 yen, men det viste sig at det var for dem alle sammen.
Efter at have samlet lidt kræfter på en cafe med varm kakao tog vi toget videre til Roppongi, hvor vi udforskede et gigantisk højhus-kompleks med meget spændende arkitektur.
Vi spiste aftensmad på en lille japansk restaurant, hvor jeg fik noget af det bedste mad jeg har fået her indtil videre. En masse små skåle med forskellige retter og tilbehør. Kunne lide det hele.
Aftenen sluttede af med lidt shopping og mere arkitektur-sightseeing i Roppongi. Bl.a. Tokyos svar på Eiffel Tårnet - bare 13m højere og malet i orange og hvis for at leve op til flysikkerheds regler.
Vi fulgte en rute videre gennem Yanaka og Nippori som var foreslået i min guidebog. Ruten førte os gennem en meget stor labyrint-agtig "tempelgård" (det hedder vel ikke en kirkegård når der ikke er en kirke?), forbi mange gamle templer (denne del af Tokyo blev skånet for de fleste bomber i 2. verdenskrig), og gennem en fantastisk livlig smal shoppegade, hvor det blev til en del japanske indkøb. Fandt også en lille antikforretning, hvor jeg købte 6 tryk, som har været brugt til undervisning, fra Taisho perioden (1912-1926) med traditionelle dragter. Troede først at det var en der kostede 1500 yen, men det viste sig at det var for dem alle sammen.
Efter at have samlet lidt kræfter på en cafe med varm kakao tog vi toget videre til Roppongi, hvor vi udforskede et gigantisk højhus-kompleks med meget spændende arkitektur.
Vi spiste aftensmad på en lille japansk restaurant, hvor jeg fik noget af det bedste mad jeg har fået her indtil videre. En masse små skåle med forskellige retter og tilbehør. Kunne lide det hele.
Aftenen sluttede af med lidt shopping og mere arkitektur-sightseeing i Roppongi. Bl.a. Tokyos svar på Eiffel Tårnet - bare 13m højere og malet i orange og hvis for at leve op til flysikkerheds regler.
Sundhedstjek på Todai
Så blev det tid til det obligatoriske sundhedstjek, som alle studerende på Todai skal igennem en gang om året. Mødte op en halv time inden det begyndte (for kvinder) og der stod allerede 6 i kø. Og det var godt jeg kom tidligt for da de begyndte at tage folk ind var der måske 30 i kø bag mig.
Sundhedstjekket bestod af 10 forskellige "stop" som man skulle igennem med hver deres speciale. Første stop registrering og udfyldning af papirer. Her fik man også en lille bog med noget info og ens personlige kode så man om 3 uger kan se sine resultater. Andet stop urinprøve - stakkels de piger der ikke lige kunne tisse "på kommando" de måtte stå og vente til de kunne eller komme tilbage senere. Tredje stop: spørgsmål om generelt velbefindende. Fjerde stop: måling af blodtryk. Femte stop: kardiografi (seriøst oldschool udstyr). Sjette stop: røntgenbillede af lunger. Syvende stop: blodprøve+vent 3 min med pres på der hvor nålen havde stukket. Ottende stop: vægt og højdemåling i én. Niende stop: Udfyldning af spørgeskema omkring psykisk velbefindende (bl.a. om jeg mente at jeg fik beskeder gennem tv kun til mig...). Tiende og sidste stop: aflevering af den "journal" der havde fulgt en gennem stoppene og udlevering af en eller anden bog omkring sundhed (desværre kun på japansk).
Sundhedstjekket bestod af 10 forskellige "stop" som man skulle igennem med hver deres speciale. Første stop registrering og udfyldning af papirer. Her fik man også en lille bog med noget info og ens personlige kode så man om 3 uger kan se sine resultater. Andet stop urinprøve - stakkels de piger der ikke lige kunne tisse "på kommando" de måtte stå og vente til de kunne eller komme tilbage senere. Tredje stop: spørgsmål om generelt velbefindende. Fjerde stop: måling af blodtryk. Femte stop: kardiografi (seriøst oldschool udstyr). Sjette stop: røntgenbillede af lunger. Syvende stop: blodprøve+vent 3 min med pres på der hvor nålen havde stukket. Ottende stop: vægt og højdemåling i én. Niende stop: Udfyldning af spørgeskema omkring psykisk velbefindende (bl.a. om jeg mente at jeg fik beskeder gennem tv kun til mig...). Tiende og sidste stop: aflevering af den "journal" der havde fulgt en gennem stoppene og udlevering af en eller anden bog omkring sundhed (desværre kun på japansk).
onsdag den 27. oktober 2010
Conbini
I Japan er de vilde med convenience stores (conbini). Og her er virkelig mange af dem; Seven-elleven, Lawson, AM/PM, FamilyMart osv. Omkring 40 forskellige kæder. Når jeg går til en af de tre stationer i mit nabolag kommer jeg på hver af de 7-15min. gåture fordi 2-3 conbinis.
Grunden til deres popularitet skal findes i deres 24 timers åbningstid, store udvalg og deres friske og billige mad. En bento-boks (frokost/aftenmad boks som regel med et udvalg af ris, kød/fisk/øg, grøntsager og pickles) koster mellem 300 og 600 yen, og det gør det billigere at spise og nemmere end at købe ind og lave maden selv. Derudover er der hæveautomater, kopiservice, faxservice, tællemaskiner, man kan betale sine regninger ved kassen og man kan afhente sine pakker. Man er begyndt at se en markant ændring i japanernes vaner pga. tilgængeligheden af alle slags varer og service, hvor de ikke længere planlægger så lang tid frem.
Nogle kæder er begyndt at specialisere sig i bestemte kundetyper; der er fx en der henvender sig til kvinder med kun kvindeligt personale, hvor der er luksuriøse toiletter, stort udvalg i kosmetik og mindre portioner mad. Lawson har også åbnet en "Natural" kæde, som henvender sig til kunder der går op i sundhed og økologi. Kæden får frisk frugt og grønt leveret fra udvalgte landbrug.
Seven-eleven er en af de største kæder og har 12.925 forretninger fordelt i Japan. Til sammenligning er der 580 i USA og 128 i Danmark. Tal fra august 2009 viser at der er 42.345 conbinis i Japan i alt!
...og hjemme er jeg glad for at kiosken på stationen har åbent til 22 og at Netto har udvidet deres åbningstid til kl. 20 :)
Grunden til deres popularitet skal findes i deres 24 timers åbningstid, store udvalg og deres friske og billige mad. En bento-boks (frokost/aftenmad boks som regel med et udvalg af ris, kød/fisk/øg, grøntsager og pickles) koster mellem 300 og 600 yen, og det gør det billigere at spise og nemmere end at købe ind og lave maden selv. Derudover er der hæveautomater, kopiservice, faxservice, tællemaskiner, man kan betale sine regninger ved kassen og man kan afhente sine pakker. Man er begyndt at se en markant ændring i japanernes vaner pga. tilgængeligheden af alle slags varer og service, hvor de ikke længere planlægger så lang tid frem.
Nogle kæder er begyndt at specialisere sig i bestemte kundetyper; der er fx en der henvender sig til kvinder med kun kvindeligt personale, hvor der er luksuriøse toiletter, stort udvalg i kosmetik og mindre portioner mad. Lawson har også åbnet en "Natural" kæde, som henvender sig til kunder der går op i sundhed og økologi. Kæden får frisk frugt og grønt leveret fra udvalgte landbrug.
Seven-eleven er en af de største kæder og har 12.925 forretninger fordelt i Japan. Til sammenligning er der 580 i USA og 128 i Danmark. Tal fra august 2009 viser at der er 42.345 conbinis i Japan i alt!
...og hjemme er jeg glad for at kiosken på stationen har åbent til 22 og at Netto har udvidet deres åbningstid til kl. 20 :)
lørdag den 23. oktober 2010
Sådan ser min uge ud
Man tirs ons tors fre
Japansk NN Japansk NN Japansk
NN NN Lab NN Lab
Nu er der efterhånden ved at være kommet lidt hverdag over mit liv i Tokyo, og ovenfor kan i se hvordan min uge forløber. Jeg har japansk undervisning på campus 3 gange om ugen i 3 timer. Når jeg er på NN er det ind til videre som regel fra 9-10 stykker om morgenen (afhængig af hvor meget jeg orker at blive mast i metroen) til kl. 18-19 stykker. Om onsdagen har jeg møde med min japanske professor kl. 14 på hans kontor. Bagefter og fredag arbejder jeg i lab. Eller snakker med nogle af de studernde i lab (især Saaya og Kuni, som jeg har spist frokost og aftensmad med et par gange). Mine løbeture er lidt fortere her (har en 3km rute, en 4,5km rute og en 6,3km rute) og det bliver til 1-2 morgenløbeture i hverdagen og en tur i weekenden. Weekenden står som regel på sightseeing, div. arrangementer og lidt speciale.
Japansk NN Japansk NN Japansk
NN NN Lab NN Lab
Nu er der efterhånden ved at være kommet lidt hverdag over mit liv i Tokyo, og ovenfor kan i se hvordan min uge forløber. Jeg har japansk undervisning på campus 3 gange om ugen i 3 timer. Når jeg er på NN er det ind til videre som regel fra 9-10 stykker om morgenen (afhængig af hvor meget jeg orker at blive mast i metroen) til kl. 18-19 stykker. Om onsdagen har jeg møde med min japanske professor kl. 14 på hans kontor. Bagefter og fredag arbejder jeg i lab. Eller snakker med nogle af de studernde i lab (især Saaya og Kuni, som jeg har spist frokost og aftensmad med et par gange). Mine løbeture er lidt fortere her (har en 3km rute, en 4,5km rute og en 6,3km rute) og det bliver til 1-2 morgenløbeture i hverdagen og en tur i weekenden. Weekenden står som regel på sightseeing, div. arrangementer og lidt speciale.
Japansk/Amerikansk
I går var jeg til japansk (det er den bedtse af de 3 lærere vi har om fredagen - hun er virklig sød og sjov). Bagefter mødtes jeg med Saaya fra mit lab til frokost på Subway på campus. Hun arbejder i en Subway ved Shinjuku og vidste at alle sandwich i dag var sat ned til 320¥ i anledningen af at de havde åbnet restaurent nr. 200 i Japan. Valgte dog en japansk inspireret sandwich med wasabi-dressing.
Efter at have arbejdet lidt i lab tog jeg hjem over Otsuka station og satte sig på Starbucks og nød en Chai Latte mens jeg læste noget teori til mit speciale.
Subway og Starbucks - mere amerikansk bliver det vist ikke her, selvom man også her kunne væle en macha-latte (latte med japansk grøn te). Sad forresten også ved siden af George fra Californien i japansktimen.
Efter at have arbejdet lidt i lab tog jeg hjem over Otsuka station og satte sig på Starbucks og nød en Chai Latte mens jeg læste noget teori til mit speciale.
Subway og Starbucks - mere amerikansk bliver det vist ikke her, selvom man også her kunne væle en macha-latte (latte med japansk grøn te). Sad forresten også ved siden af George fra Californien i japansktimen.
torsdag den 21. oktober 2010
Velkomstfest nr. 2
I weekenden holdt pigerne på mit køkken velkomstfest for mig og en japansk pige fra Holland. Der var ret meget mad; en af de japanske piger havde lavet sushi, en af de kinesiske piger havde lavet dumplings helt fra bunden, en havde lavet cheese cake, der var pizza (japansk stil), massere japanske chips (ligesom til den første velkomstfest), pomfritter og kinesisk take-away. Og så selvfølgelig japansk is te (som ikke er sød).
Det var rigtig hyggeligt at lære dem lidt bedre at kende. Men hold da op det er op ad bakke med hensyn til engelsk med de fleste af dem. Bagefter havde vi køkkenmøde - som selvfølgelig var på japansk. Jeg fik et kort referat bagefter på gebrokkent engelsk.
Welcome Silja-san (høflig tiltale ala frøken). De havde også lavet en tegning af den lille havfrue.
Man er jo lige nødt til at fotografere maden med sin mobiltelefon.
Mere Akita inu; Hachikô
Her er historien om, hvorfor Akita hunden i Japan er kendt for sin loyalitet [tak for lån af tekst; Wikipedia].
Hachikō (八公, November 10, 1923–March 8, 1935), known in Japanese as chūken Hachikō (忠犬八公, "faithful dog Hachikō" ('hachi' meaning 'eight', a number referring to the dog's birth order in the litter, and 'kō,' meaning prince or duke)), was an Akita dog born on a farm near the city of Ōdate, Akita Prefecture,[1] remembered for his loyalty to his owner, even many years after his owner's death.
In 1924, Hidesaburō Ueno, a professor in the agriculture department at the University of Tokyo took in Hachikō as a pet. During his owner's life Hachikō greeted him at the end of the day at the nearby Shibuya Station. The pair continued their daily routine until May 1925, when Professor Ueno did not return. The professor had suffered from a cerebral hemorrhage and died, never returning to the train station where his friend was waiting.
Hachikō was given away after his master's death, but he routinely escaped, returning again and again at his old home. Eventually, Hachikō apparently realized that Professor Ueno no longer lived at the house. So he went to look for his master at the train station where he had accompanied him so many times before. Each day, Hachikō waited for the return of his owner.
The permanent fixture at the train station that was Hachikō attracted the attention of other commuters. Many of the people who frequented the Shibuya train station had seen Hachikō and Professor Ueno together each day. They brought Hachikō treats and food to nourish him during his wait.
This continued for nine years with Hachikō appearing precisely when the train was due at the station.
That same year, one of Ueno's students (who had become an amateur expert on the Akita breed) saw the dog at the station and followed him to the Kobayashi home (the home of the former gardener of Professor Ueno) where he learned the history of Hachikō's life. Shortly after this meeting, the former student published a documented census of Akitas in Japan. His research found only 30 purebred Akitas remaining, including Hachikō from Shibuya Station.
He returned frequently to visit the dog and over the years published several articles about Hachikō's remarkable loyalty. In 1932 one of these articles, published in Tokyo's largest newspaper, threw the dog into the national spotlight. Hachikō became a national sensation. His faithfulness to his master's memory impressed the people of Japan as a spirit of family loyalty all should strive to achieve.
Hachikō died on March 8, 1935 and was found on a street in Shibuya. His heart was infected with filarial worms and 3-4 yakitori sticks (små træ-grillspyd) were found in his stomach.
His stuffed and mounted remains are kept at the National Science Museum of Japan in Ueno, Tokyo.
Det er lige til at få tårer i øjnene af sådan en historie.
Her har jeg taget et billede af Hichikō statuen da jeg var ved Shibuya station.
Hachikō (八公, November 10, 1923–March 8, 1935), known in Japanese as chūken Hachikō (忠犬八公, "faithful dog Hachikō" ('hachi' meaning 'eight', a number referring to the dog's birth order in the litter, and 'kō,' meaning prince or duke)), was an Akita dog born on a farm near the city of Ōdate, Akita Prefecture,[1] remembered for his loyalty to his owner, even many years after his owner's death.
In 1924, Hidesaburō Ueno, a professor in the agriculture department at the University of Tokyo took in Hachikō as a pet. During his owner's life Hachikō greeted him at the end of the day at the nearby Shibuya Station. The pair continued their daily routine until May 1925, when Professor Ueno did not return. The professor had suffered from a cerebral hemorrhage and died, never returning to the train station where his friend was waiting.
Hachikō was given away after his master's death, but he routinely escaped, returning again and again at his old home. Eventually, Hachikō apparently realized that Professor Ueno no longer lived at the house. So he went to look for his master at the train station where he had accompanied him so many times before. Each day, Hachikō waited for the return of his owner.
The permanent fixture at the train station that was Hachikō attracted the attention of other commuters. Many of the people who frequented the Shibuya train station had seen Hachikō and Professor Ueno together each day. They brought Hachikō treats and food to nourish him during his wait.
This continued for nine years with Hachikō appearing precisely when the train was due at the station.
That same year, one of Ueno's students (who had become an amateur expert on the Akita breed) saw the dog at the station and followed him to the Kobayashi home (the home of the former gardener of Professor Ueno) where he learned the history of Hachikō's life. Shortly after this meeting, the former student published a documented census of Akitas in Japan. His research found only 30 purebred Akitas remaining, including Hachikō from Shibuya Station.
He returned frequently to visit the dog and over the years published several articles about Hachikō's remarkable loyalty. In 1932 one of these articles, published in Tokyo's largest newspaper, threw the dog into the national spotlight. Hachikō became a national sensation. His faithfulness to his master's memory impressed the people of Japan as a spirit of family loyalty all should strive to achieve.
Hachikō died on March 8, 1935 and was found on a street in Shibuya. His heart was infected with filarial worms and 3-4 yakitori sticks (små træ-grillspyd) were found in his stomach.
His stuffed and mounted remains are kept at the National Science Museum of Japan in Ueno, Tokyo.
Det er lige til at få tårer i øjnene af sådan en historie.
Her har jeg taget et billede af Hichikō statuen da jeg var ved Shibuya station.
mandag den 18. oktober 2010
"less-lost-in-translation"
Denne liste opsummerer nogle af de ting jeg har lært i løbet af de to uger jeg har været i Tokyo:
- Japanerne cykler gerne - men det er på fortovet
- De kører i venstre side
- Lad være med at forveksle uni og inu (det første er søpindsvin og det andet er hund)
- Det er ikke useriøst når bankekspeditricen har "hello kitty" lineal og kuglepen med lir i sin bank-uniforms skjortelomme
- Det er let at være opvasker på japansk sushirestaurent - der er en opvaskerobot som tager beskidte tallerkner ned i den ene side - og op "popper" rene tallerkner i den anden side.
- Pas på døren i japanske taxier; chaufføren åbner automatisk døren for dig fra sit sæde
- Japanere løber når de skal hente noget til dig eller hjælpe dig med noget (meget ivrige for at hjælpe - det skal bare helst foregå på japansk)
- Det er helt ok for mænd at have meget feminine håndtasker?
- Det er også helt ok for mænd at have bamser og lyserødt lir på mobiltelefonen
- Og det er helt normalt at det er en japansk mand der reklamerer for mascara
lørdag den 16. oktober 2010
Asakusa (a-sock-sa)
I dag har jeg været turist i Asakusa - nærmere bestemt i området omkring Sensô-Ji; det historiske Shitamachi. Jeg har set templer, pagoder, små snævre gader med boder (der blev også shoppet lidt japansk keramik, papir, tørklæder og en kort sort kimono) og mange mange mennekser.
Turen sluttede af med Kappabashi-dôri - en vej, hvor butikker der sælger interiør til restaurenter ligger side om side. De sælger diverse køkkengrej, facadepynt, møbler, lanterner, skilte - og plastikmad. Det er de "fine" 3D fremvisninger af hvad restaurenterne sælger, lavet i voks.
Der bliver bagt "ningyô-yaki" kager af pandekagedej i form af fx fisk eller pagoder med fyld af sød bønnepasta eller kastanje.
Keramik-skåle
Pige i kimono (del af et optog jeg rendte ind i)
Hunden vil have is.
Familie i det fine tøj på vej i Tokyos ældste forlytelsespark fra 1853.
torsdag den 14. oktober 2010
Madbilleder
Ja, flere af dem.
Mad er nu engang fascinerende, lækkert og/eller skræmmende når man er i et andet land.
Kæmpe frokost med grøntsager, kød, ris og miso suppe. 650¥ ~ 42DKK
Mad er nu engang fascinerende, lækkert og/eller skræmmende når man er i et andet land.
Aftensmad fra min lokale fastfood.
Fandt efterfølgende ud af at det var paneret musling jeg havde spist. Smagte nu ok.
Min japanske havregrød som jeg kan lave i mikrobølgeovnen. Konsistensen er mere ris-agtig fordi havren ikke er mast så flad som i DK.
Virkelig mums kæmpe marshmallow med flydende karamel i midten.
Min faste frokost-buddy fra convinience butikkerne. Æg, skinke, salat og evt. ost. Meget blødt hvidt brød (findes desværre ikke med groft brød).
Dette burde være min frokost-buddy - en japansk "ris-sandwich" med forskelligt fyld og nori-tang udenpå - men vi kommer ikke så godt ud af det med hinanden. Jeg prøvede da jeg var i JP første gang uden held (måske fordi jeg rendte ind i en med søpindsvin-fyld). Har dog heller ikke succes med denne variant med tun og æg. Desværre får jeg lidt fornemmelsen af at skulle kaste op når jeg prøver at spise den.
En klassikker fra Ikea. Dog i japanske omgivelser. På bakken ses også pebberkager (som først skal spises til jul).
Shibuya
Shoppede lidt i Shibuya i weekenden. I området omkring stationen finder man bl.a. Loft og Tokyo Hands som begge er varehuse på 8-9 etager specialiseret i ting til hjemmet, skriveartikler og hobbyartikler. Og alle mulige tekniske gadgets og ting man ikke vidste man havde brug for.
Lige ved Shibuya station er verdens måske travleste kryds. Trafikken stopper i alle retninger når fodgængere skal passere gaden på kryds og tværs. Krydset genkendes måske hvis man har set Sofia Coppolas "Lost in Translation". Det er en helt speciel følelse, at lade sig føre frem af menneskemængden, mens kæmpe neonlys-reklamer og tv-skærme på hele bygnings facader belyser krydset. Kunne ikke lige fange et ordentligt billede.
Totoro (figur fra en af Hayao Miyazakis animationsfilm).
Pelsdyrs-overtræk til din vandforstøver. Meget vigtigt.
mandag den 11. oktober 2010
Rikugi-en
I dag var japansk helligdag for sport og sundhed. En helligdag som blev indført efter Tokyo var vært for De Olympiske Lege i 1964. Virksomheder og nolge butikker holder lukket.
Det var virkelig godt vejr (25-28 grader - har slet ikke pakket sommertøj, men det gik nogenlunde fordi jeg har pakket klip-klappere til når jeg skal bade).
Jeg gik en lang tur i en traditionel japanske Edo-periode (1600-1867) have fra 1702 i nærheden af hvor jeg bor. "Rikugi" kommer fra idéen om seks elementer i japanske waku-digte, som har 31 stavelser (haven er lavet over dette tema og man skulle kunne se kendte japanske digte gengivet i havens opbygning...). "en" betyder have på japansk. Meget smuk og rolig oplevelse. Er dog blevet 4-5 myggestik rigere, men det kan jo være der er et berømt waku-digt om netop det :)
Det var virkelig godt vejr (25-28 grader - har slet ikke pakket sommertøj, men det gik nogenlunde fordi jeg har pakket klip-klappere til når jeg skal bade).
Jeg gik en lang tur i en traditionel japanske Edo-periode (1600-1867) have fra 1702 i nærheden af hvor jeg bor. "Rikugi" kommer fra idéen om seks elementer i japanske waku-digte, som har 31 stavelser (haven er lavet over dette tema og man skulle kunne se kendte japanske digte gengivet i havens opbygning...). "en" betyder have på japansk. Meget smuk og rolig oplevelse. Er dog blevet 4-5 myggestik rigere, men det kan jo være der er et berømt waku-digt om netop det :)
Her bor jeg
Jeg bor ca der hvor krydset er. NN er ved den røde pil og campus er ved den lilla pil.
Nyt ikea sengetøj til at dække den hæslige blomstrede og lyserøde madras og dyne.
Japansk kalender og billede til at pynte lidt.
Min supergrimme (men billigste) elkoger med lyserøde detaljer.
Min udsigt over Ikebukuro i skumring.
lørdag den 9. oktober 2010
Rundvisning på campus, møde med nobelprisvinder og en finsk veninde
Før min velkomstfest i går var jeg til et introduktionsmøde for nye internationale studerende på Todai (The University of Tokyos kaldenavn i JP). Man kunne vælge at høre det på originalsprog eller live-tolket på kinesisk eller engelsk.
Efter introen blev vi delt op i 12-13 grupper med 20-30 studerende i hver, og fik en 1½ time lang rundvisning på campus. Jeg mødte en rigtig flink finsk pige i min gruppe (tror næsten hun var en af de eneste fra Norden i hele forsamlingen, udover tre svenske fyre) som jeg talte rigtig godt med. Fik faktisk ikke rigtig fulgt så meget med i rundvisningen fordi vi gik og talte.Undervejs gjorde vi stop ved forskellige relevante steder på campus og ved de kendte (som den gamle indgangsport - det er finnen Maria, der poserer nedenfor). Ved hovedbygningen rendte vi ind i en ældre herre, som blev vist rundt på campus inden et møde - det viste sig at han har vundet nebelprisen i kemi i 19-et-eller-andet. Meget cool lige at støde på ham.
Abonner på:
Opslag (Atom)