søndag den 28. november 2010

Besøg i et japansk hjem

I tirsdags var det national "labour thanksgiving" helligdag og kontorer og skoler var derfor lukkede.
Jeg var blevet inviteret til frokost hos en af dem jeg har interviewet i forbindelse med min opgave på NN.
Hun er 26 år og hedder Ayoko og bor hjemme hos sine forældre (det gør mange japanere indtil de bliver gift både på grund af andre familietraditionerne men også fordi det er billigere end at flytte hjemmefra).
Hendes far er pensioneret tandlæge og hendes mor arbejder stadig som farmaceut. Hjemme bor også hendes 21 årige lillebror.
Det er vist ikke så ofte japanerne inviterer folk hjem i deres private hjem så jeg følte mig meget privilegeret.
Frokosten var god og der var den hyggeligste stemning. De er simpelthen så imødekommende og venlige, og jeg følte mig velkommen og i godt selskab. Ayoko, moren og jeg sad 5 timer i deres lille køkken og talte om alt muligt og jeg gik derfra meget overvældet over deres åbenhed og venlighed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar