Jeg var så heldig at mine forældre havde rugbrødsblanding, lakridser og julebryg med til mig.
Torsdag aften bagte jeg rugbrød (det var ellers en længere historie med knapperne på den ovn) og det endte faktisk med et ret godt resultat. Fredag aften havde jeg så lånt gæsterummet på mit kollegie som er en hel lille lejlighed med køkken, stue, toilet og tatamiopholdsstue, og inviteret 7 venner fra uni til dansk-inspireret fest. Ud over at have lavet pastasalat havde jeg også kogt æg, købt ost og skinke, tomat og agurk så vi kunne spise rugbrødsmadder. Havde også et glas marinerede sild fra Ikea. Ellers var der sandwich, edame bønner, fritteret fisk, kartoffel og græskar, og umeshu, isthe, sake og øl.
De kunne godt lide rugbrødet og silden var også et hit. Lakridserne som jeg introducerede lidt senere på aftenen var dog ikke et hit. De syntes det smagte som medicin og nogle var nødt til at spytte dem ud - stakkels dem (ikke lakridserne). Men de var glade for at have prøvet det.
Ellers stod den på japanske drikkespil (minder meget om danske) og god stemning.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar