Japansk undervisning

Som jeg før har nævnt går jeg til japansk 3 gange om ugen i 3 timer. Og det er altså ret sjovt. På mit hold er det lidt forskelligt hvor mange der møder op til timen, men typisk er vi mellem 6 og 8 hver gang. Det er et tilpas småt hold til at man kan følge ordentlig med og til at der er en afslappet og behagelig stemning. Jeg er den eneste pige på mit hold (måske det er fordi det er ingeniør instituttet er udbyder undervisningen?) og de andre studerende er fra Pakistan, Korea, Spanien, Østrig, Californien og Kosovo. Nogle gange har der også været en kineser og nu er der lige begyndt en franskmand.
De 3 undervisere (en forskellig hver mandag, onsdag og fredag) er virkelig søde og rigtig gode til at undervise - på trods af at de ikke er verdensmestre i engelsk. Jeg tror egentlig vi lærer mere af at de taler så meget japansk end hvis de havde været bedre til engelsk.

Her bliver jeg undervist.

Den bedste sensei (lærer); Furuichi-san. Man kan ikke lige se, at hun snart fylder 50... de holder sig altså godt de japanere. Her og de næste par billeder vi taget med japanskholdet til krysantemum festival i det lokale tempel. Dette tempel er også et yndet sted at bede for optagelse på Todai (Tokyo Daigaku. Daigaku=Universitet) og for at eksamenerne går godt. Furuihi-san forklarer om de bønne-tavler der er blevet hængt op. De fjerner dem vist ikke så ofte for de hænger i et lag der er en meter tykt.

Oversigt over min undervisning.

Hovedbogen er kun på japansk. Jeg kan efterhånden godt læse alle hiragana og katakana tegn så det begynder at give mening :) Vi har dog også en tyndere bog med de engelske oversættelser.