Ryokan

Vores hotel i Hakone var et traditionelt japansk Ryokan. En slags "bed-and-breakfast" - med Tatami-rum (de sivmåtter som bruges som gulv og som man går på - kun med strømpesokker - og sover på på en tynd futon.

Da vi ankom efter vores lange transport-dag var der gjort klar med varm grøn the og japansk bønne-pasta-kage på vores værelse.

Vores Ryokan set udefra.

Efter theen iklædte vi os vores Yakata (japansk hverdags kimono/badekåbe) og gik i hotellets Onsen, som er et traditionelt japansk bad - opdelt herre/dame - med naturlig opvarmet (meget opvarmet) mineral holdigt vand. Der var både indendørs bassin og udendørs bassin, hvor man ellers kan sidde og slappe af og nyde den fine sten-, og moshave. 

Man må lige stille sine slippers inden man går i onsen - der er jo tatami i omklædningsrummet.

Dejligt afslappede og iklædt Yakata, gik vi tilbage til vores værelse hvor der nu var dækket op til aftensmad - og her mener jeg virkelig dækket op. Masser af skåle med små retter; sashimi, pickles, krabbe, tempura, ris, miso, nabe, mandariner osv osv.

Sashimi-detalje.

Efter maden satte vi os ud i en opholdsstue (stadig i yakata) og sad og hyggede os. Vi kunne høre der var musik og glade dage oppe i en stor tatami-sal, så min mor og jeg gik op for at se hvad de lavede. Og her mødte os et fantastisk syn; 20-25 midaldrende japanske mænd og damer der dansede rundt (efter at have spist og sikkert også drukket sake) i rundkreds mens nogle sang karaoke! De fik øje på os og så skulle vi selvfølgelig være med... det var ret underholdende at danse rundt der i yakata (til hvad der måske bedst kan beskrives som en slags japansk fortolkning af pyjamas-sake-party) og vi var hurtigt festens midtpunkt og de syntes det var rigtig sjovt at vi ville være med. Så nu er vi foreviget i en del japanske turisters feriealbum :)

Efter et par danse undskyldte vi os, og de bukkede, takkede og bukkede for vores deltagelse...

Tilbage på vores værelse var maden nu ryddet væk og der var redt op for natten på tatami-gulvet.

Morgenmad med fisk over ild. På bakken ved siden af bordet står der ris og udstyr til at lave grøn the.

Morgenmadsdetalje; blæksprutte-sashimi.

Efter en god nats søvn stod den igen på morgen-onsen og en overdådig morgenmad som stod klar efter badet.

Så var vi ellers afslappede, tilpas mætte og klar til endnu en turistdag på bjerget.



Hakone

Jeg havde faktisk kun set mine forældre i søndags og mandag aften, før de tog til Kyoto og Nara i 5 dage. Men lørdag mødtes jeg med dem i Odawara (1½ times alm. togtur fra Tokyo, men kun ½ time med Shinkansen, som er et 300km/t hurtigtog). I Odawara købte vi "Hakone-freepass", så vi i Hakone-området havde fri transport. Og transport fik vi - meget af. Vi lagde ud med alm. tog fra Odaware til Hakone-Yumoto, derfra videre med lokaltog "krydsende" op af et bjerg med sporskift i 40 min.



Derfra videre med cable-car i 15 min. op i de efterårsklædte bjerge til vores hotel (faktisk et Ryokan, men det kommer der et andet indlæg om). Efter at have sat vores bagage tog vi videre op af bjerget med cable-car. Herefter skiftede vi til svævebane (eller sådan nogle store gondoler med plads til 10-15 mennesker som man ser på skiferie) og fik den smukkeste udsigt over bjergene og da vi kom over et højdedrag - udsigt til Fuji-san! (Japans højeste bjerg Fuji på 3776m), som ellers ofte hemmelighedsfuldt gemmer sig bag et skydække (lidt gemte det sig dog, men vi kunne lige se det).

Vi stod af svævebanen i et aktivt vulkansk område med damp og svovl"duft". Her gik vi en tur og ad bjerget og købte sorte æg (farvet af vandet) kogt i det boblende varme vand. De smagte godt og det var en lidt sjov oplevelse af stå der og pille æg sammen med en masse japanske turister.

Søndag tog vi igen op ad bjerget (bagagen blev sendt med transport ned i dalen) til "ægge-punktet". Og herfra videre med svævebane ned af den modsatte side af bjerget til en bjergsø, hvor vi gik om bord i et (meget turistede) sørøverskib, som sejlede os over til den modsatte bred på 30min. Her så vi et museum omkring de rejsebegrænsninger Shôgunen indførte for at bevare sin magt - eller delte magt, for kejseren havde stadig den symbolske magt (orker egentlig ikke rigtig forklare det nu... og i gider sikkert heller ikke læse om det). Om ikke andet gik vi en flot tur bagefter og så Fuji-san fra en masse forskellige vinkler.

Og så var det ellers tilbage mod Odaware med bus i hårnålesving ned ad bjerget, med lokal tog, alm. tog, Shinkansen til Tokyo og Yamanote Line til Otsuka, hvor min forældre har 6 overnatninger inden de rejser hjemad igen.

Det var en super dejlig weekend og dejligt at turiste med mine forældre. 

Hjemmelavet

Jep, det er ikke altid at jeg spiser ude, tager sushi eller en bento-boks med hjem.

Her laver jeg stegt svinekød, med grøntsager, soya og soba-nudler.

Endnu mere legat...

Jep har fået endnu et legat. 5K fra venlig fond.
Meget heldigt for jeg tror, at jeg bruger "lidt" flere penge end hvad jeg havde opgivet i det meget spartanske og (troede jeg) realistiske budget som jeg vedlagde de forskellige legatansøgninger.
Det er skræmmende hvor hurtig man bruger penge på alt muligt her - både det nødvendige og det mindre nødvendige.

Jubii, besøg hjemmefra

Mine søde forældre er taget hele vejen til Tokyo for at besøge mig! (og være turister)
De kom i dag, så jeg tog i lufthavnen og hentede dem. Ville egentlig have stået klar med det typiske "guide-navneskilt" men deres fly landede tidligere end planlagt så de stod faktisk klar med bagage og det hele da jeg ankom. Og det var virkelig dejligt at se dem igen selvom det ikke er forfærdelig lang tid siden jeg tog fra Danmark. Har oplevet så meget her så det føles som meget mere end en måned jeg har været afsted.

Efter at have taget et par tog og tjekket dem ind på deres hotel i Takadanobaba (fedt by-dels navn) tog vi til ikebana (japansk blomsterkunst) udstilling. Jeg havde fået billetter via NN og var måske ikke lige taget derhen hvis jeg skulle have betalt selv - men jeg er glad for at vi gjorde det for det var virklig flot og specielt. Bagefter tog vi på en af Izakaya-kæden Za Watamis restauranter og fik en masse små gode retter. Til slut stod den på lidt city-seeing og kæmpe-undergrunds-mall shopping ved Tokyo station.

Izakaya

I går gik jeg ud og spiste med Saaya, Kuni, K, Lui og Yoshi (dette er deres hurtige navne som deres venner bruger - og som er lettere for en gaijin (ikke-japaner) som mig at udtale) fra mit lab.
Vi tog på izakaya, som på japansk betyder "et sted hvor man kan sidde og drikke sake" - det er en slags japansk kro eller pub, hvor man drikker og spiser. Vi bestilte en 6 retters menu og alt-du-kan-drikke i 2½ time for 3500 yen ~ 220 DKK. Alle de forskellige retter (der var flere end 6 hvis du spørger mig) smagte virklig godt og vi fik masser af Sapporo, sake, japanskinspirerede drinks med Shôchô og Malibu-milk (yes, jeg er åbenbart kommet så langt fra teenage-årene at jeg kan lide Malibu igen). Hovedretten var Nabe (se link http://en.wikipedia.org/wiki/Nabemono) som er en ret med grøntsager, tofu og kød, der laves som en slags suppe på en varmeplade direkte ved bordet. Når det er færdig tager man fra gryden med fællesspise-pindene (det skulle jo nødigt blive uhygiejnisk) den mad man vil have over i sin egen lille skål og man tager suppen med en ske. Undervejs kom tjeneren ind med noget hakket kyllingefars i et bambusrør som man så kunne tage i små frikadelle-størrelse-stykker og koge i suppen. Da alle var færdige med at spise nabe kom tjeneren ind med vand som blev hældt i gryden, så der kunne blive kogt en slags bouillon som vores udon-nudler så blev kogt ind. Meget lækker mad og social mad. Til sidst var der vanille-is med matcha (grøn-the) på.
Det var egentlig meningen vi ville have været gået ud i et barområde i Shinjuku, men da vi var færdige med at spise og vores "drikke-tid" udløb var klokken så mange, at det var tid til at tage det sidste tog.
2 tog hjemad mens vi var 4 der tog hjem til Lui's hus og drak varm blommevin, spiste japanske snacks (jeg har aldrig set nogen købe så mange forskellige snacks i en konbini til 4 mennesker), snakkede og spillede kort til de første toge kørte igen kl. 4.40. Alt i alt en perfekt fredag aften i godt og sjovt selskab.

Det var mit første besøg i et privat japanske hjem, så det var lidt sjovt at se - det var et meget flot og arkitektonisk spændende, lille byhus, men traditionelt japansk badeværelse og det hele.

Måske har Saaya et billede af maden jeg kan uploade på et senere tidspunkt...

Mennesker - og mange af dem!

I Tokyo er der ca. 8,6 mio. indbyggere, mens præfekturet (regionen) har 12,8 mio. og der er omtrent 37 mio. indbyggere hvis man tæller forstæderne med. Tokyo er 80 km i udstrækning og det gør området til det største byområde i verden [tal fra wiki dk].

Og det kan altså godt mærkes når man går rundt her. Der er mennesker overalt. Og ofte rigtig mange af dem. Specielt i togene og helt vildt er det i myldretiden morgen og aften. Jeg har ikke helt fundet ud af præcis hvornår myldretiden er for man kan risikere at stå helt mast i togene både kl. 8 og kl. 9.30, midt på dagen, og igen om aftenen kl. 17, kl. 18 men bestemt også kl. 19 og omkring midnat hvor de sidste tog kører.

Det er næsten hver dag at jeg er nødt til at mase mig ind i toget eller bliver mast ind i toget af andre og står fuldstændig i spænd mellem mange mange mannesker. Det er noget grænseoverskridende, men man kan ikke rigtig gøre noget. Man står bare og har det varmt og kan mærke trykket fra de mange mennesker påvirke ens lungekapacitet. Heldigvis er de fleste japanere meget soignerede så man synes generelt ikke det er hverken lugtende eller ulækkert at stå så tæt :)

På nogle stationer har de morgen og aften personale stående (med uniform og hvide handsker) til at sikre at alle kommer sikkert ind i togene. Tror også nogle gange at de hjælper med at skubbe folk ind så døren kan lukke.